Debat

Realisterne og realismen

Hvad er meningen med skolen?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Løgstrup var en realistisk pædagog. I al fald, hvis man skal tro hans overvejelser i det berømte foredrag fra 1981, Skolens formål. Her hævder han, at det er uoverkommeligt at holde skole. Denne uoverkommelighed bør fremgå af skolens formålsparagraf, mener han. Derfor skal skolen arbejde med de uløselige problemer, der findes i vores tilværelse.

Normalvis vil man i dansk skoletradition forbinde ordet realisme med en form for dagligdags pragmatik. Hverdagen skal hænge sammen. En anden udbredt forståelse af realisme i dansk skole er, at der er grænser for, hvad skolen kan tage på sig af opgaver.

Den første begrundelse for at være realistisk går altså på ideen om gennemførlighed. Vi kan ikke uden videre tage i Planetariet, når vi bor i Lemvig, vel? Men så kan vi overnatte i shelter og lave snobrød, synge sange og skrive vores egne digte om verdensaltet. Den anden forståelse går ud på, at der er alt for meget at tage sig af, så vi må sortere. Skal vi både tage os af digital mobning, elevernes gryende seksualitet og deres iværksætterevner - og også de uregelmæssige tyske verber og Jesper Wung Suns forfatterskab? Det er jo ikke realistisk. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Ser man nærmere efter, opdager man, at der er stor forskel på de to former for realisme. Den første vil gerne udvide dagligdagens perspektiver mens den anden forsøger at gøre hverdagen overskuelig. Det vil sige, at besindelsen på realiteterne kommer fra hver sin side. Den ene forståelse vil gerne udvide skolens realitet til at omfatte alle mulige spændende fænomener i virkeligheden, den anden prøver at beskytte skolens egen realitet, så den kan koncentrere sig om det væsentlige.

Ondskaben

Løgstrups realisme er af en anden karakter. Han ved, at mennesker er ondskabsfulde, når det tager dem. Men han ved også, at livet er godt. Derfor lægger hans opfattelse af realiteterne sig ovenpå realiteterne. Hans opfattelse ankommer ikke til realiteterne, som de er, fra den ene eller anden side. Der anlægges ikke nogen vinkel på virkeligheden. Han vil hverken udvide realiteten eller indsnævre den. Hans opfattelse lægger sig i stedet oven på de to skitserede realitetsopfattelser.

Han siger, det er uoverkommeligt at holde skole, og at det skal fremgå af formålsbestemmelsen. For, når vi én gang har konstateret, at mennesker ikke altid kan finde ud af det sammen men at det stadig er godt at leve, så handler det naturligvis om at forlige sig med sig selv og hinanden. Det vil sige, at stemme den ene realitet af efter den anden og omvendt.

Men, så alligevel ikke som et formål for en skole. Hvorfor ikke? Fordi, det i bedste fald kan komme til en accept af, at det er okay at være uenige. Og det ville være en opfattelse, Løgstrup omtaler som forlegenhed og åndelig dovenskab - som en accept af pluralismen.

Det er selvfølgelig vigtigt men opdragelse til demokrati ikke kan være skolens formål. Det er snarere et fænomenologisk faktum, som læreren må tage bestik af: Sommetider må han vende ryggen til sin elev men dette moment må aldrig blive permanent, heller ikke, når det omvendte gælder. For i så fald accepterer læreren samfundets realiteter, hvor det at være uenige på en skikkelig måde er en dyd. 

Soning

I skolen er det afgørende, at der sker en forsoning ovenpå de brud mellem lærer og elev, der sommetider indtræffer. Tårer på sidste skoledag er sikkert udmærket, men soning og forsoning har mange ansigter, og forbrødringen er én af dem, erindringen er en anden.

Uoverkommeligheden betyder for Løgstrup, at ”hvad der mislykkes mellem voksne indbyrdes, skal lykkes i lærerens forhold til børnene og de unge.”  Her kan man spørge, som Løgstrup selv gør: ”Er det ikke urimeligt? Stilles der ikke overdrevne forventninger til skolen?”, til læreren. Hans svar er: ”Man kunne ligeså godt sige tværtimod.”

Realiteterne er, at der er krig, vold, bedrag, svigt og overgreb i samfundet omkring skolen. Der er snyd, mistillid, ondskab. Skal skolen rette sig efter disse realiteter?

Selvfølgelig ikke. I så fald skulle skolen undervise i overlevelse. Shelteret ville blive en bunker og skolen ville skulle kunne rumme de sårede og ligene. Der ville derfor kun være et spørgsmål tilbage: Hvor mange overlevede?

Men skolens spørgsmål er: Vi lever.

Kilde:

K.E.Løgstrup: Skolens formål

Powered by Labrador CMS