Mange specialskoler bryder loven for i det mindste at få elever med ondt i livet i skole i et vist omfang, siger Gert Andersen, formand for specialskoleledernes faglige klub.
Det behøver ikke være ulovligt, når specialskoler forkorter skoledagen
Mange forældre og specialskoler laver aftaler om at forkorte skoledagen for elever, som ikke kan klare lange skoledage. Specialskoleledernes formand siger, at skolerne bryder loven for at få eleverne i skole. Men skolerne kan reducere skoledagen på lovlig vis.
OM UNDERSØGELSEN
Rundspørgen er foretaget over en uge i august af LandsforeningenAutisme for TV 2/FYN, og spørgsmålene blev sendt ud gennem etnyhedsbrev til medlemmer af foreningen. 784 personer har svaret, ogbesvarelserne omfatter både forældre til autistiske børn, som går ispecialskole, i specialklasse i almindelige folkeskoler og inormalklasse i en almene folkeskoler.
Deltagerne blev blandt andet spurgt om:
- Er dit barn på nedsat tid i skolen?
- Hvis ja - hvem har du aftalt nedsat skoletid med?
Kilde: Tv2/Fyn
NEDSAT TID FORENKELTELEVER
Elever, som modtager mindst 9 timers ugentlig støtte, falder indunder reglerne om specialundervisning. For disse elever gælder etsærligt regelsæt, som fremgår afspecialundervisnings-bekendtgørelsen.
Det fremgår af bekendtgørelsens paragraf 12, stk. 3, atundervisningstiden med forældrenes tilslutning kan nedsættes, hviselevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse affuld undervisning.
Elever kan også undtages fra undervisningen i visse fag - dogikke dansk og matematik - men i dette tilfælde skal der gives andenundervisning i stedet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I en rundspørge, som Landsforeningen Autisme har lavet for Tv2/Fyn blandt 784 forældre, svarer 45 procent, at deres barn er på nedsat skoletid. 37 procent af forældrene fortæller, at de har en særlig aftale med skolen om kortere skoledage. Det skriver tv-stationen på sin hjemmeside under overskriften 'Specialskoler føler sig tvunget til at bryde reglerne'.
Forældre laver underhåndsaftaler med specialskoler om kortere skoledage
Gert Andersen, som er skoleleder på Bornholms Heldagsskole og formand for specialskoleledernes faglige klub i Skolelederne, genkender billedet. Han har selv underhåndsaftaler om korte skoledage for 10-15 af sine 60 elever.
"Som specialskole har vi en del elever, som bliver hjemme under dynen, fordi de har ondt i livet. Det er vores holdning, at også disse elever skal blive så dygtige, de kan, og hvis vi kan trække dem i skole i for eksempel 20 timer om ugen, kan vi arbejde med dem. Det sker ikke, hvis vi holder fast i skolereformens krav til skoledagens længde. Derfor er vi lovbrydere", siger Gert Andersen til folkeskolen.dk.
Nedsat tid behøver ikke være et brud med loven
Gert Andersen vurderer, at stort set alle specialskoler bryder loven, men det behøver rundspørgen ikke være udtryk for, mener Jesper Juel Pedersen. Han er skoleleder på Djurslandsskolen ved Grenaa og formand for Samrådet af Specialskoleledere.
"Hvis der er særlige grunde til, at en elev ikke kan være lang tid i skole, kan vi veksle understøttende undervisning til nedsat skoletid, så jeg vil tro, at det er afstemt med den lokale PPR, når folk i rundspørgen svarer, at de har en aftale med skolen om kortere skoledage. Især for elever med autisme kan det være udtrættende med lange skoledage", siger Jesper Juel Pedersen.
Specialskole har fået nedsat timetallet for 30 elever
Han henviser til, at kommunerne kan afkorte undervisningstiden ved at konvertere understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen. Det kræver dog, at kommunalbestyrelsen godkender det for et år ad gangen, men politikerne kan vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skole i form af skolelederen eller skolebestyrelsen.
"Hos os foretager en intern psykolog en vurdering af eleven, og jeg træffer beslutningen", siger Jesper Juel Pedersen.
Mange skoler vil hellere handle end vente på godkendelse
Gert Andersen fra specialskoleledernes faglige klub har ikke overblik over, i hvilket omfang specialskoler konverterer understøttende undervisning til nedsat skoletid, men mange specialskoler opfatter det som for bureaukratisk, mener han. Og når det gælder nedsættelse af skoletiden for enkeltelever siger reglerne, at der skal ligge en lægeerklæring på, at elevens heldbred ikke kan holde til fuld undervisning.
"Så går der let yderligere et par måneder, inden vi kan komme i gang med at arbejde med eleven. Vi er optaget af at få børnene i skole, og derfor går vi i handlingsmode", siger han og understreger, at det ikke kun er børn med autisme, som har det svært med lange skoledage. Det kan også være elever, som er så handicappede, at de ligger i sengen og er næsten uden sprog.
"Jeg kunne godt tænke mig en dialog mellem forældre, forvaltninger og skoler om, hvordan vi håndterer vores elever. Som det er nu, er mange forældre glade, hvis blot deres børn kommer i skole, men det er ikke nok at lave kortere skoledage. Vi må også se på, hvilke krav vi kan stille til eleverne. Det vil vi gerne i dialog med forældre og forvaltninger om", siger Gert Andersen.
