Forskning Læreruddannelsen
0   6

Forskningsråd 2: 
Få gode relationer til dine elever

Lærer-elev-relationen er selve fundamentet for, at du som lærer får et givende arbejdsliv i 
klasseværelset. Det kan handle om noget 
så småt som at give hånd.

Sunde relationer mellem lærer og elever gør en afgørende forskel for, hvad eleverne får ud af undervisning i skolen.

»Efter at have interviewet cirka 80 elever, kan jeg sige, at det mest afgørende for dem er, at de har en betydning for deres lærer«, siger Louise Klinge, der har skrevet en ph.d. om lærer-elev-relationer. Hendes forskning viser, at den gode relation handler om, at læreren er oprigtigt nysgerrig på sine elever, anerkendende og ikke mindst forberedt.

»Jo mere du behandler eleverne som hele mennesker - og enkelte individer - jo mere vil de for eksempel efterleve kollektive beskeder, tage ansvar og være venlige over for kammerater og dig som lærer«, siger Louise Klinge.

Relationen som forudsætning for god undervisning gælder både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, og det gælder uanset socioøkonomiske forhold. Elevsammensætningen kommer så at sige i anden række.

Artiklen fortsætter under banneret

»Den smarte genvej til en god relation er, at du kigger eleverne i øjnene og anerkender deres tilstedeværelse, så snart du ser dem. Nogle lærere giver hånd eller siger hej, når eleverne kommer ind i klasseværelset. Nogle vil måske synes, det er gammeldags, men det virker«, siger hun.

»Derudover er det også vigtigt at demonstrere, at du er velforberedt og glæder dig til at undervise eleverne«.

Relationer er dynamiske

Der kan være stor forskel på forudsætningerne for at skabe god stemning i klasselokalerne. Louise Klinge oplevede i sin tid som lærer at stå som vikar i en 6. klasse med en historik, som gjorde det svært at skabe et godt læringsmiljø.

»En dag var der et stille moment, hvor jeg sagde til dem: 'Ved I hvad, 6.b, jeg kan rigtig godt lide andre mennesker, så det betyder noget for mig, at I har en god dag her i skolen'. Og det gjorde en kæmpe forskel. Eleverne engagerede sig i undervisningen, og jeg fik kram af hver af dem, da jeg stoppede som vikar i deres klasse«, siger hun.

Relationer er nemlig ifølge Louise Klinge dynamiske, så en dårlig start er langt fra uoprettelig.

»Lærer-elev-relationen er afhængig af samspillet, og hvis du ændrer samspillet, kan du ændre relationen. Men det kan godt tage tid - især for børn, der har oplevet mange svigt«, siger hun.

Læs mere om lærer-elev-relationer i Louise Klinges bog »Lærerens Relationskompetence - Kendetegn, Betingelser og Perspektiver« fra forlaget Dafolo.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
135 andre er allerede tilmeldt