Læreruddannelsen
0   18

Sådan bliver du en stolt lærer

Læreridentitet findes ikke på eksamensbeviset. Den skal erfares. En lærer giver her sine råd til unge og kommende lærere om, hvordan vejen lettes.

Tre år. Så lang tid tog det, før lærer Ann-Louise Fischer med stolthed og »selvfed erkendelse« mærkede læreridentiteten helt ind i knoglerne. Indtil da føltes det som snyd, når hun svarede en forælder på, hvornår hun mente, at poden skulle i seng for at være en veloplagt elev i klassen næste dag.

FEM GODE RÅD TIL NYUDDANNEDE

1. Accepter nederlag.

Artiklen fortsætter under banneret

2. Tag ikke egne fejl personligt.

3. Søg hjælp hos kolleger.

4. Kræv et godt skema.

5. Husk at klappe dig selv på skulderen.

ANN-LOUISE FISCHER

• Uddannet fra N. Zahles Seminarium i København i 2008.

• Ansat på den private skole Det Kongelige Vajsenhus i 2009 efter barsel. Siden 2012 ansat på Vanløse Skole, som i dette skoleår bliver en del af Damhusengens Skole.

• Har linjefag i dansk, billedkunst, religion og håndarbejde. Har været tillidsrepræsentant siden 2016.

• 39 år. Er mor til to børn og bor på Frederiksberg.

»Jeg var lærer på papiret. Men jeg følte mig ikke som 'ægte' lærer. Når jeg stod på forældremøder og påtog mig den professionelle rolle, havde jeg uddannelsen i rygsækken og sagde noget, men der gik lang tid, før jeg forstod, at rygsækken var en del af mig og ikke bare noget, jeg legede«, siger Ann-Louise Fischer.

Da læreridentiteten endelig ramte hende, var det en kæmpe forløsning. Efter tre år kendte hun rutinerne i lærerlivet. Hun havde samlet erfaring. Og hun brugte kollegerne.

Louise Juel Larsen. 
Uddannet i Aarhus, folkeskolelærer

Mit råd til nye lærerstuderende er, at man skal springe ud i det. Tag alle de moduler, man orker, deltag i frivillige og sociale arrangementer, lær andre studerende at kende, og mød alle udfordringerne på uddannelsesstederne med et smil.

»Man skal acceptere, at læreridentiteten er noget, der kommer med erfaringen og i samarbejdet med kollegerne. Man har det ikke bare med det samme. Man skal ikke bruge så meget tid på udfordringer og nederlag. Man skal hellere bruge tid på at finde ud af, hvordan man er som lærer, i stedet for at dunke sig selv i hovedet med de fejl, man begår«.

Den svære klasserumsledelse

Hun lægger ikke skjul på, at de tre første måneder var de hårdeste i hele hendes lærerliv.

»At undervise eleverne er faktisk det lette. Det er alt det andet, der presser. Nye kolleger, forældresamarbejdet, strukturer og så forberedelsen. Når folk siger: 'Vi gør som sidste år', men hvordan var det? Det var så stort, at jeg nærmest faldt død om, da jeg nåede efterårsferien«, husker Ann-Louise Fischer om sit første år som lærer.

Christian Nielsen.
 Uddannet i Aalborg, jobsøgende

Mit bedste råd er: Fagligt. Sørg for at være godt forberedt her i begyndelsen. Når man først kommer bagud, kan man hurtigt ryge langt bagud. Socialt: Meld jer ind i et studiesocialt udvalg. Det er ligegyldigt, om det er fredagsbaren eller madudvalget.

»Når man kommer fra læreruddannelsen, har man en relativt stor portion faglighed med sig, men det at styre et klasserum kan man ikke nødvendigvis fra dag ét«, siger hun.

Ann-Louise Fischer fortæller, hvordan mange nyuddannede helst ikke vil hæve stemmen i klassen for at skabe ro. Derfor oplever flere unge, nye lærere problemer med klasserumsledelse og føler nederlag, hvis de ikke lever op til deres eget billede af, hvordan de vil være som lærer.

»Men man må huske, at hvis man hæver stemmen, så er det med et formål. Det er ikke nødvendigvis en fiasko at hæve stemmen. Man skal som lærer indtage en bestemt rolle i klasseværelset, og det er en balance mellem at være den professionelle og den autentiske lærer«.

Derfor skal man som lærer ikke være bange for at tage rummet og sige, at »det er mig, der bestemmer«, siger hun og forklarer: »Faglighed kommer man ikke langt med, hvis man ikke kan skabe rummet for læring«.

Det gode team giver energi

Selv har Ann-Louise Fischer oplevet, at det giver trefold tilbage, hvis man ikke er bange for at sige højt, når noget er svært.

»Man skal ikke være bange for at udstille sig selv. Der er tit erfarne lærere, som kan hjælpe. Men man skal også selv arbejde for det. Man er nødt til at få styr på, hvad man selv synes er svært«, siger hun og opfordrer uerfarne lærere til at søge fællesskabet med de andre lærere, når muligheden byder sig.

»Man kan hurtigt have det sådan, at man bare skal ned på sin arbejdsplads og forberede sig. Men det er i fællesskabet, at jeg får min energi. Jeg får sparring, luft og ikke mindst en masse gode grin. Når man er i et velfungerende team, så kan man meget mere«, siger Ann-Louise Fischer.

Anne Sofie Kreiberg.
 Uddannet i Aalborg, folkeskolelærer

Mit bedste råd er at engagere sig i de mennesker, man møder på studiet, og deltage i arrangementerne. Læreruddannelsen er et socialt studium, særligt hvis man opsøger det, og lærerprofessionen er i sig selv også en social profession.

Hun opfordrer også til, at man som nyuddannet kæmper for at få sin egen klasse. »Det er hårdt at være satellitlærer, hvor man kun har eleverne få timer hver uge. For de prøver dig af, og så går der lang tid, før de ved, hvor de har dig«.

Knæk angsten for forældrene


Når man som lærerstuderende er i praktik, er det et drømmescenarie, understreger Ann-Louise Fischer. »Man er flere i klassen, og man har forberedt sig ned i mindste detalje. Og så har man ikke samarbejdet med forældrene«.

Og forældresamarbejde er noget af det, som Ann-Louise Fischer godt kunne have tænkt sig, at læreruddannelsen havde klædt hende bedre på til i form af egentlig undervisning.

»Forældresamarbejdet er angstprovokerende. Fejl i klassen kan man grine af sammen med eleverne, men det er noget andet, når man står over for forældre. Nogle er ældre end dig, og det i sig selv kan være frygtindgydende. Men man skal huske, at lige meget hvad, så ser forældrene dig som den professionelle og ikke som en purk på 26 år«, siger hun.

DENNIS VESTERGAARD.
 UDDANNET I AARHUS, 
EFTERSKOLELÆRER

Mit bedste minde fra studietiden er mit arbejde som mentor for de førsteårsstuderende i mine tre sidste år. Det at være med til at støtte dem og se dem udvikle sig har været en helt utrolig oplevelse.

Og det var netop på et forældremøde, at Ann-Louise Fischer rigtig mærkede, at hun ikke længere var klædt ud som lærer.

»Jeg indtog rummet som professionel, og min rygsæk var fyldt op med erfaringer, og følelsen af 'at lade som om' var væk. De andre lærere i teamet kom på banen helt naturligt. Vi supplerede hinanden. Det var ikke længere min opgave at overbevise nogle om, at jeg var lærer«.

I dag råber hun gerne højt om stoltheden ved at være lærer. I april skrev hun et blogindlæg på Københavns Lærerforenings hjemmeside med overskriften: »JEG ER LÆRER! Og det er jeg sgu' stolt af«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!