Fælles mål
0   23

Radikal politiker: Kommunalvalg bliver om skolens styringskæde

Folkeskolens formål er at skabe borgere, som ændrer samfundet. Sådan lød det fra forsker Brian Degn Mårtensson, da Radikale havde inviteret til debat om læringsmålstyring. Partiet vil bruge kommunalvalget til at give styringen tilbage til skolerne.

Radikale havde på sidste dagen af Folkemødet inviteret ph.d.-fellow Brian Degn Mårtensson til debat om, hvordan folkeskolen skal styres efter, at forligskredsen for nylig blev enige at reducere antallet af folkeskolens bindende mål.

Sammen med formanden for Radikales landsforening og partiets hovedbestyrelse Svend Thorhauge blev det en diskussion om selve formålet med at drive skole.

Artiklen fortsætter under banneret

Ifølge Brian Degn Mårtensson bør skolen kun vurderes på ét mål.

"Hvis man skulle måle på noget, så skulle man om 25 år se på samfundet og spørge: 'Er samfundet blevet helt anderledes, end vi troede, at det ville blive?' Hvis ja, så har folkeskolen virket", afsluttede han den én time lange debat.

Forsker: Skolen har ét mål

Forklaringen er, at der ifølge Brian Degn Mårtensson kun er ét hovedformål med folkeskolen, og det er at skabe borgere, der er i stand til at skabe et nyt samfund.

"En skole er det sted, hvor folk frisætter sig. Idealet er at sætte folk fri til at tænke, handle og skabe sig en ny stat. Derfor skal man som stat være meget forsigtig. For man ender meget nemt med at skabe borgere, der bekræfter de allerede eksisterende logikker og fremtidsanalyser", indledte han debatten med at sige.

Ifølge ham bør Christiansborg derfor passe meget på med ikke at komme for tæt på skolen. I stedet skal skoledebatten foregå på landets mange lærerværelser. Og her skal debatten gerne være intens og højlydt.

"Som noget nyt kunne man gå ind og måle decibel på lærerværelset, når der diskuteres curriculum. Vi skal forlange, at vi har lærere, som slås så blodet sprøjter, om Blicher er det rigtige at læse i dansk eller ej", sagde han og fortsatte:

"Det er helt afgørende, at det er lærerne, som selv tager debatten om undervisningens indhold. Og så skal vi kunne stille som krav til, at de så kan redegøre for, hvorfor de gør, som de gør".

Forsker: Man kan ikke fører socialpolitik med skolen

Under debatten fortalte Svend Thorhauge, at han mener, at et af reformens vigtigste mål er at bryde den sociale arv. Det mente Brian Degn Mårtensson er en forfejlet målsætning.

"Det er vigtigt, at man ikke driver socialpolitik eller arbejdsmarkedspolitik med skolen. Skolen er noget i sig selv. Det er helt afgørende at forstå. Det smarte er så, at skolen har nogle heldige bivirkninger, som at man bagefter kan tage en uddannelse og få sig et arbejde. Men det er ikke en del af skolens formål", sagde han.

Til at forklare sin pointe sammenlignede det med, at formålet med at læse en roman ikke er, at man bliver en hurtigere læser. Men det er en positiv sidegevinst ved at læse, sagde han.

"Når man gør skolen til en del af en social- og arbejdsmarkedspolitik, så risikerer man at miste nogle af de positive sidegevinster. Bare se min datter. Hun går i 2. klasse, og hun er allerede skoletræt, fordi hun lever i et prøvehelvede".

"Hun går rundt og er angst over at skulle testes i de nationale test. Det gør, at det bliver svært at engagere sig i det, der kunne være spændende. Så bliver det et spørgsmål om, hvilke læringsmål man kan krydse af, og så bliver indholdet ligegyldigt".

Politiker: Lav nye Fælles Mål

Svend Thorhauge var enig i, at der bliver testet for meget i folkeskolen.

"Der er opstået et grænseløst fokus på karakterer i udskolingen. Der bliver lavet teaching to the test, og de unge mennesker er enormt fokuserede på at skaffe sig et godt gennemsnit. Det kan man ikke fortænke dem i, men det fjerner nysgerrigheden for det, der er udover pensum", sagde han.

Stod det til Svend Thorhauge skulle afgangsprøverne helt afskaffes. I stedet burde alle igennem optagelsesprøver på deres ønskede ungdomsuddannelse.

"Det er min egen personlige holdning. Så kan ungdomsuddannelserne sige, at der er nogle bestemte ting, vi vil vide om de unge for at kunne vurdere, om de unge vil kunne få et godt uddannelsesliv hos os".

Han glædede sig over, at forligskredsen er blevet enige om at reducere antallet af bindende mål. Dog mente han, at der helt er brug for et sæt helt nye mål.

"En ting er, at mange af dem er blevet frivillige, men de skal også reformuleres", sagde han.

Politiker: Kommunalvalg bliver om skolens styringskæde

Samtidig løftede han en pegefinger overfor de kommunale forvaltningers brug af resultaterne fra de nationale test.

"Jeg har hørt, at man nogle steder i familieafdelingen i forvaltningen har bedt om at få resultaterne fra testene for at finde ud af, om indsatsen på familieområdet har fungeret. Det skal vi have afskaffet. De må ikke blive et forvaltningsstyringsmiddel, og de må ikke bruges på andre forvaltningsområder end skoleområdet".

Og så skal hele styringskæden vendes om, sagde han.


"Vi skal frem til, at den enkelte skole skal udarbejde to målsætninger for de næste to eller fire år. De målsætninger skal de vise forvaltningen og sige, at det er det her, vi vil, og det vil vi måles på den og den måde. Det vender det hele om. Vi skal starte i skolen", fortalte han og sagde, at denne model ville være et af partiets vigtigste mærkesager ved det kommende kommunalvalg.

Forsker: Læringsplatformene er dybt problematiske

Undervejs blev de digitale læringsplatforme kritiseret af et publikum. Til det svarede Svend Thorhauge, at det bør være op til den enkelte skoleleder at afgørende, om skolen ønsker at benytte dem.

"Hvis en skoleleder ikke ønsker læringsplatformene, skal han finde et Radikalt byrådsmedlem", lød en opfordring fra Svend Thorhauge.

Ifølge Brian Degn Mårtensson var det en letkøbt opfordring, da kommunerne ifølge en aftale mellem KL og regeringen er forpligtiget til at have indkøbt en læringsplatform inden årets udgang.

"De digitale læringsplatforme er meget alvorlige, og det bliver I politikere nødt til at forholde jer til. De digitale muligheder er rigtigt smarte til simple ting som at gå på netbank eller bestille et sundhedskort, men det er et kæmpe problem, hvor man skal forsøge at danne frie, myndige mennesker, der har viden i en verden, som endnu ikke er afgjort. For de lægger et helt klart spor, som man skal følge". 

 

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ