Skolepolitik (Christiansborg)
7   13

Hvad hvis folkeskolen ikke fandtes?

Fyr de lærere og skoleledere, som ikke leverer varen, udbrød prorektor Alexander von Oettingen i en engageret debat med Merete Riisager og Anders Bondo Christensen. De tre kom godt rundt om målstyring, læringsplatforme og folkeskolens formål.

Der var fuldt hus i DLF-huset i Allinge, da undervisningsminister Merete Riisager, formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen og prorektor for UC-Syd Alexander von Oettingen krydsede klinger om folkeskolens eksistensberettigelse. "Hvad hvis folkeskolen ikke fandtes" lød oplægget og selvom en afvikling af folkets skole umiddelbart lyder langt ude, forklarede Alexander Oettingen, at han havde været vidne til en høring, hvor netop denne ambition blev luftet højt og tydeligt:

"Jeg var sammen med politikere og forskere til en høring på Christiansborg, som handlede om den digitale innovation. De talte sig mere og mere varme om det virtuelle og virale og så videre. Pludselig siger Ida Auken: 'I fremtiden skal vi slet ikke læse mere. Vi har vores mobil, der kan læse for os'. Derefter hører jeg en forsker for DPU sige: 'Skolen er kedelig. Det er problemet. Man kan så mange ting med digitale medier.' Da de har fået talt sig helt op, ender forskeren med at konkludere: 'Skolen er problemet. Lad os afskaffe skolen!'. 'Ja!', råbte alle. Det tog to og en halv time, så havde de afskaffet skolen", fortalte Alexander von Oettingen forsamlingen i Allinge.

Artiklen fortsætter under banneret

Under træet

"Hvad betyder det for vores demokrati, hvis ikke vi har skolen?", spurgte han.

"Det er stedet, hvor man lærer, hvad det vil sige at være en god eller en dårlig kammerat. Hvor man lærer at vente, sidde stille og lave lektier. Hvad betyder det for de udsatte, hvis skolen ikke kan udligne deres forhold, og hvad betyder det for vores arbejdsstyrke, hvis ikke de kan dannes i skolen? Hvad ville vi gøre, hvis vi ikke længere havde folkeskolen?" spurgte han.

"Vi ville vel gøre det, som vi gjorde i starten" svarede Merete Riisager. "Samles under et træ og lytte til de dygtigste og klogeste i vores samfund og så langsomt udvikle skolen derefter".

For undervisningsministeren er folkeskolens rolle vigtig og klar: 

"Skolen skal videreformidle kundskaber, så de kommende generation får den indsigt som de ældre generationer har haft", sagde hun.

 "Man skal passe på med at udvande skolens opgave og lave det til et spørgsmål om, hvor meget man skal lære i dansk og matematik. Skolen skal opdrage børn til at blive myndige borgere, så de kan genopfinde og reproducere demokratiet", sagde ministeren. 

Justeringer på kompasnålen 

Men den store debat om folkeskolen har ifølge Alexander von Oettingen en tendens til at drukne i strømmen af særinteresser: 

"Debatten handler ofte om, hvorvidt vi skal have lidt forlænget skole, eller ikke forlænget skole. 3000 mål eller 4000 mål. Lidt inklusion eller ikke inklusion". 

Men de små justeringer er også vigtige, sagde Merete Riisager:

"Justeringer handler om, at vi stille og roligt kommer til at se skolens mure blive bygget op. Jeg har lovet, at der ikke kommer flere revolutioner. Det betyder dog ikke, at der ikke kommer forandringer".

Justeringer skal bare trække i den rigtige retning, svarede Anders Bondo: 

"Det er i en lang periode gået den forkerte vej. På et tidspunkt for mange år siden blev der indført en kanon i dansk. I stedet for at overlade undervisningsemnerne til den dygtige engagerede lærer, var det nu forudbestemt, hvad der skulle undervises i". 

Et af argumenterne for de forudbestemte modeller blev, at lærerne nu ikke længere bar den arbejdsbyrde at skulle bestemme emner for undervisningen forud for hvert skoleår. 

"Men vi er ikke sat i verden for at gøre det nemt for vores medlemmer. Vi er sat i verden for at lave en god skole. Det er ikke altid store skridt, men det er vigtige skridt. Vi har vandret i den forkerte retning i for lang tid, fordi vi ikke har haft kompasset i orden", svarede Anders Bondo Christensen. 

At trykke på knappen

Derefter gik Alexander von Oettingen til stålet overfor Merete Riisager.

"Er du ikke selv med til at udvande og marginalisere skolen? Hvorfor skal vi have læringsplatforme og læringsmål?" 

Dette blev fulgt op af et spørgsmål fra ordstyreren.

"Du sidder jo foran instrumentbrættet. Er det ikke bare at trykke på knappen?".

"Hvis jeg var enevældig, ville tingene jo nok gå lidt hurtigere. Men det er jeg ikke", svarede Merete Riisager.

Anders Bondo bakkede undervisningsministeren op i, at det ikke er en realistiske mulighed "bare at trykke på knappen": 

"Jeg ved godt at det er svært at acceptere, men både Merete og jeg lever i en politisk virkelighed, og hvis man vil agere i denne, kan man ikke kravle op i et træ og råbe ad de andre, for så ændrer man ingenting. Jeg deler et ønske med Merete om at udvikle skolen i den rigtige retning, hvor vi sætter os ned i de pædagogiske fællesskaber og snakker tingene igennem. Det er sådan, man justerer og laver holdbare reformer". 

Lad børnene være

Derefter bevægede debatten sig ind på de nationale test og målstyring.

"Selvfølgelig skal eleverne lære at regne og læse i skolen" sagde anders Bondo. "Men det hjælper ikke at tage en masse værktøjer ned fra hylden som beviseligt ikke fungerer. Alle de test vi foretager, styrker ikke elevernes faglighed". 

Det var undervisningsministeren ikke enig i:

"Jeg synes ikke at det i sig selv er ondt, at vi har ti nationale test i folkeskolen, for de kan sætte fokus på nogle helt basale færdigheder", svarede Riisager.

"Men vi må erkende, at der ikke er test, der kan det hele og derfor skal de anbringes i en meget mere ydmyg rolle. Vi skal tilbage og sætte mere fokus på viden, forståelse og erkendelse, og det står der altså ikke rigtig noget om i de der 3000-4000 mål", sagde Merete Riisager.

"Selvfølgelig skal læreren have mål for sin undervisning", svarede Alexander von Oettingen.

"Men hvorfor skal de samles og sættes i systemer. Hvorfor skal Padborg vide, hvad Hellerup får i nationale test? Og hvorfor skal de nationale test sammenlignes? Hvorfor har man brug for det? Hvorfor ikke sige: Væk med det lort, det koster bare penge?". 

"Du må adskille læringsmål og nationale test" indvendte Riisager.

"Men det er den samme filosofi!" afbrød Oettingen. 

"Så lad mig stille dig et spørgsmål", begyndte Riisager "Hvis ikke vi laver en eller anden form for opfølgning og evaluering af elevernes niveau, hvordan kan vi så vide, hvor skolerne svigter. Der er skoler, der år efter år løfter elevernes faglighed i ringere grad end skoler med samme elevgrundlag. Hvordan sikrer man sig, at disse elever ikke bliver svigtet?"

"Fyr lærerne og skolelederne, hvis ikke de leverer varen. Lav en bedre læreruddannelse" svarede Oettingen "Men lad være med at tæske børnene igennem systemer, som ingen har brug for". 

Der blev klappet, hujet og stillet spørgsmål undervejs fra et engageret publikum i DLFs hus i Allinge.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ