Rasmus Alenkær er med i arbejdsgruppen, der skal komme med bud på, hvordan man forbedrer "Det gode børneliv".

Reformkritikere centralt placeret i ministerielle arbejdsgrupper

Der er både blevet plads til kritikere af reformens pædagogik og konsekvenser for børnelivet i de arbejdsgrupper, der lige nu arbejder med anbefalinger i ”Kvalitetsforum for Folkeskolen”.

Publiceret Senest opdateret

Her er alle arbejdsgrupperne

Det gode arbejdsliv

En repræsentant fra hver af:

•  Danmarks Lærerforening

•  Skolelederforeningen

•  Børne- og Kulturchef Foreningen (BKF)

Herudover deltager følgende videnspersoner:

•  Indskolingsleder Kirsten Ingemann (HerstedvesterSkole)

•  Forstander Henrik Muñoz Christensen, Marie MørksSkole

Det gode børneliv

En repræsentant fra hver af:

•  KL

•  BUPL

•  Skole og Forældre

•  Danske Skoleelever

Herudover deltager følgende videnspersoner:

•   Lektor Pernille Hviid (Københavns Universitet)

•   Rasmus Alenkær (selvstændig psykolog og konsulent)

Den gode undervisning

En repræsentant fra hver af:

•  Danmarks Lærerforening

•  Skolelederforeningen

•  BKF

•  BUPL

•  Danske Skoleelever

Herudover deltager følgende videnspersoner:

•  Lektor Ane Haxø (UC Metropol)

•  Professor Lene Tanggaard (AAU)

Forældreinddragelse

En repræsentant fra hver af:

•   KL

•   Skole og Forældre

Herudover deltager følgende videnspersoner:

•   Lektor Hanne Knudsen (AU/DPU)

•   Lektor Maja Røn-Larsen (RUC)

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Merete Riisager har nedsat fire arbejdsgrupper, der skal se på forskellige aspekter af skolehverdagen:

"Mens reformen stadig er ved at blive realiseret og finde sit fodfæste lokalt, er det vigtigt, at vi fastholder fokus på det helt centrale for folkeskolen: den gode undervisning, det gode børneliv, det gode arbejdsliv og forældreinddragelsen. Derfor nedsætter vi nu i Kvalitetsforum for Folkeskolen fire arbejdsgrupper, som skal være med til, at vi sammen kan holde fokus på det," sagde undervisningsminister Merete Riisager, da arbejdsgrupperne blev nedsat.

"Det gode arbejdsliv" og "Forældreinddragelse" skal drøftes på et møde i Kvalitetsforum for folkeskolen i juni 2017, mens "Den gode undervisning" og "Det gode børneliv" vil blive drøftet på et møde i forummet til september 2017.(se alle arbejdsgrupperne i faktaboksen).

Udover de interesseorganisationer, der også var med det partnerskab, som kvalitetsforum afløser, er der en række videnspersoner med i arbejdet. I arbejdsgruppen, der har "den gode undervisning" på dagsordenen sidder for eksempel professor Lene Tanggaard, der i en række indlæg har været kritisk overfor målstyringens konsekvenser:

Professor: Målstyring skader elevernes læring og kreativitet

Psykolog Rasmus Alenkær, der blandt andet arbejder med trivsel og inklusion, har stillet skarpt på de negative konsekvenser, blandt andet af skoledagens længde, er med i arbejdsgruppen om "Det gode børneliv".

Rasmus Alenkær ser det som en mulighed for at gøre sine synspunkter gældende:

"Hvis man er interesseret i at påvirke udviklingen, så er det de grupper, man skal være med i. Derudover skal der ikke lægges skjul på, at når Merete Riisager inviterer, så er det en motivation i sig selv - hun er en, som jeg kan sympatisere med på mange måder", siger Rasmus Alenkær.

Han har været kritisk overfor foreningen Danske Skolelevers opbakning til reformen og skoledagens længde selvom mere end 8 ud af 10 elever synes skoledagen er for lang. Danske Skoleelever er med i den samme arbejdsgruppe som Rasmus Alenkær, og det er han godt tilfreds med.

"Man skal være så tæt på dem, man er uenige med som overhovedet muligt. I stedet for at man tager debatten meget bastant - eller meget strategisk, som sådan nogle foreninger normalt gør. Jeg er ikke imod Danske Skolelever, men jeg synes ikke, de har en specielt heldig måde at repræsentere deres gruppe på", siger Rasmus Alenkær og fortsætter:

"Jeg er ude på rigtig mange skoler - og jeg kan ikke genkende det, den elevforening siger", fortæller han.

Formand for Danske Skolelever: Vi repræsenterer vores medlemmer

Ro, retning og relationer

I sit arbejde som psykolog hører han rigtig mange børn, der er frustrerede over uro på skolerne. De har derfor har svært ved koncentrere sig i skolehverdagen.

"I overskriftform arbejder jeg med 3 forhold: Ro, retning og relationer. Når voksne mister fodfæstet i den sociale dynamik, kan det være meget ubehageligt at møde i skole, fordi der kan opstå en mobbekultur. Det skal være rart at gå i skole, og samarbejdsrelationer skal på dagsordenen", siger Rasmus Alenkær. Der er ikke umiddelbart udsigt til en kortere skoledag, hvilket ifølge Rasmus Alenkær ikke giver mening, derfor gælder det om at gøre skoledagene så gode som muligt på trods af længden.

"Jeg hører det samme på alle de skoler, hvor jeg kommer: Balladen begynder til middag, og den bliver kun værre ud på eftermiddagen. Det er lang tid for børn at være friske under vanskellige omstændigheder. Der er ikke nogle voksne, der i deres arbejde er tvunget til at være sammen med andre i syv-otte timer ad gangen, men det er eleverne. Derfor skal der arbejdes aktivt med en opstramning omkring almindelig hensynstagen i sociale miljøer. Hvordan er vi så sammen så lang tid af gangen, uden det bliver ubehageligt", spørger Rasmus Alenkær.

Uro i skolen - historisk set 

Folkeskolen er noget i sig selv

Indskolingsleder Kirsten Ingemann fra Herstedvester Skole sidder i arbejdsgruppen, der undersøger det gode arbejdsliv. Hun er med som praktiker og fortæller, at hun er gået ind i arbejdet med 3 fokuspunkter: Forberedelsestid, rum/tid til at mødes på tværs af lærer-pædagog- professionerne samt de mange enkeltsager, der blandt andet på grund af inklusionsdagsordene fylder meget i hverdagen

Arbejdsgruppen er blevet enige om at sætte fokus på arbejdet for at få anerkendelsen og respekten for lærere og folkeskolen tilbage.

"Folkeskolen er noget i sig selv, og den kan noget i lokalsamfund. Det er ikke et sted, hvor man bare kan skælde ud på skolen og lærerne. Hvordan kan man hjælpe hinanden med det - hvordan kan vi få en ordentlig retorik om den danske skole", fortæller Kirsten Ingemann, at arbejdsgruppen vil fokusere på i sin fremlæggelse af arbejdet i slutningen af juni.