Op mod hvert tiende barn mellem syv og 18 år med handicap er i løbet af sin opvækst blevet udsat for vold, som har ført til en domfældelse. Det tilsvarende tal for børn uden handicap er fem procent. Dermed har børn og unge med handicap en langt højere risiko for at blive ofre for vold, for eksempel fra forældre, andre omsorgspersoner eller jævnaldrende.

Det viser en ny undersøgelse, "Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap", som SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har lavet for Socialstyrelsen.

Unge med ADHD rammes oftest af vold og overgreb

Blandt de ældste er børn med ADHD den gruppe, som oftest rammes af vold. De har 70 procent højere risiko for at blive ofre for vold end deres jævnaldrende, når der tages højde for andre belastende faktorer i deres liv.

Ny rapport giver stemme til voldsramte børn

Også børn med en erhvervet hjerneskade og med udviklingshæmning har en forhøjet risiko for at blive ofre for vold.

Børn med autisme, høre- og synshandicap, epilepsi, bevægelseshandicap og ordblindhed udsættes også hyppigere for vold end andre børn, men det ses kun i forbindelse med andre belastninger under opvæksten og i omgivelserne.

Også når det gælder seksuelle overgreb, har børn med ADHD en forhøjet risiko for at blive ramt - op til 80 procent højere end deres jævnaldrende. Børn med autisme har cirka 40 procent større risiko end deres jævnaldrende, og børn med hørehandicap, epilepsi eller udviklingshæmning har en forhøjet risiko på mellem 20 og 30 procent sammenlignet med deres jævnaldrende.

Resultater stemmer overens med fagfolks vurdering

128 fagpersoner har besvaret et spørgeskema i forbindelse med undersøgelsen. Halvdelen af dem er socialrådgivere, mens resten har direkte og daglig kontakt med børn med handicap.

Fagfolkene peger også på, at nogle børn er mere udsatte end andre på grund af deres handicap. Når det gælder vold, vurderer de, at børn med udviklingshæmning eller ADHD er i størst risiko. Herefter nævnes børn med autisme og andre kommunikationshandicap.

Omkring seksuelle overgreb peger fagfolkene også på børn med udviklingshæmning som dem, der har størst risiko for at blive ramt. Herefter følger børn og unge med autisme og ADHD.

Fagfolkenes vurdering stemmer altså godt overens med den faktiske fordeling i de sager, hvor der er fældet dom. De vurderer samtidig, at det både kan være forældre og jævnaldrende børn og unge, der udøver overgrebene. Det er dog ikke muligt at sige noget sikkert om, hvor børnene særligt er i risiko.

Et svært område at afdække

Undersøgelsen peger generelt på, at der er et stort mørketal på området. For at indkredse omfanget trækker undersøgelsen både på oplysninger fra domfældelser og fra spørgeskemaundersøgelser, hvor børn og unge med handicap selv fortæller om deres oplevelser.

Her siger knap hver tredje, at de har oplevet vold i deres opvækst, og syv procent fortæller, at de har været udsat for seksuelle overgreb.

"Der vil altid være overgreb, der ikke kommer for en dag, men vi kan komme omfanget lidt nærmere ved at kombinere forskellige datakilder, og her viser tallene tydeligt, at børn og unge med handicap oftere udsættes for vold og overgreb end deres jævnaldrende uden handicap", siger seniorforsker Helle Holt, som har ledet undersøgelsen.

Mistanker retter sig først og fremmest mod forældrene

Over halvdelen af fagpersonerne i undersøgelsen har i løbet af det seneste år haft mistanke om, at et barn med handicap har været udsat for vold. Knap hver tredje af dem har følt sig sikre på deres mistanke, og i tre ud af fire tilfælde har de rettet den mod forældrene. Hver tiende har været rettet mod et andet barn, fire procent mod omsorgs- og plejepersoner og to procent mod en lærer eller en pædagog.

På samme måde har fire ud af ti fagpersoner har haft mistanke om et seksuelt overgreb, og to ud af ti har følt sig sikre i deres mistanke.

Mistanker om seksuelle overgreb retter sig i 32 procent af tilfældene mod forældrene, mens 29 procent går på andre børn og unge. I fem procent af tilfældene peger pilen på en bekendt fra internettet og i tre procent mod søskende, mens ven af familien, omsorgsperson og lærer hver tegner sig for to procent af mistankerne.

Cirka fire ud af ti fagfolk oplever, at barnets egne udtalelser er den mest almindelige grund til, at de får mistanke om vold eller seksuelt overgreb. For cirka en fjerdedel stammer mistanken oftest fra udtalelser fra andre, mens under en femtedel mener, at ændret adfærd hos barnet er den mest almindelige årsag.

"Disse forskelle hænger formentlig sammen med, at fagfolkene arbejder med forskellige grupper af børn", konkluderer undersøgelsen.

SFI peger på tre punkter om forebyggelse og opsporing

Når det gælder forebyggelse og opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap, peger undersøgelsen på en række opmærksomhedspunkter:

• Tidlig indsats, da opvækstvilkårene især spiller en afgørende rolle for de mindste børn.
• Vurdering af adfærd, da børn med ADHD eller udviklingshæmning ser ud til at have forhøjet risiko for overgreb, særligt, når de samtidig vokser op under belastende vilkår. De to grupper har det tilfælles, at børnene kan have en grænseoverskridende adfærd, fordi de mangler visse sociale kompetencer. Det kan gøre det svært for omgivelserne at forstå deres hensigt. Fagfolk fortæller i den forbindelse, at netop vurdering af børnenes adfærd er en stor udfordring, som de mangler redskaber til at kunne håndtere.
• Sociale medier, da børn med handicap kan være sårbare overfor krænkere på nettet, for eksempel fordi de kan være ensomme og via nettet kan få de venner, som måske ellers er svære at finde. Nettet kan også være det eneste ikke-voksenkontrollerede rum for disse børn. Netop dette gør det svært at opdage eventuelle overgreb, der foregår via nettet.

Socialstyrelsen følger undersøgelsen op med en håndbog for fagfolk i opsporing og håndtering af vold og overgreb mod børn med handicap. Du kan læse undersøgelsen fra SFI via det øverste link, mens det andet link henviser til den nye håndbog og tre videoindslag om forebyggelse af overgrev fra Socialstyrelsen:

Link til håndbog tilføjet 1/6 kl. 14.10.