Tosprogede
3   19

Lektor: Modersmålsundervisning fik ikke en chance

Modersmålsundervisning har ingen gavnlig effekt, slog Merete Riisager fast i sidste uge på baggrund af et forsøgsprogram. Men modersmålsundervisning kan aldrig virke under de forhold, som politikerne byder den, lyder kritikken fra lektor.

"Modersmålsundervisning er en blindgyde", lød overskriften i Berlingske i sidste uge. "Ny undersøgelse giver dødsstødet til dansk forsøg", lød det i Jyllands-Posten.

Mediernes overskrifter fremhævede, at undervisningsminister Merete Riisager på baggrund af en række evalueringer af store forsøg tydeligt tilkendegav, at modersmålsbaseret undervisning ikke virker.

Forskerne bag rapporterne konkluderede, at ekstra timer i elevernes modersmål ikke gør børn med indvandrerbaggrund bedre til dansk. Heller ikke flere dansktimer eller sprogstøtte ser ud til at løfte elevernes danske sprog.  Til sammen har 6300 elever i 1., 4. og 5. klasse deltaget i forsøgene, som løb fra 2013 til sommeren 2016.

Professor Simon Calmar Andersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet har stået i spidsen for forskergruppen bag analyserne.

Artiklen fortsætter under banneret

"Sådan som vi har gennemført de her forsøg, så ser det ikke ud til at virke", siger han til folkeskolen.dk.

Og undervisningsminister Merete Riisager har taget konklusionerne til sig.

"Det er ærgerligt, at modersmålsundervisning og de øvrige indsatser tilsyneladende ikke virker, men det kommer desværre ikke bag på mig. Vi må konstatere, at vi med forsøgsprogrammet ikke er lykkedes med at finde redskaberne til at løfte tosprogede elevers faglige kompetencer i dansk," lyder det fra Merete Riisager i en pressemeddelelse.

Forsøg ikke gennemført som forventet

I Berlingske kaldte ministeren modersmålsundervisning for en "pædagogisk blindgyde".

Men lektor på i tosprogethed og dansk som andetsprog på DPU, Aarhus Universitet. Bergthora Kristjansdottir mener ikke, at man på baggrund af evalueringerne af forsøgene kan drage så skarpe konklusioner. Hendes vurdering er, at de med de betingelser, som man - også i forsøgsrprogrammet - giver modersmålsundervisning, kan det aldrig lykkes. Hun peger på, at det ikke lykkes at gennemføre forsøget, som det oprindeligt var tænkt.

"Det er langt væk fra afsættet i 2013, hvor man ville undersøge effekten af modersmålsbaseret undervisning for arabisk- og tyrkisktalende elever. Der er langt færre elever med i forsøget end oprindeligt planlagt, og i stedet for to sproggrupper er der 20 usammenlignelige grupper. Det, der skulle være klasser, er grupper på færre end fem", siger Bergthora Kristjansdottir.

Simon Calmar Andersen fortæller, at det var meget svært at rekruttere så mange arabisk- og tyrkisktalende elever, og derfor måtte forsøget laves anderledes, end det oprindeligt var tænkt.

"Det er rigtigt, at vi havde problemer med at rekruttere til forsøget med modersmålsundervisning. Vi kørte forsøget over to skoleår i stedet for et år, og vi endte med, at der var nogle gengangere hvert år. Men når man lægger det hele sammen, endte vi med at have 72 skoler og 442 elever med i forsøget", siger Simon Calmar Andersen.

Forsøgsprogram om modermålsbaseret undervisning

Fra 2013 og frem til sommeren 2016 er der som led i forsøgsprogrammet gennemført indsatser på en række folkeskoler på 1. klassetrin og mellemtrinnet, som skulle styrke de tosprogede elevers faglige kompetencer, motivation, selvværd og glæde ved at gå i skole. Indholdet af indsatserne er baseret på dansk og international forskning samt erfaringer med modersmålsundervisning. Indsatserne består af modersmålsundervisning på 1. klassetrin, flere timer i dansk på mellemtrinnet og undervisning i Almen Sprogforståelse på mellemtrinnet. Undervisningen i Almen Sprogforståelse har både været gennemført på dansk for hele klassen og for mindre grupper af elever, hvor undervisningsmaterialet var på deres modersmål.

Der er fundet enkelte effekter af forsøgsprogrammet. For eksempel har modersmålsundervisning på 1. klassetrin en positiv effekt for de arabisk talende elevers trivsel og deres sproglige kompetencer på arabisk. Men der er ikke fundet lignende effekter for de øvrige tosprogede elever, som har modtaget denne indsats, eller på elevernes kompetencer i dansk.

Kilde Undervisningsministeriet

 

Udfordret skolehverdag

Ekspertgruppen bag forsøgene påpeger også i anbefalingerne, at det ikke kan udelukkes, at nogle af indsatserne kunne havde haft en effekt, hvis de var blevet gennemført over en længere periode eller i fuldstændig overensstemmelse med intentionerne i forsøgsprogrammet.

Eksempelvis var meningen, at der skulle være et kontinuerligt samarbejde mellem modersmålslæreren og de øvrige lærere i forbindelse med gennemførelsen af forsøgsindsatsen på 1. klassetrin. Men kun 24 procent af modersmålslærerne angiver i evalueringen, at de i høj grad har inddraget elevernes lærere i andre fag i deres forberedelse af eller i selve modersmålsundervisningen.

"Det er et meget spinkelt grundlag, så det er ureflekteret at drage de her konklusioner om, at modersmålsundervisning ikke virker. Det her projekt skulle foregå i tæt tilknytning til almenundervisningen, men sådan er det ikke effektueret. Den del der handler om modersmålsundervisningen, synes at have været løsrevet fra den såkaldte almindelige undervisning", siger Bergthora Kristjansdottir.

Simon Calmar Andsersen peger på, at den måde skolerne tog forsøgene til sig på, kan give et godt praj om, hvordan det ville være, hvis initiativerne blev indført for alvor.

"Sådan som vi har gennemført de her forsøg, ser det ikke ud til at virke. Et forsøg kan ikke afgøre endegyldigt, om en indsats virker. Når det er sagt, er det her gennemført i en realistisk setting. Vi har forsøgt at gennemføre det ud fra de intentioner, der var, men der har vist sig forskellige udfordringer - de ville nok også opstå igen, hvis man ville gennemføre forsøgene igen", siger Simon Calmar Andersen.

Modersmålsundervisning hører svunden tid til

Indtil folkeskoleforliget i 2002 var kommunerne forpligtet til at tilbyde modersmålsundervisning. Herefter var det ikke længere muligt at få statsstøtte til modersmålsundervisning, og det blev frivilligt for kommunerne, om de ville tilbyde det. Og siden har politikerne ringeagtet modersmålsundervisning, mener Bergthora Kristjansdottir

"Det virker helt absurd, når undervisningsministeren siger, at vi må lade være med at satse på modersmålsundervisningen. Det har man ikke gjort siden 2001. Faktisk kun børn der kommer fra EU-lande, der får modersmålsundervisning", siger Bergthora Kristjansdottir.

Et af de steder, hvor undervisningsministeren ifølge Berlingske mener, man må tage fat, er i forældrene, men Bergthora Kristjansdottir mener, at det er en helt forfejlet tilgang. 

"I evalueringerne peger man endnu engang på, at det går dårligt med tosprogede børn, og endnu engang peger man på, at man skal ruske op i forældrene. Ministeren siger, at forældrene skal mere på banen - men hvordan kan de det, når man samtidig slår fast, at forældrene netop ikke har evnerne til at hjælpe børnene? Man stiller store krav til forældrene, om at det er dem, der skal løfte eleverne i uddannelsessystemet og ikke de professionelle. Det er et uddannelsespolitisk ansvar at skabe gode rammer for undervisningen i tosprogede elevers modersmål".

Hun så meget hellere, at der blev lagt meget mere vægt på, at alle børn skal undervises i forhold til deres forudsætninger. 

"Vi må forpligte os på de erfaringer og de forudsætninger, der er. Vi er optaget af, om det er godt eller dårligt at være tosproget. Det er et vilkår for tusindvis af børn i vores uddannelsessystem, og derfor må vi indrette vores uddannelsessystem efter det", siger Bergthora Kristjansdottir. Hun mener ikke, at man ud fra forsøgeen kan konkludere, at brugen af modersmål i forbindelse med undervisningen af den enkelte elev på ingen måde virker.

Simon Calmar Andersen er delvis enig.    

"Man kan ikke sige, at den helt perfekte modersmålsundervisning ikke kan fungere, hvis den findes. Men det er ikke lykkedes i en dansk sammenhæng. De her resultater er ikke gode til at sige, hvad der sker, hvis man gennemførte det over 20 år. Men man kunne ønske sig, at der var lidt større effekter af det forsøg, man har lavet her, hvis man skulle sige, at det er den vej, man skal satse på".

Modersmålsundervisning er dømt ude i Danmark

Hvis modermålsundervisning skal have en chance for at gøre en forskel, skal det politisk prioriteres på en helt anden måde, end det er sket i mange år, mener Bergthora Kristjansdottir.

"Ministeren har ret. Modersmålsundervisningen virker ikke. Problemet er bare ikke børnene og deres forældre og deres påståede manglende danskfærdigheder, men de elendige forhold undervisningen er og har været underlagt, herunder den ringeagt, som politikere er og har været leveringsdygtige med i årtier".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
110 andre er allerede tilmeldt
Vind en middag for to

Lige nu kan du vinde en lækker middag for to til en værdi af 500 kroner! Det eneste du skal gøre for at være med i lodtrækningen er at være tilmeldt nyhedsbrevet til DSA-netværket :) Vinderen trækkes d. 30/9

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.