Folkeskolens leder:

Begavede mennesker keder sig aldrig …

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi er nok mange, som har fået stukket denne sætning i hovedet, når vi som børn klagede over, at vi kedede os. Påstanden om, at kedsomhed og begavelse hænger sammen, kan få børn og voksne op i det røde felt. Og emnet kedsomhed - især i skolen - sender hurtigt folk på krigsstien med hårdt optrukne fronter.

Er det lærerne, som er gabende triste, eller skyldes det, at de sociale mediers 24-7-underholdning sætter en standard, som ikke tolererer pauser? Hvor er forældrene? Er det i det hele taget et problem i skolen - eller skaber kedsomhed kreativitet?

Der er lige så mange svar på spørgsmålene, som der er børn, der indimellem keder sig. Løsningen er dog under ingen omstændigheder, at læreren skal skrue op for underholdningen og ned for kravene.

Men fænomenet skal tages alvorligt og tages op. Kedsomhed kan blandt andet dække over, at eleverne ikke forstår, hvad der foregår. Men det er svært at vide. For som en forsker beretter i dette blad, har de elever, som keder sig, vanskeligt ved at tale med læreren om det. De er bange for at blive upopulære og vil heller ikke såre læreren, siger forskeren.

"Når vi fejler, bliver vi bedre"

Myten om, at kedsomhed er forudsætningen for store opfindelser og kreative indfald, må gerne forsvinde fra skolen.

Der er ganske vist mange historier om genier, som har fået gode ideer ved at sidde og kede sig i deres mors køkken. Men som didaktisk metode giver det ingen mening.

I skolen skal kreativitet sættes i system og organiseres. Kreativitet kan læres.

Det har man så også gjort i blandt andet Aalborg. Eleverne i Det Skæver Rum i dette blad keder sig ikke. De arbejder i et specielt indrettet rum, hvor eleverne taler 80 procent af tiden, hvor fejl er gode, og der ikke findes viskelædere. I samfundsfag har de fået opgaven at gå ind i rummet og finde ud af, hvordan verden skal styres. Intet mindre.

Den type kreative opgaver uden facit sparker til engagementet og åbner for, at eleverne kan indtage nye roller og eksperimentere. Men man hverken kan eller skal være i »et skævt rum« hele tiden. Der er mange færdigheder, som skal trænes og øves og terpes. Eleverne skal lære selvdisciplin og brug af knofedt. Også selv om de siger, at det er kedeligt.

Den kreative undervisning kræver desuden ekstra forberedelsestid. Ret meget tid. Til forløbet i Det Skæve Rum går læreren rundt med fem A4-ark med noter til, hvordan forløbet skal køre, og et stopur. Forudsætningen for at slippe eleverne løs er en grundig og gennemarbejdet køreplan.

Der er intet quick fix mod kedsomhed. Men at hive emnet ud af tabuburet og ind i klassen og på lærerværelset kan være en god begyndelse.