Københavns digitale profilskole fik en hård fødsel

Dyvekeskolen blev -lige midt i en strukturændring i 2012 - Københavns digitale profilskole. Det endte med at give dårligere digital pædagogik i undervisningen, konkluderer en forsker, som har fulgt skolen i tre år.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2012 udnævnte Københavns Kommune 16 profilskoler. Dyvekeskolen på Amager blev digital profilskole, hvilket blandt andet indebar indkøb af iPads til alle elever og lærere og engelsk fra 1. klasse.

Men udnævnelsen skete på bagkant af et tumultarisk forløb, hvor der i lang tid var tvivl om, om skolen skulle være digital profilskole eller 'grøn' profilskole.

Københavns Kommune var oprindeligt ikke overbevist om, at skolen havde kompetencerne til at være digital profilskole og opfordrede i stedet til, at skolen formulerede en naturfaglig/grøn profil - inden skolen alligevel fik en digital profil.

Samtidig var Københavns Kommune midt i en ændring af skolestrukturen, og en overgang var man i overvejelser om helt at lukke skolen.

"Så da jeg præsenterede lærere og skolebestyrelse for, at vi, efter at have været i gang med at formulere en naturfaglig profil, alligevel skulle være digital profilskole, der gik det hele lige i sort et par døgn", fortæller Lisbeth Palm Olesen, som var leder af Dyvekeskolen dengang.

"Lærerne oplevede ikke, at de reelt havde mulighed for at tage medejerskab over processen. Så kommer lockouten, som resulterer i yderligere frustration", siger Anne Brus, der som forsker fulgte arbejdet med at etablere en digital profil på Dyvekeskolen.

Børneforsker koblet på

Skolen hev fat i ph.d og børne- og computerspilsforsker Anne Brus fra RUC, som i tre år fulgte undervisningen på skolen. Først udelukkende som observerende - senere i form af aktionsforskning, hvor hun gav input til undervisningen.

I den rapport, der er kommet ud af forskningsprojektet, er konklusionen klar. Det rodede forløb resulterede i, at man havde alt for stort fokus på at anvende digitale redskaber, mens refleksionen over det digitale blev trængt i baggrunden.

"Oven i udnævnelsen til profilskole pågik et arbejde med at implementere skolereform, ny arbejdstidslov og inklusion. Der har været for mange dagsordener i spil til, at lærerne for alvor har kunne arbejde med de kritisk-refleksive processer og den elevdeltagelse, der er nødvendig, hvis vi skal snakke om reel digital dannelse. I stedet har der været fokus på kompetencer i forhold til at kunne anvende digitale redskaber", fortæller Anne Brus.

Sætter strøm til klassisk undervisning

På positivsiden fik rigtig mange elever glæde af at få udleveret en iPad som led i arbejdet med den digitale profil.

"Der er overraskende mange elever, der hverken havde en device eller var vant til at arbejde med helt basale it-færdigheder. For dem gjorde det en kæmpe forskel", siger Anne Brus. Men næste skridt fra anvendelse til refleksion var altså knap så stor en succes. 

"Når politikere snakker digitalisering af skolen handler det ofte om digitalisering af undervisningen. Men skal man have reel digital dannelse, skal man tage udgangspunkt i børnenes naturlige interesse for det digitale og fylde det på, de ikke selv kan lære. Det vil sige nogle tanker om, hvad det vil sige at være digital forbruger, blandt andet kildekritik og sikker adfærd på internettet og så videre", siger hun.

Det handler både om de mange andre politiske dagsordner, men også om at lærerne - forstærket af manglende tid - tænker i traditionel læremiddelstyret undervisning.

"Det viser sig blandt andet ved, at det var i de æstetiske fag som musik og billedkunst, at det oftest lykkedes. Fordi lærerene i de fag er mere vant til at involvere eleverne, end man ofte er i dansk og matematik", fortæller Anne Brus.

Blandede sig i undervisningen 

I anden led af projektet satte forskeren lærere og elever i gang med at arbejde med EMU'ens undervisningsmateriale om digital dannelse, udarbejdet i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge og observerede, hvad det gjorde ved undervisningen.

"Og der skete noget med dannelsesprocesserne. Der kommer mange flere refleksioner på, og børnene får en plads i projektet og en stemme", siger Anne Brus.

Især fremhæver hun et natur/teknik-projekt, hvor eleverne skulle lave æblemost. 

"Med rotation i rollerne skulle nogle skrælle æbler, andre presse dem, og andre igen dokumentere hele processen med iPaden og lave en digital fortælling. Herefter gik undervisningen videre til internettet, hvor eleverne både undersøgte en masse om firmaet Apple og så billeder af og læste om æbleplukkere i Sydeuropa", fortæller Anne Brus.

"Her er it med til at skabe en vi-fortælling, Apple-associationen lægger op til at reflektere over de digitale apparaters rolle, og fortsættelsen på internettet giver børnene mulighed for at møde noget fremmed - med afledte refleksioner over kildekritik og adfærd på nettet".

God undervisning tager tid

Meget sigende havde læreren brugt sin weekend på at transportere æbler og presseapparat til skolen samt planlægge undervisningen. For god undervisning i digital dannelse tager tid.

"Også til at følge børnenes tankegang og klikke videre ud på internettet. Der skal være plads til afstikkeren, og det handler om tid, men det handler også om vaner. Jeg har oplevet meget af den venlige magtudøvelse, som grundlæggende er klasseledelse, men som også lægger en dæmper på mulighederne for at følge børnenes tankegang", siger Anne Brus.

Da forskeren begyndte at blande sig i undervisningen, skete der for alvor noget, fortæller Dyvekeskolens daværende skoleleder.

"Det satte refleksion i gang blandt lærerne. Vi kunne se, at vi var nødt til at flytte fokus fra, hvordan man bruger sin iPad til hvordan man bruger den som et lærings- og informationsredskab. Samtidig fik vi gang i nogle reflektioner over det etiske aspekt ved digitaliseringen", siger Lisbeth Palm Olesen.

Men det var vel trods alt overvejelser, I havde gjort jer inden?

"Vi var godt klar over, at vi skulle didaktisere rigtig meget, at vi skulle ind på etik og kildekritik, og at vi skulle holde fokus på, at det ikke bliver digitalt for det digitales skyld. Nogle gange er en bog den rigtige løsning. Men selvom man er opmærksom på en problematik, så ved man aldrig i hvilken grad den opstår, når den opstår. Og det kom bag på os engang i mellem".

Find ildsjælene

Skulle andre skoler barsle med tanker om at blive digitale profilskoler, så lyder rådet fra Lisbeth Palm Olesen:

"Arbejd systematisk og med masser af kommunkation. Og så skal man skynde sig at finde ud af, hvilke lærere og pædagoger på skolen, der kan være med til at understøtte det. Vi var aldrig kommet så langt uden vores indsjæle".

På Dyvekeskolen tog det pædagogiske personale mere og mere ejerskab over projektet, og det ser Lisbeth Palm Olesen som et af de mest positive resultater.

Også eleverne er kommet mere på banen, efterhånden som lærerne selv blev sikre nok til, at de kunne inddrage dem.

"Det er svært at inddrage børnene i noget, man ikke selv har styr på. Men efterhånden fik vi lavet mediepatrulje og fik flyttet fokus til innovation med elevinddragelse i centrum", siger Lisbeth Palm Olesen, som kun har roser til overs for Anne Brus' rolle i processen.

"Hun har givet os meget mere, end vi bad om. Hun har formået at gøre os opmærksom på de blinde vinkler. Men man skal også huske på, at rapporten er bagudskuende og omhandler en meget, meget svær proces. Gik man ud og lavede en lignede analyse i dag, ville man få et helt andet resultat".

Powered by Labrador CMS