Fagligt netværk om naturfagene i folkeskolen, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

(6.844 følger) Se alle medlemmer
Natur/teknologi
0   37

Projektbaserede folkeskoler på vej

Et par projektskoler er på vej – LEAPS-skoler. Det står for "Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science". Sønderskov-Skolen i Sønderborg og Signaturskolen Kvaglund i Esbjerg vil om et par år udelukkende arbejde projektbaseret.

Al undervisning på Sønderskov-Skolen, Signaturskolen Kvaglund og to skoler mere skal om nogle år være projektbaseret. Lærerne er i gang med at forberede den nye undervisningsform, der skal bruges konstant på de fire skoler. Det vil sige, at al undervisning er bygget op om projekter, alt er tværfagligt og i en undersøgende arbejdsform.

Det er en række fonde, der står bag projektet sammen med de pågældende kommuner og skoler. Undervisningsformen vil være inspireret af den naturvidenskabelige undersøgelsesform, fortæller folkene bag, og planen er, at man vil afprøve denne undervisningsform i nogle år og evaluere løbende. Det handler om at undre sig, undersøge, eksperimentere og arbejde projektbaseret.

Artiklen fortsætter under banneret

Fire lærere og en skoleleder fra Sønderskov-Skolen i Sønderborg har sammen med Kata Fonden besøgt en skole i San Diego i USA, der kører på denne måde. Og nu er skolen ved at forberede undervisningen, sådan at 1. og 4. og 7. årgang efter sommerferien udelukkende vil arbejde projektbaseret.

En amerikansk lærer er desuden ansat af Kata Fonden og arbejder med at undervise lærerne på Sønderskov-Skolen i den nye arbejdsform.

Flere skal vælge naturfaglig uddannelse

En af ideerne bag den projektbaserede undervisning er at give naturfagene mulighed for at fylde mere i skolen, fortæller projektchef Jesper Ingerslev fra Kata Fonden.

"Oprindeligt havde vi tænkt på at udvikle nogle scienceskoler for at få flere unge til at vælge den naturvidenskabelige vej i deres videre uddannelse. Men da vi undersøgte det nærmere, viste det sig, at fokus på science ikke rigtig gav det resultat. Derimod valgte elever fra projektorienterede skoler oftere naturvidenskabelige uddannelser senere".

Han siger, at fondsmidlerne går til lidt ombygning på skolerne og så til ansættelse af en lærer, der kender den projektorienterede arbejdsform og kan være med til via kurser med lærerne at udvikle den enkelte skoles særlige form. Hver skole får en lærer ansat til dette.

"Det er en kæmpe opgave, og hele ideen er, at det ikke skal koste ekstra resurser om 4-5 år. Denne arbejdsform skal kunne køre for en skoles almindelige budget. Vores arbejde er begyndt gennem forvaltningerne, fordi de skal være med på ideen, og projektet er så stort. Vi taler også om et udviklingsarbejde, der tager 4-5 år, og ikke noget der er overstået på et år. På mange skoler bliver lærere og ledere helt trætte, når de hører om nye projekter, fordi der så ofte rulles projekter ud. Dette skal evalueres grundigt, og det koster forvaltningerne nogle ekstra resurser i nogle år, fordi der skal være tid til samarbejde på skolerne, skemaerne skal tage højde for det, og der er også kursustiden", forklarer Jesper Ingerslev.

Han understreger, at skolerne selv skal udvikle deres arbejdsform og ikke kopiere noget fra USA.

De næste to skoler starter med den projektbaserede undervisning fra 2018 og er ikke fundet endnu.

Lærerne i gang med at udvikle

"Hele projektet var hemmeligt i begyndelsen, men det seneste halvandet år har lærerne været involveret i det", fortæller tillidsrepræsentant Nanna Stryhn-Johnsen fra Sønderskov-Skolen.

"Vi tænkte først: Åhh nej, endnu mere nyt. Det var jo lige, da vi skulle i gang med at implementere folkeskolereformen. Men vi har fundet ud af, at vi kan være med til at skabe noget nedefra på denne måde. Eleverne skal arbejde problemløsende og med autentiske problemstillinger. Emnerne må også gerne være nogle, der tager udgangspunkt i noget, som lærerne brænder for. Problemet med reformen er blandt andet, at den taler om, hvad eleverne skal lære, men ikke forholder sig til emnerne. Her kommer emnerne også på banen", forklarer hun.

Nogle af de problemer, som lærerne umiddelbart kunne se i den nye arbejdsform, var at hvis alt er projekter, hvornår lærer eleverne så for eksempel at læse? Men ideen er, at man opretter et læsebånd, når eleverne skal læse. Hvis eleverne skal arbejde med statistik i deres projekt, så opretter man et kursus i procentregning.

Skoleleder Rasmus Andreassen glæder sig meget til den nye arbejdsform på skolen.

"Der bliver tale om projekter men med en stram processtyring, og så bliver det en mere praktisk tilgang og mindre boglig. Det kan jeg godt lide. Vi var i gang med en pædagogisk debat på skolen om de store spørgsmål, da jeg blev kontaktet af Kata Fonden, og derfor turde vi at tage skridtet. Jeg glæder mig til at rulle den tilgang til undervisning ud. Med folkeskolereformen har vi fået mere ens undervisning, og det er svært for eleverne at holde koncentrationen i de sidste lektioner om dagen. Det tror jeg, vi bedre kan undgå på denne måde", siger han.

Ny skole-hjem samtale

Skolelederen, tillidsrepræsentanten og en lærer fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling har været med initiativtagerne i San Diego i USA for at se projektbaseret undervisning på en skole dér.

"Vi skal ikke kopiere det, vi så i San Diego, for det var en amerikansk tilgang. Vi er ved at udvikle vores egen. Baggrunden er jo, at der sker så meget nyt, og vi slet ikke ved, hvad vi uddanner børnene til. I dag kan man købe en 3D-printet bil, og der vil være så mange fremtidige job, som vi slet ikke kender nu. Derfor skal vi give eleverne nogle redskaber, så de kan gå til tingene på andre måder. Lærebøger, som vi kender i dag, vil ikke blive en del af denne form. Viden skal søges, og så skal du gøre den til din egen", siger Rasmus Andreassen.

Han fortæller, at nogle lærere på skolen synes, det nye lyder rigtig spændende, mens andre er mere forbeholdne. Men det er i orden. Nogle lærere er nu i gang med at forberede den nye projektbaserede undervisning og andre har lov til at vente et års tid, før de skal ud i arbejdet.

Tillidsrepræsentant Nanna Stryhn-Johnsen fortæller, at gruppen i San Diego også så en anden måde at have skole-hjem samtaler på, hvor det er eleven, der taler. Den form har de allerede indført på Sønderskov-Skolen og er glade for den.

"Eleven taler sammen med læreren i ugen op til skole-hjem samtalen, og eleven forbereder faktisk et oplæg, hvor eleven fortæller om undervisningen, og hvad han/hun har lært. Forældrene kan så undervejs interviewe deres barn. Det fungerede rigtig godt, synes vi, og vi er så blevet fritaget af kommunen for at skrive elevplan ind i Educa, fordi vi arbejder på denne måde", siger hun.

Arbejder med profilen

Skoleleder Rasmus Andreassen fortæller, at der for skolen ikke er mange ekstra penge i at være Leaps-skole. Der bliver brugt nogle midler til at ændre lidt på nogle lokaler og til uddannelse af lærere, hvor Kata Fonden underviser.

Nanna Stryhn-Johnsen siger, at lærerne har diskuteret arbejdsformen under uddannelsen.

"Vi har talt om, hvad vi ønsker at bevare fra undervisningen, som den er nu, og hvad vi gerne vil undvære af det nuværende. Lærere og ledelse er sammen i gang med at skabe den profil, som vi vil arbejde efter fremover".

Hun fortæller, at lærerne ikke har arbejdet specielt meget projektbaseret eller undersøgende tidligere, så det er en ny vej.

Foruden Kata Fonden bliver projektet støttet af Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Villum Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond og Foreningen for Fremstillingsindustrien. Sammenlagt går 32,6 millioner kroner til udvikling, træning og forskning i Leaps frem til 2022.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ