"For mig handler det om foreningens troværdighed, når vi kommer med det her", sagde formand for Frederiksberg Lærerforening Ane Søegaard, da kredsformændene i dag diskuterede, hvordan DLF kan stille krav om arbejdstid ved overenskomstforhandlingerne i 2018.

Kredsformænd: Hvordan stiller DLF krav om arbejdstid?

I disse dage er DLF’s 79 kredsformænd samlet for at give bud på, hvilke overenskomstkrav, der om kort tid skal ud til debat mellem medlemmerne. Det store spørgsmål er: hvordan stiller DLF krav på arbejdstidsområdet?

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærernes arbejdstid. Det tema kommer afgjort til at fylde i forhandlingerne om den nye overenskomst for lærerne, som skal forhandles på plads i begyndelsen af 2018. Overenskomstudvalget i DLF har diskuteret, hvordan man kan stille arbejdstidskrav. Hovedstyrelsen har diskuteret det. Og de 79 kredsformænd i DLF har også på regionale møder taget de første diskussioner. I næste måned bliver debatten bredt ud til medlemmerne. Men inden da skal DLF's hovedstyrelse komme med et oplæg. Og i disse dage lytter hovedstyrelsesmedlemmerne til de erfaringer, som er gjort rundt om i landet.  

"Vi vil gerne høre, hvilke tanker I har gjort jer i kredsene. Det her er et startskud på medlemsinddragelse og den delagtiggørelse, der skal finde sted hen over de næste måneder. Det er et vigtigt element, hvis vi skal skabe et resultat", sagde formand for Overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen, da han åbnede overenskomstkonferencen i Nyborg.

OK18: "Vi kommer til at snakke arbejdstid" 

Krav om maksimalt undervisningstal eller ej

Og selvom hovedstyrelsen har en række temaer på dagsordenen, er der ingen tvivl om, at spørgsmålet om rammerne for lærernes arbejdstid bliver en del af forhandlingerne. Og her er det vigtigt, at man stiller krav, som kan opfyldes, og at man er villig til at kæmpe for dem, mener formand for Frederiksberg Lærerforening Ane Søegaard.

"For mig handler det om foreningens troværdighed, når vi kommer med det her", sagde hun.

"Vi så, at vi ikke kunne gennemføre det, vi lovede medlemmerne i 2015", siger hun med henvisning til det bilag om arbejdstid, som parterne i 2015 blev enige om. "Vi må ikke puste noget op. Vi må ikke træde vande en gang til. Så er jeg meget mere gearet på, at vi ser på, hvad vi realistisk kan få på arbejdstiden. Jeg vil stille krav, som kan gennemføres og som sikrer det enkelte medlem. Hvis resultatet er for magert, må vi være ærlige over for medlemmerne, og så må de stemme det ned, hvis de ikke er med på det".

Et ekstra løntrin og fokus på forberedelsen

Husk solidariteten med lærere i kommuner uden lokal aftale

Formand for Holbæk Lærerkreds Jens Rohrberg forstår godt Ane Søegaards holdning. Men han er loren ved på forhånd at acceptere, at arbejdsgiverne ikke er klar til at indgå en aftale, der binder resurser eksempelvis ved et maksimalt undervisningstimetal eller klart afgrænset tid til forberedelse.   

"Jeg synes, det er svært. Jeg skifter hele tiden mening. Der står i vores strategi, at vi gerne vil have en central aftale. Men nu er der gået fem år. Hvis vi siger, at det får vi ikke nu, er det så helt slut?", spurgte han. "Hvis vi ikke får en central aftale, hvordan kan man så tale om solidaritet mellem kredsene? Hvis vi ikke har tanken om, at der sidder nogle lærere, som ikke kan få en lokal aftale?".

Debat: Er vi ok med OK18

Kongressen vedtager endelige krav i oktober

Gordon Ørskov Madsen sætter pris på, at man allerede nu, et år før forhandlingerne, er nået så langt med diskussionerne.

"Det, vi kommer frem til, bliver behandlet på det næste hovedstyrelsesmøde, og så skal det ud til medlemmerne. Derefter samler vi op på medlemsdebatten, og så udarbejder vi den endelige indstilling til kongressen i juni. Og så er det kongressen, der beslutter kravene endeligt i oktober".