"Atom kaldes ofte for verdens mindste byggesten, men det er meget forkert. Der er meget, der er mindre", forklarer astrofysiker Majken Christensen i sit foredrag om kvantefysikken og universet.

Der er så meget, forskere ikke forstår

Astrofysiker Majken Christensen fortæller om atomer, kvarker og Higgs-partiklen, når hun holder foredrag for elever i alle aldre på skoler. ”Kvantebanditterne” er et formidlingsprojekt, som grundforskningscentret på Syddansk Universitet står bag.

Publiceret

Kvantebanditter

Projektet Kvantebanditter har til formål at dele begejstringenfor kvanteuniverset med resten af befolkningen over de næste fem årog ikke mindst med børnehaver og skoleelever. Projektet erformidling om kvanteuniverset til aldersgruppen 4-10 år,kvantefronter for aldersgruppen 10-16 år og senere her i år vilprojektet stå bag animerede film og spil om kvanteuniverset. Deholder også gratis events i Odense under navnet Kvanteby. Endigital formidlingsportal er på vej. Her vil lærere og eleversenere kunne finde information om universet.

Folkene bag er fra grundforskningscentret Centre for Cosmologyand Particle Physics Phenomenology (CP3-Origins) ved SyddanskUniversitet. Projektet har fået 4 millioner kroner fra A.P. MøllerFonden.

"Kvanteuniverset skal ikke bare være noget, der er forbeholdtforskere og videnskabsfolk. Det skal ud i børnehaverne oggrundskolen - ud til at alle men jo tidligere desto bedre. Jeg serpå mine egne og andres børn, og jeg vil gerne have, at de skal væreen del af verden og af fremtiden - og fysikken spiller altså enmeget stor rolle i alt. Samtidig er der alt for meget talentshow ogX-Factor i samfundet. Alt for meget "åndelig fastfood" og for lidt"French cuisine", siger Fransesco Sannino, der er leder forCP3-Origins, professor i teoretisk fysik og initiativtager tilprojektet sammen med professor mso Claudio Pica og lektor ThomasRyttov.

Læs mere på kvantebanditter.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hvorfor har nogle ting en masse og andre ikke? Det er super super kompliceret, og det er også svært for forskerne at forstå", fortæller Majken Christensen her foran omkring 100 elever fra 8. og 9. klasserne på Hellebækskolen i Helsingør Kommune.

 

Fra 9. klasserne deltager alle, mens eleverne fra 8.-klasserne er håndplukket af fysiklærer Gry Sommer til dagens foredrag. Det er de særligt interesserede, og dem er der mange af.

Majken Christensen fortæller om de 200 milliarder stjerner bare i Mælkevejen, og hun viser små film om universet.

"Ofte kaldes et atom for verdens mindste byggesten, men det er meget forkert. Der er meget, der er mindre. I fysik kan man vælge at zoome ud eller ind i størrelsen. Vi skal zoome mange millioner gange ind for at få øje på atomet - og endnu længere ind for at få øje på atomkernen, hvor for eksempel protonen bor", forklarer hun og viser en proton bygget i klodser.

"En proton er en sammensat og egentlig ret kompleks partikel, og vi skal zoome yderligere en faktor 10.000 ind, for at få kvarkerne at se. Der er up- og down-kvarker, og de holdes sammen af gluoner. Det er en lim, og den hedder sådan, fordi fysikernes fantasi strakte til at kalde den det, når den nu limer, og lim hedder glue på engelsk".

En proton består af tre kvarker, og vi kan forestille os, at kvarkerne er elever i en klasse, så svarer limen imellem dem til de sms'er og snapchats, som eleverne sender til hinanden. Kvarkerne kommunikerer altså sammen via gluonen.

"En proton er lidt ligesom et klasseværelse. Kvarker er forskellige, som I er forskellige. Man kan have kort hår, langt hår, Converse-sko eller sko med hæl. Der er mange måder at være forskellige på. Kvarkerne kan bare ikke være lige så kreative som jer. De kan være en up-kvark eller en down-kvark og de kan have en farveladning. Men de kan for eksempel ikke vælge at tage blå læbestift på".

 

Komplekst stof

Foredraget er en blanding af oplæg og små film.

Majken Christensen fortæller, at hun gik rundt ovre på Syddansk Universitet og spurgte fysikerne, hvor meget en proton vejer.

"Jeg gik til den italienske forsker, til den danske og til den tyske forsker. De svarede alle, at det var meget komplekst. Man kan ikke bare sige, præcis hvad en proton vejer, for der er så mange bidragere til massen inde i protonen".

"Hvor mange har hørt om den elektromagnetiske kraft?" spørger Majken Christensen. Hænderne ryger op, og lærerne kaster hurtige blikke rundt i salen.

Big Bang og masseløse partikler taler hun om. Higgs-partiklen, der bare var en teoretisk partikel, men som nu er fundet. Hun fortæller, om noget af alt det, forskerne ikke ved. At der er meget i universet, som ingen ved noget om, så der er basis for flere forskere. Hvis man løser mysteriet om tyngdekraften, så er der måske en Nobelpris i sigte.

"Vi taler om 4,9 procent af universet her i dag. Det er det, vi ved noget om. 95 procent ved vi ikke hvad er. Vi taler om, at omkring en fjerdedel af det er mørkt stof og 68,3 procent er mørk energi. Mange studerer dette, men vi ved ikke meget om det".

 

Spændende fysik

Katrine og Clara går i 8. u og fortæller, at de synes, det er et spændende foredrag.

"De første 20 minutter havde jeg hørt om tidligere, og sidste år hørte vi lidt om Cern i Schweiz, men jeg kunne godt tage en time mere nu. Det blev forsimplet, og det var rigtig rart. Fysik er så spændende, fordi det handler om alt det, der findes og så alligevel ikke. Der er så mange spørgsmål, så meget man kan undre sig over", siger pigerne.

Majken Christensen viser en film fra Cern i Schweiz. Her har man bygget en partikel-accelerator, der fylder en cirkel på 27 kilometer i omkreds. To etager, der er gravet ned i jorden, og med mange målestationer undervejs. Her støder partiklerne sammen under høj fart, stor energi skabes og meget forskelligt sker. Mere end 2.000 fysikere arbejder på projektet.

"Alt dette er bygget for at finde Higgs partiklen. Man havde en teori om den, men så i 2012 fandt man den, og i 2016 igen. Der blev det bekræftet. Det er en meget stor opdagelse - at partiklerne får deres masse fra Higgs partiklen. Man kan sige, at Cern er verdens største og dyreste legeplads", siger Majken Christensen.

Hun forklarer Higgs partiklen som en irriterende lillebror eller -søster, der render rundt og hiver én i jakken hele tiden.

"Nogle mener, at Higgs partiklen er sammensat, andre at den er udelelig. Det er noget, der kan få fysikere op af stolen".

En dreng spørger, om det kan tjene sig hjem, når man nu har brugt så mange milliarder kroner på at finde Higgs-partiklen.

"Det er grundforskning. Man forsker for at blive klogere på tingene, og man kan ikke forudse, hvad det kan bruges til. Da iPad'en blev opfundet, var det ikke dét, man gik efter. Her opdager man nogle fysik-principper, og så på længere sigt kan det måske bruges til noget, som vi lige nu ikke ved, hvad er", svarer Majken Christensen.

 

Når planeterne skubber

Efter foredraget taler hun med et par lærere om forløbet. De fleste elever lyttede og fulgte med, lyder deres konklusion. Nogle var enormt interesserede, og andre ventede kun på, at de fik fri. Sådan er det.

"Jeg har været andre steder, hvor eleverne var meget urolige, men bagefter havde de rigtig mange relevante spørgsmål. Ind imellem fortæller nogle også, at de ikke forstår det, men det gør vi fysikere jo heller ikke. Man må starte et sted. Jeg har holdt oplæg for hundrede børnehaveklasseelever, hvor en dreng kom op og sagde, at et proton består af tre kvarker - og så løb han igen. En lille pige fortalte, at hun havde tænkt over det dér med mørk energi, og hun mente, at hun havde forklaringen. Når planeterne cirkler rundt, så skubber de det mørke stof ud, og det skaber energi, sagde hun. Det er da fantastisk", siger Majken Christensen.