Hvis det handler om, at man skal have mere af det samme, så er skoledagen for lang, medgiver BUPL-formand Elisa Bergmann. I interviewet her forklarer hun, hvorfor BUPL alligevel sammen med seks andre aktører siger nej til forsøg med kortere skoledage

Nyt skolereform-samarbejde uden om lærerne

KL og pædagog-fagforeningen BUPL er to af syv foreninger, der nu går sammen til forsvar for skolereformen. 90 procent af pædagogerne og 82 procent af eleverne synes, skoledagen er for lang - alligevel vil BUPL bekæmpe forsøg med skoledagens længde.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Syv "hovedaktører" inden for folkeskolen har i dag annonceret et nyt samarbejde. De vil sikre skolen arbejdsro til at udfolde folkeskolereformen og, som det står i pressemeddelelsen:

"Den motiverende og varierede skoledag - inden for den eksisterende lovgivning. Parterne sender således også et klart signal til ministeren og forligskredsen om, at der ikke er behov for forsøg og ændringer i grundlaget for reformen i en tid, hvor der lokalt arbejdes benhårdt på at realisere den historisk store reform".

De syv foreninger er KL, Skolelederforeningen, BUPL, Danske Skoleelever, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre og FOA, der i dag har sendt et brev til undervisningsminister Merete Riisager.

Tidligere i dag var det kommunernes formand Martin Damm der fra talerstolen talte dunder mod lokal kommunal frihed på skolerne.

KL: Vi har ikke brug for misforstået frihed

De syv foreninger er især imod forsøgsprojektet, hvor 50 skoler for eksempel kan vælge at bruge resurserne på en anden måde end at udfylde skolereformens timetal.

Elisa Bergmann, der er formand for BUPL, forklarer om samarbejdet:

"Det er vigtigt at vi får fokus på at skabe god skole for børnene. Derfor skal vi tage de nye elementer alvorligt og tage udgangspunkt i det, som børnene trives med", siger Elisa Bergmann og nævner variation, bevægelse, trivsel, inklusion som noget af det der bør komme i fokus.

Det virker som et opgør med Merete Riisagers 50 forsøg, hvor skolerne blandt andet kan få lov at forkorte skoledagen?

"Vi synes ikke, det er den rigtige vej at gå. Selvfølgelig kan ministeren lave forsøg, men det, der er brug for, er ikke eliteprojekter men en skole, der generelt arbejder med at få indholdet til at fungere".

Riisager om forsøg med kortere skoledag: Resurserne skal bruges på god undervisning

 

Forsøget handler om, at 50 skoler kan tilvælge at bruge resurserne anderledes lokalt, hvorfor er det farligt?

"Det er ikke nødvendigvis farligt, men der mangler at blive arbejdet med trivsel, kreativitet og inklusion. Vi ser det som en begrænsning i stedet for at give en lokal frihed til at arbejde, som det er nu. Vi ser friheden i paragraf 16b, hvor man kan arbejde med et stærkere pædagog-lærersamarbejde. De 50 skoler er en måde at rulle skolen tilbage til noget, den var en gang. Jeg tror, det er vigtigt at give plads til et lokalt råderum".

Jeg forstår ikke - hvordan er lokalt råderum til 50 skoler en begrænsning?

"Ja, den måde, hun fokuserer forsøget på, handler nærmere om, hvordan man laver eliteforløb. Der er behov for at skabe bedre inklusion og hæve kreativiteten. Og give noget til de fagligt svage elever. Derudover står vi med det problem, at der ikke kommer flere penge til fritidsinstitutionerne. Det er fantastisk, hvis man kan gøre skoledagen kortere, det er der også mulighed for i dag. Men så skal fritidsinstitutionerne også tilføres flere penge, så de kan få den nødvendige kvalitet, hvis de skal holde længere åben".

Antorini i heftigt forsvar for reformen

90 procent af pædagogerne synes, dagen er for lang

En undersøgelse blandt pædagogerne fra april 2016 viste at, ni ud af ti pædagoger mente, at skoledagens længde for børnene især i indskolingen var 'for lang', og at børnene er 'mere trætte',og har 'mindre energi', når de møder i fritidstilbuddene fra klokken 14.

Hvorfor er det ikke en mærkesag for BUPL at forkorte skoledagen?

"Det der er vigtigt for pædagogerne, og det er undersøgelsen et udtryk for - det er fokus på indholdet. Hvordan kan vi som pædagoger få vores faglighed i spil, sikre variation og andet og mere end den traditionelle undervisning. Om det foregår i folkeskolen eller i fritiden, det er mindre vigtigt. Når det er sagt, så synes vi, at fritidsinstitutionerne har ekstremt meget at byde på, for her får børnene førertrøjen på. Men sådan som det ser ud nu, så får ingen kommuner ekstra penge til at udvide fritidstilbuddene".

Er du enig med de 90 procent af pædagogerne, der synes at skoledagen er for lang?

"Ja, hvis det handler om, at man skal have mere af det samme, så ja, så er skoledagen for lang. Det er også derfor vi står vagt om de nye elementer - blandt andet understøttende undervisning. For her er der mulighed for at arbejde på en anden måde. Derfor er variation vigtig, og at vi arbejder sammen i team. For vi skal ikke have mere af det samme, det giver ikke kvalitet".

82 procent af eleverne synes også, at skoledagen er for lang...

"Og det kan den også være for nogle børn. Hvis et barn skal sidde på sin bagdel i seks eller otte timer, så bliver den for lang. Derfor skal vi også have de nye elementer i gang".

Men det kompagniskab I er gået i med seks andre foreninger, handler om at fastholde skoledagens nuværende længde?

"Det handler om at bruge folkeskoleloven som den er og at bruge folkeskolelovens paragraf 16b og bruge de muligheder, der er for bedre lærer- pædagog samarbejdet. På den måde så ja, vi mener faktisk, at vi gerne vil støtte op om, at der bliver ro til at kigge det indhold, som der allerede er".

Riisager vil undersøge sfo'ens kvalitet

Læs mere

Læs kommissoriet for det nye samarbejde her.

De syv organisationer har skrevet et brev til Merete Riisager, læsdet her.

Powered by Labrador CMS