Den tidligere socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini, var i dag i opposition men i forsvar for den gældende reform.

Antorini i heftigt forsvar for reformen

På et åbent samråd i dag om pædagoger i skolen gjorde Christine Antorini comeback til folkeskolepolitikken. Den tidligere undervisningsminister lagde vægt på, at pædagogernes rolle allerede er klart formuleret i reform-teksten.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter valget i 2015, der gav et blåt flertal i Danmark, fortalte den afgående socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini, at hun ikke skulle være ordfører for de områder, hun var minister for. "Det skal være personuafhængigt", fortalte hun. Og den intention har hun holdt - indtil i dag, hvor hun til et åbent samråd, der handlede om pædagogernes rolle i folkeskolen, gik i brechen for folkeskolereformen.

Christine Antorini var nysgerrig og fulgte op på Merete Riisagers indledende tale. Hun ville vide:

"Hvad ministeren hviler den antagelse på, at Socialdemokraterne og i øvrigt folkeskole-forligskredsen ikke har drøftet folkeskolereformen med BUPL?", spurgte Christine Antorini og henviste til, at pædagogerne i høringssvar har udtrykt glæde for, at deres indsats er blevet anerkendt og er blevet en del af folkeskoleloven.

Den nuværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) - der i øvrigt i Christine Antorinis ministertid var oppositionspolitiker med stor spørgelyst til en lang række åbne samråd, svarede:

"Jeg har ikke sagt, at BUPL ikke har været inddraget i reformen, men at Socialdemokratiet forpassede at lave en god definition af, hvordan de forskellige faggrupper kan bidrage i reformen. Når man skynder sig, så giver det lokale udfordringer. Reformen har været i gang i nogle år, og nu står vi der, hvor vi skal hjælpe de forskellige faggrupper med at finde ud af, hvad der er de forskellige faggruppers styrke. Jeg vil give min fulde anerkendelse til pædagoger og det arbejde, de laver. Det er bare ikke det, vi taler om her, vi taler om, at vi skal hjælpe fagprofessionerne med at bidrage med det, som er fagprofessionernes styrke", sagde Merete Riisager.

Hvilke ændringer?

Christine Antorini forklarede om forhandlingerne af reformen, der foregik i foråret 2013:

"Hvis der er noget, der blev diskuteret virkeligt grundigt i forbindelse med forhandlingerne af folkeskolereformen, så var det rollefordeling, arbejdsfordeling og samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Det er noget af det, der er pindet mest grundigt ud i forbindelse med folkeskolereformen. For eksempel står der, at lærerne har den generelle undervisningskompetence, og det er beskrevet, hvad der ligger i det. I et nyt afsnit står der, at på alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende opgave og løse opgaver med mere", sagde Antorini og stillede spørgsmålet:

"Nu kan jeg forstå på ministeren, at hun er optaget af at ændre pædagogernes rolle, så det bliver mere præcist defineret. Kan ministeren fortælle, hvad det er for nogle ændringer, ministeren har i tankerne?"

Merete Riisager svarede:

"Er samarbejdet skarpt defineret i reformen? Der synes jeg nok bare, vi må se os selv i øjnene og sige, hvis man ude lokalt oplever, at der er usikkerhed, så må vi tage det til efterretning. Hvis det er svært, så må vi tage det til efterretning, så kan det ikke nytte noget, at vi siger: 'Vi har defineret det'".

Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj, der ligesom Alternativet står uden for forligskredsen, kommenterede:

"Når man hører debatten, kan man godt få indtrykket at pædagogerne rykkede ind i folkeskolen med reformen. Jeg har fulgt området i en lang årrække, og pædagogerne har lavet en masse godt arbejde i folkeskole også før reformen. Jeg synes ikke den klarhed, som forligspartierne tænkte der var - den syntes jeg ikke har været der. Hverken på centralt- eller lokalt niveau - det har været mit indtryk, at der har været stor uklarhed om, hvordan reformen skulle håndteres. Jeg synes ministeren har været for uvenlig overfor pædagoggruppen, men ellers vil jeg sige, at det glæder mig, at der nu er meldinger om, at der er et ligeværdigt samarbejde. Og hvad består den ligeværdighed i?

Undervisningsministeren svarede:

"Ligeværdighed er det, jeg forsøger at beskrive. Der er ligeværdighed mellem professioner, men man kommer med forskellige fagligheder, og de fagligheder skal supplere hinanden. Pædagogerne skal ikke bare tage lektiecafeen med 60 elever en sen eftermiddag, fordi det kan få skemaet til at gå op. Det er ikke ordentligt, og man kan jo ikke have kundskaber indenfor et andet området end det, man er uddannet indenfor", sagde Merete Riisager.

 

"Gak i låget"

Christine Antorini kommenterede, at det er en god intention, at forsøge at få en stor reform til at fungere:

"Derfor er vi også optagede af, hvad det betyder for pædagogernes rolle. De har længe spillet en vigtig rolle i folkeskolen. Derfor syntes vi også i forligskredsen, at deres rolle skulle tydeliggøres - ikke bare i indskolingen men hele vejen op. Derfor er vi lidt optagede af, når ministeren siger, det skal ændres. Fordi da ministeren var i opposition, sagde ministeren, og jeg citerer: "så er det rent ud sagt "gak i låget" at introducere undervisere, der ikke har en faglig og didaktisk uddannelsesbaggrund ved at tage pædagogerne ud af fritidstilbuddene og proppe dem ind i skolen.", og ministeren sagde også, da hun var i opposition, at det ville føre til et 'kvalitetstab", kommenterede Christine Antorini og stillede et spørgsmål:

"Har ministeren planer om at ændre de ret præcise beskrivelser, der er for lærer-pædagogsamarbejdet. Eller anerkender ministeren den ramme for lærer-pædagogsamarbejde, som folkeskolereformen er udtryk for?"

Undervisningsminister Merete Riisager svarede:

"Mit udgangspunkt tager jeg i børnene. De voksne er der for børnenes skyld, og jeg har lagt pejlemærker ned for samarbejdet om folkeskolen. det handler om god undervisning og godt børneliv - og også om godt arbejdsliv og forældresamarbejdet. Jeg synes, at Socialdemokratiet er meget optaget af de voksne og den fagkamp, der er mellem dem. Det vælger I at gøre, jeg vil bare opfordre til, at man ser på, hvad der er børnenes behov i forhold til reformen og de ting, vi gerne vil med reformen".

Til det fortalte Christine Antorini, at hun ikke bare talte på vegne af Socialdemokratiet, men hele den daværende forligskreds.

"Jeg vil bare sige, at vi har det sådan i Socialdemokratiet, at det ikke er et mellemværende mellem socialdemokraterne og Merete Riisager. Vi er et "vi" her. Stort set alle der er til stede - det er ganske få partier, der ikke er med i forligskredsen. Vi er et "vi" her, der alle sammen arbejdede for at få rigtig god skole. Vi vil bare understrege, at vi er virkelig optagde af, at alle intentionerne om at få en bedre folkeskole, skal udfolde sig i praksis. En del af det er et velfungerende lærer-pædagogsamarbejde og pædagogernes rolle i forhold til en række opgaver i skolen. Derfor vil jeg bare spørge igen, har ministeren planer om at ændre det der står om pædagogernes rolle i folkeskolereformen?", sagde Christine Antorini.

Forligskredsen bag folkeskolereformen bestod i øvrigt af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti. Siden er Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance kommet med i forligskredsen.

 

Viljen til at justere

Merete Riisager kvitterede for viljen til at justere:

"Det med at Socialdemokratiet er optaget af, at lærer-pædagogsamarbejdet kommer op at køre. Det vil jeg godt kvittere for, at det er en fælles ting. Og det er også en opfordring til kommunerne om at bruge de professionelles kvalifikationer så godt som overhovedet muligt. I forhold til folkeskolereformens intentioner. Jeg har ikke noget nyt på det her område. Men jeg har meldt nogle ting ud, blandt andet i forhold til lektiecafeer, hvor det er vigtigt, at de forskellige professioner føler sig fagligt tilpas og hvor der er match mellem faglig profession og den opgave, man står med".

Christine Antorini kommenterede:

"Jeg tror, jeg kan sige på alles vegne, at vi er dybt optagede af, at hvis der er nogle steder, hvor det fungerer helt uhensigtsmæssigt. For eksempel det, som ministeren nævnte med faglig fordybelse eller lektiecafeer i 9. klasses matematik. Det giver ikke mening, for det er ikke det, man er uddannet til. Jeg vil vende tilbage til det, som ministeren ikke har svaret på endnu, nemlig det helt principielle. Og det er fordi ministeren selv har sagt, at ministeren vil kigge på folkeskolelovens bestemmelser omkring pædagogernes arbejde. Står ministeren helt og fuldt bag folkeskolelovens bestemmelser omkring lærere og pædagogers rolle, sådan som det er formuleret i folkeskoleloven?".

Undervisningsminister Merete Riisager, svarede:

"Jeg er glad for at du siger, at ingen ønsker at pædagoger står i en situation, hvor de ikke er rigtigt placeret fagligt. Nu er det bare sådan, at der er rigtig mange steder, hvor der bliver placeret pædagoger i lektiecafeer også for de store elever. Så må vi jo kunne tale om det, hvis det ikke har været intentionen. Når man laver en stor reform, og laver den meget hurtigt, så må man regne med, at der vil være ting, man bliver nødt til at kigge på. Ting man ikke havde forudset og som kan blive bedre. Jeg talte med en skolehistoriker, der sagde det var en af de hurtigst gennemførte reformer. Så vil det være sådan, at man skal have noget tænksomhed med bagudvirkende kraft. Det må vi gøre sammen - hvad er det, vi skal være opmærksomme på. Vi skal ikke sidde bag de her tykke mure og ikke lytte til, hvad det er for nogle udfordringer derude. Der har vi en fælles interesse og en fælles forpligtigelse til i forhold til at anerkende de udfordringer, der har været og se på dem. Stille og roligt, ingen hast - tænksomhed, inddragelse af faggrupperne. Der er ikke brug for flere revolutioner i folkeskolen i rigtig mange år."

Læs mere

Se hele samrådet via dette link.