Psykisk arbejdsmiljø
1   36

Sådan kan lærere forandre hverdagen

Sammenhold skaber forandringer. Det er tanken bag et kursus, som DeltagerDanmark holder for lærere fra hele landet. En gruppe lærere fra Aarhus valgte at lægge en strategi for, hvordan man bekæmper grænseoverskridende adfærd, som er vokset på deres skole.

En lærer fik en bog i hovedet. Elevernes sprog er gradvist blevet hårdere, og eleverne er blevet mere fysiske. Sådan lyder nogle erfaringer fra en gruppe lærere på Næshøjskolen i Aarhus.

Lærerne er sammen taget på DLF's åbne medlemskonference, som der bliver holdt seks af i løbet af i år. Da konsulenter fra firmaet DeltagerDanmark på kurset spørger, hvilket problem der trykker mest i lærernes hverdag, bliver de hurtigt enige om, at det er "grænseoverskridende adfærd over for andre elever og over for personalet".

Artiklen fortsætter under banneret

DeltagerDanmark underviser i forandringsledelse. Og her er det ikke skolelederne, som redskaberne er rettet mod. Det er lærerne. For lærerne kan godt bruge forandringsledelse, når de i fællesskab vil skabe forandringer i skolen. Første skridt er at blive enige om, hvilket konkret problem der skal arbejdes på.

Og problemet skal være virkelig konkret, understreger konsulent og lærer Rasmus Nielsen fra DeltagerDanmark.

"Det handler om systematik, klar kommunikation og få sat det i system og få lavet nogle pejlemærker. Det virker bare rigtig godt", siger han.

Hvor går grænsen?

Lærerne fra Næshøjskolen er enige om, at der mangler et fælles sprog på skolen for, hvad der sker, når elever har grænseoverskridende adfærd. Hvilke sanktioner er der? Hvornår træder sanktionerne i kraft? Og er det muligt at få alle lærere til at være med til at håndhæve de samme sanktioner i fællesskab?

Der er usikkerhed i gruppen. Nogle har oplevet problemer på egen krop. Andre har hørt om episoder. Og to har slet ikke problemer i de klasser, de underviser i.

"Hvad er du blevet kaldt?", spørger en. "For eksempel kæmpeidiot - sådan inden for rimelighedens grænser", siger en anden.

"Men hvem sætter de grænser?", spørger en tredje.

Og hvor meget skal deles mellem kollegerne, når en er ude for voldsomme episoder, som resulterer i en hjernerystelse, eller en får en snebold smidt på sig.

"Jeg synes ikke, at det er trygt at vide, at man kan komme ud for sådan noget uden, at der rigtig sker noget ved det", siger Steffen Mader.

Kampagneaktiviteter kan føre til forandring

Når problemet er formuleret, skal der tages stilling til, hvad målet er, og hvilke folk der skal inddrages. Hvem, som er modstandere og hjælpere. De skal også diskutere, hvilke aktiviteter der skal sættes i gang, hvornår, forklarer Rasmus Nielsen.

Skoleledelsen skal involveres, og her regner lærerne med at få opbakning. Forældrene er også en vigtig spiller. Langsomt og systematisk går lærerne gennem de forskellige aktører. Når de kommer hjem, vil de lave en undersøgelse blandt kollegaerne, som kan give et praj om, hvor stort problemet er.

De vil lave markante billeder og kampagner, som løbende skal udskiftes for at skabe opmærksomhed om problemet. Og måske skal der laves konkurrencer, der skal motivere eleverne til bedre opførsel.  

Der er post-its i alle farver. Plancher. Og stort gå-på-mod og viljestyrke i gruppen. Og efter tre timer har de en plan for, hvad der skal ske, når de vender tilbage på skolen mandag.

Rasmus Nielsen lytter og opfordrer lærerne til at sende en mail til konsulenterne for at fortælle, hvordan det går.

"Vi er interesserede i, om der sker noget. Vi er interesserede i at skabe en reel virkelighed", siger Rasmus Nielsen.   

Klar til arbejde for forandringer

Aarhuslærerne er klar til at gå forrest i arbejdet med at skabe mere ro på Næshøjskolen.

"Nu skal vi hjem og i gang. Vi har fået gode værktøjer. Jeg tror på, at det kan lykkes", siger Christina Frederiksen.

Også Camilla Andbæk-Bunk tror på, at lærerne kan være med til at skabe en reel forandring.

"Det har givet mig motivation til at komme videre, men også givet vished for, at det er noget, vi skal videre med".

Steffen Mader mener, at bare det at have været med til at tage diskussionen har gavnet ham.

"Jeg synes, det har været utrygt at gå på arbejde. Det kunne være mig, der blev ramt. Vi har fået redskaber til at gå videre. Det er godt for mig", siger Steffen Mader. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ