Tidligere styrede man gennem rammerne: Antallet af timer for lærere og elever i de forskellige fag. Men med folkeskolereformen er det forandret:

"Man prøver at styre efter nogle pejlemærker for relationen. Man vil gerne have en særlig form for refleksivitet i lærernes møde med eleverne. Der skal være læringsmål og en særlig måde at evaluere på. Styringen begynder at sætte nogle krav til der sker i relationen - mere end bare til rammerne. Det er fantastisk modsætningsfyldt", siger Klaus Majgaard. Han er ph.d. med speciale i kvalitet i offentlig styringsdialog og blandt andet tidligere kommunaldirektør. I dag er han forstander på Askov Højskole.

I den nye bog "Handlekraft i velfærdsledelse", som udkommer i dag, sætter han fokus på offentlige topledere, vilkårene for og deres tanker om deres arbejde. I bogen fortæller tidligere afdelingschef i Undervisningsministeriet, nu udviklingsdirektør i KL Arne Eggert om sit arbejde med folkeskolereformen i en treårig periode.

Statslig topembedsmand vil være brobygger i KL 

Styrbar relation

Klaus Majgaard peger på, at det er paradoksalt, at man prøver at styre, hvad der sker i relationen i en undervisningssituation:

"Det får et liv, når forholdet mellem lærer og elev begynder at tage sine egne veje. Når man underviser, går man ind med hud og hår, og pludselig er det dig selv, der er en del af samspillet og bliver flyttet af samspillet, ligesom dine elever. Det er måske netop værdifuldt, fordi det er ustyrligt. Samtidig er der nogen, der har den særlige rolle, at de på afstand fra et rådhus eller et ministerium, skal gøre det samspil til en styrbar genstand", siger Klaus Majgaard.

Departementschef: Vi har nærmest været styringsfanatikere

To veje til styring

Han peger på, at cheferne i hans undersøgelse benytter to veje til at opnå styring: en hierarkisk og en netværksbaseret.

"Den hierarkiske strategi går ud på, at man siger: 'vi prøver at gøre det styrbart ved at skabe et målhierarki, der hænger sammen. De tre overordnede reformmålsætning, opperationelle mål, læringsmål osv. Kan vi skabe et hierarki, hvor de her ting hænger sammen?' Det spiller sammen med i idealerne om datadrevet ledelse, hvor der samles en masse informationer om, hvad der sker", siger Klaus Majgaard.

Den netværksbaserede tilgang går ud på at engagere folkeskolens parter i projektet som noget, de skaber sammen. Klaus Majgaard peger på Ny Nordisk Skole, som "det mest udprægede eksempel på et netværksinitiativ".

"Christine Antorini (tidligere socialdemokratisk undervisningsminister, red.) kom til og startede den netværksorienterede bølge, hvor der dels var partnerskab om folkeskolen, dels blev sat gang i et netværk for praktikere i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser. Der var mange møder over et halvt år, det var en slags græsrodsbevægelse for lærere og pædagoger, der indenfor en bred idémæssig ramme skulle invitere til forskellige eksperimenter", fortæller Klaus Majgaard, der selv var med i dialoggruppen for Ny Nordisk Skole.

"Efter et halvt år kom der så et forslag til reform, der delte målsætninger med Ny Nordisk Skole, men ellers ikke var vokset ud af dette initiativ. Reform og netværksinitiativer sendte ret modsætningsfulde signaler. Ikke indholdsmæssigt - begge projekter havde samme mål - men styringsmæssigt. Derudover kom Lov 409, der afspejlede en hierarkisk styring og indgreb fra oven", siger Klaus Majgaard.

Har en praksis

I bogen bliver det undersøgt, hvilken praksis, der gælder for offentlige topembedsmænd.

"Jeg prøvede at kigge på: De her mennesker, der sidder på afstand og styrer - og som jeg selv var en del af engang - de har ligesom pædagoger og lærere en praksis, de udøver. Kunne man på en åben måde gå ind i deres praksis? Og undersøge den måde de udfolder deres fortælling i deres praksis og forsøger at skabe mening? Bogen er ikke en udefra analyse af det institutionelle felt, det er et forsøg på at engagere sig i deres fortælling om deres praksis på en åben og solidarisk måde", siger Klaus Majgaard og peger på nogle af de overvejelser, der blev gjort af toplederne:

"Hvad er det, der er på spil for det menneske, der siger: Jeg skal forene en politisk dynamik, der fungerer på en måde. Med noget pædagogisk og noget administrativt. Det er modsætningsfyldt, derfor kan man ikke forvente helstøbte løsninger", siger Klaus Majgaard, og fortæller om en måde, Arne Eggert forsøgte at få praktikernes viden ind i forliget.

"Han arbejdede med tilbageløbsmodellen: Der gik ud på, at få erfaringer fra lærere og pædagoger ført systematisk tilbage i forligskredsen. Det er meget rationelt, men der er mange forskellige logikker i det her kredsløb, så der vil være forskellige rum med hver deres logik. Og Arne skulle være oversætter i de rum", siger Klaus Majgaard, og fortæller om den udvikling, der udspillede sig i løbet af de tre år, han fulgte Arne Eggert:

"Det kritiske punkt er, da det står klart for ham, at politikken vitterligt har sin egen logik, der ikke bare handler om pædagogik. Der er i det politiske spil en logik omkring det at kunne skabe koalition og spillet mellem regering og opposition. Hvor der gælder en anden logik, end når man forsøger at skrive de fagligt mest rigtige løsninger. Det gør, at man mod slutningen kan se, at der er en erkendelse af, at der vil være en uundgåelig spaltning og en separation: Derfor ender han med at sige 'hver ting til sin tid'. Stadig må han som oversætter skabe koblinger, men de to logikker kan ikke bare bindes sammen i et smukt, rationelt kredsløb", siger Klaus Majgaard.

Han understreger, at det ikke handler om få medlidenhed med topembedsmændene, når man ser dem som udøvere af en praksis med begrænsninger og afmagt - men det kan give et mere realistisk blik på deres vilkår.

"Hvad er det for nogle paradokser, som de tumler med? Man kan måske også få et mindre idealiseret eller overdrevet syn på, hvor meget magt og handlekraft de har. Det er praktikere, der kæmper for at få deres praksis til at hænge sammen: Dermed ikke sagt, at man skal kunne lide dem, eller være enige med dem eller tilslutte sig styringen, men det kan give et realistisk billede af, hvad det er der sker i de processer", siger Klaus Majgaard.