KL
16   34

Statslig topembedsmand vil være brobygger i KL

Arne Eggert er ny direktør for folkeskolen i KL – han kommer fra en toppost i Undervisningsministeriet. Han vil have et mere offensivt KL med plads til lokale løsninger.

Der er udskiftning på topembedsmands­niveau i KL. Blandt andet på folkeskoleområdet, hvor der er nyansatte på direktør- og kontorchefposterne. Både kontorchef Peter Pannula Toft og udviklingsdirektør Arne Eggert kommer fra Undervisningsministeriet. Direktøren kommer fra en rolle som afdelingschef, dermed har han - lige under departementschefen - i en årrække været en af de øverste embedsmænd i forhold til folkeskolen.

Arne Eggert vil sætte en mere offensiv dagsorden for KL's skolepolitik: Foreningen skal komme med klare bud på, hvordan åben skole, understøttende undervisning og andre af folkeskolereformens indholdsdele bedst indføres. Men hvad sker der så, hvis de enkelte kommuner vil noget andet end KL? Bliver den centraliserende skrue strammet med et offensivt KL, så skolerne i Danmark bliver mere ens? En god lakmusprøve er Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor lokalpolitikerne vil ud af et forvaltningsmæssigt prestigeprojekt om synlig læring - hvad mener Arne Eggert mon om det? Det spørgsmål skal nok blive stillet og besvaret, men først skal vi lige have placeret Arne Eggert.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvem er Arne Eggert?

De sidste 16 år har Arne Eggert været ansat i Undervisningsministeriet, siden 2012 som afdelingschef blandt andet med ansvar for folkeskolen, og han har med egne ord et stærkt netværk på Slotsholmen, hvor de forskellige ministerier holder til. Blandt partierne på Christiansborg og på det politiske niveau blandt interesseorganisationerne på området er han også stærk. For ham bliver det en ny udfordring at komme tættere på den kommunale virkelighed, »hvor løsninger bliver skabt«.

»Anders Bondo og jeg kan for eksempel godt have masser af gode samtaler, men det hjælper ikke noget uden en forståelse for den specifikke lokale kontekst. Så jeg skal bruge noget tid her i starten på at komme ud og møde både lærere, lokalpolitikere og forvaltningschefer for at prøve at skabe et billede af, hvad det er, der lykkes de steder, hvor det lykkes. Og hvad der er gået galt de steder, hvor det er gået galt«, siger Arne Eggert.

Da folkeskolereformen blev vedtaget, blev der samtidig vedtaget et omfattende følgeforskningsprojekt. Det kan man - med Eggerts ord - »vælge at være træt af, fordi det giver mulighed for at skrive dårlige historier«, men han peger på, at det er enestående, at en offentlig beslutning følges op med et evalueringsprogram. En gang om året offentliggøres en række rapporter, der gør status over folkeskolereformen. Senest udkom rapporterne midt i oktober.

»Det er et unikt dialogredskab, og man må sige, at hvis man år efter år bliver ved med at se elementer af reformen, der bliver ved med at gå dårligt, så må man forholde sig til, om man skal lave dem om. Men så længe man kan se en fremgang og potentialer i nogle af elementerne, så må man dykke ned i materialerne og se, hvad det er for nogle indsigter, det giver«, siger Arne Eggert. Han peger på, at det bliver en af hans opgaver at sikre en dialog, hvor den viden bliver sat i spil. Og at det netop var KL's ønske ved at ansætte ham med den faglighed og det netværk, han kommer med.

»Jeg bilder mig ikke ind, at jeg har alle svarene på de her spørgsmål, men jeg opfatter mig selv som en person, der har en forståelse for forskellige perspektiver på området«, siger Arne Eggert.

Faglighed og selvstyre

For Arne Eggert er der to bropiller, som folkeskolen skal bygges på, nemlig lærernes faglighed og kommunernes selvstyre:

1. Det lokale selvstyre og de økonomiske rammer, som kommunerne agerer i forhold til.

»Der er 98 kommuner med lokalt valgte kommunalbestyrelser, som hver eneste dag kæmper for at få nogle budgetter til at hænge sammen. De prøver at træffe de bedst mulige beslutninger ud fra deres lokale kontekst«, siger Arne Eggert.

2. Lærernes fagprofessionalisme og engagement i arbejdet med at skabe den bedst mulige undervisning.

»Vi har en enormt engageret lærerstand, der hver eneste dag går på arbejde for ved hjælp af deres faglighed at gøre det bedste, de kan, for vores børn og unge mennesker«, siger Arne Eggert.

KL kan se længere frem

Hverdagen i et ministerium er fokuseret på at servicere ministeren på de sager, der måtte være aktuelle fra dag til dag. Der opstår hele tiden historier i pressen og politiske dilemmaer, som ministeren skal forholde sig til - embedsværkets opgave bliver derfor ofte at servicere ministeren. I KL er virkeligheden en anden: »Mens ministeriet hele tiden skal levere på nogle dag til dag-dagsordener, så har KL et rum til at gå mere ind i nogle udviklingsperspektiver. Fordi man - selvom der er udvalgsformænd for de forskellige områder - ikke har fuldtidspolitikere, der skal serviceres. Det giver mulighed for at sige: Okay, hvor er det, vi gerne vil være henne om et halvt år?« siger Arne Eggert, der vil have KL mere på banen med mere offensive udmeldinger.

Hvis man ser bort fra arbejdstid og resursespørgsmål, peger Eggert på, at der blandt aktørerne omkring folkeskolen er bred enighed: De store indholdsmæssige udfordringer gælder områder som bevægelse, understøttende undervisning, lærer-pædagog-samarbejdet og »åben skole«.

Det kan KL ifølge Arne Eggert håndtere på to måder:

»Man kan sige okay, vi laver konferencer og pjecer, hvor vi finder gode eksempler frem og peger på, at det her kan lade sig gøre under nogle givne forudsætninger«.

Han peger på en anden vej:

»Man kan også bruge det perspektiv til at udvikle en egentlig politik: 'Det, vi kan se virker bedst for at udvikle lærer-pædagog-samarbejdet, det er sådan og sådan og sådan. Og det vil jeg gerne gøre igennem dialoger med interessenterne. Så når KL på et tidspunkt - forhåbentlig - kan mene noget mere offensivt om, hvordan lærer- og pædagogsamarbejde skal virke, så er det noget, man har haft en dialog med Danmarks Lærerforening, BUPL, børne- og kulturcheferne og Skolelederforeningen om, før politikken bliver udformet«, siger Arne Eggert.

Plads til uenighed?

Hvis KL bliver et mere offensivt politikudviklende foretagende, så er det vigtigt at vide, i hvor høj grad de vil give plads til uenighed om linjen. Derfor er det interessant at tale med Arne Eggert om Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor uddannelsesudvalget med socialdemokraten Simon Pihl Sørensen i spidsen forkastede et dyrt udviklingsprojekt om synlig læring.

»Hvis det er løsninger, der har en lokal opbakning, hvor skole og forældrebestyrelse bakker op, så synes jeg, det er den vej, man skal gå. Opgaven fra en KL-kontekst bliver, at hvis vi skal stille de her eksempler til rådighed for nogle andre, hvad er det så, der var i spil op til beslutningen«, siger Arne Eggert.

Han mener for eksempel, at man i analysen af synlig læring og læringsmålstyret undervisning må undersøge, hvad for eksempel modstanden handler om. I følgeforskningen og i debatten om skolen som sådan er der ifølge Eggert en opfattelse af, at de nye forenklede Fælles Mål, der blev til i en dialog mellem fagprofessionelle, forskere, embedsmænd og politikere, er fornuftige nok. De er ikke decideret elskede - men det var de tidligere Fælles Mål heller ikke, så hvorfor er de så blevet et problem mange steder i landet?

»Det er, når læringsmålene bliver anvendt som styrings- og implementeringsredskab, at det bliver et problem. Og vi i ministeriet holdt for længe fast ved begrebet »læringsmålstyret undervisning«. Hvordan kan vi arbejde med målene, så de bliver et middel for læreren i stedet for et mål i sig selv? Der har der været meget i de enkelte kommuners håndtering og også i ministeriets vejledning om, hvordan det skulle gøres, som har været for dårlig og har givet anledning til forvirring«, siger Arne Eggert.

Arne Eggert skiftede den 1. november fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til KL.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ