Forskning Målstyring
1   60

Tysk skoleforsker: Evaluering trumfer pædagogikken

I 150 casestudier har den tyske pædagogikprofessor Andreas Gruschka undersøgt skolen efter Pisa-chokket og de mange nye reformer. Han ser en skoleudvikling drevet af evaluering – ikke pædagogisk tænkning.

Hvis man havde sin gang i den danske skole i starten af dette årtusinde, står det nok stadig klart i erindringen: »Pisa-chokket«.

OECD's verdensomspændende måling viste, at det danske skolevæsen ikke var noget særligt - i hvert fald ikke da OECD, der arbejder for økonomisk samarbejde og udvikling, testede den danske skole. Pisa-chokket var et jordskælv, der udløste en bølge af reformer og ændringer af skolens praksis.

Artiklen fortsætter under banneret

Samme historie har de i Tyskland. Også her udløste middelmådige Pisa-resultater reform efter reform. Andreas Gruschka har som professor i almen pædagogik og skolepædagogik ved Johann Wolfgang Goethe-Universität i Frankfurt am Main beskrevet fænomenet. Og han er blevet oversat til dansk med bogen »At lære at forstå« - der er udkommet på forlaget Klim.

Gruschka peger på, at de mange reformer og ændringer af grundskolen, der i Tyskland og Danmark har været en konsekvens af Pisa-chokket, har ført til en »overdidaktisering« af undervisningen. En opdeling og atomisering af indholdet ud i en lang række småbidder. Og i Tyskland og Danmark har skolen efter de seneste reformer kompetencemål, der skal nås. Problemet for Gruschka er, at der med fokus på at komme i mål med specifikke kompetencer forsvinder opmærksomhed fra indholdet - og elevernes forståelse.

For ham er uddannelse undervisning i forståelse. Og når eleverne bare opnår en given målbar kompetence, sker det på bekostning af viden og forståelse.

»Vi skal oplyse den næste generation og give dem forståelse for vores fælles verden. Forståelse er nødvendigt for at vurdere og kritisere - uden for forståelse kan vi kun finde meninger, fordomme og følelser, hvilket ikke er nok til at spille en aktiv og ansvarlig rolle i samfundet«, siger Andreas Gruschka og henviser til Martin Wagenschein, der skrev:

»Forståelse er den primære pædagogiske menneskeret«.


Forståelse kan ikke måles

Folkeskolereformen er blevet kaldt en læringsrevolution, og med den fik vi (fra 2014) i Danmark for alvor sat gang i kompetence- og læringsmåltænkningen.

Rygraden i læringsreformen er de »forenklede Fælles Mål«. Ud over at det efterfølgende er dokumenteret, at forenklingen har ført til en flerdobling af målene, har genskrivningen også medført en ændring af det sprog, der bruges om, hvad der foregår i skolen. De nye »forenklede« Fælles Mål har en række færdigheds- og vidensmål, der tilsammen udgør skolens kompetencemål. I skrivevejledningen, som Undervisningsministeriet sendte til de forskellige skrivegrupper bag målene, bliver det forklaret, at målenes skal kunne vurderes i evalueringer og eksamener. »Det er derfor vigtigt, at der bruges kompetencebegreber, hvor det kan observeres, om eleven har opnået den ønskede viden, færdighed og kompetence«. Herefter bliver forståelse trukket ud som et eksempel:

»For eksempel skal det overvejes, om termen forstå skal bruges, hvis der er andre muligheder, da det er vanskeligt at observere forståelse«.

Det er netop det, som Gruschka har observeret ved sine mange undersøgelser af den - tyske - reformerede skole: Tiltagene i skolen gør, at undervisningen glider væk fra at skabe forståelse for eleverne. Han peger på, at logikken stammer fra evalueringskulturen: Der skal skabes mål, der kan måles, og det ender med at kolonisere skolen og pædagogikken:

»Ændring kommer ikke fra undervisningen, den kommer fra evalueringen. Det er meget vigtigt«, siger Andreas Gruschka. Han forklarer, at et pædagogisk udgangspunkt er noget helt andet end et psykologisk, der har en psykometrisk (psyko + metri: »måling af psyken«) dagsorden og benytter sig af psykologiske test.

»Det betyder ikke, at du ikke kan bruge psykometri. Du kan bruge det til at forstå meget, men kan du forstå de vigtige ting ved den specifikke praksis i skolen? Du har brug for et pædagogisk point of view, når du som lærer er ansvarlig, fordi 'uddannelse er undervisning i forståelse'«, siger Andreas Gruschka.

Hannibals 37 elefanter

Han nævner som eksempel et historieforløb om Hannibals 37 elefanter, der hjalp med at invadere Rom. De 37 elefanter kan læreren af flere praktiske grunde ikke bringe ind i klasselokalet. Ligesom al den viden, der findes om den historiske begivenhed, ikke kan bringes ind i undervisningen. Derfor må informationerne koges ind til noget, der giver en forståelse af emnet.

»Det er en stor kunstart at give en god præsentation af et emne. Og det er en stor kunst at have en idé om, hvordan eleverne reagerer på din præsentation af indholdet. Og du skal være tæt på den indre bevægelse, du fremprovokerer med emnet«, siger Andreas Gruschka.

Bogen »At lære at forstå - et forsvar for god undervisning« er udkommet på forlaget Klim.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ