"Folkeskolen er en af de vigtigste midler til at mindske betydningen af børns sociale baggrund", lyder det fra SF's uddannelsesordfører Jacob Mark. SF offentliggør i dag et samlet skoleudspil, hvor der blandt andet er fokus på lektier, mentorordninger for udsatte børn og socialrådgivere tilknyttet alle skoler.

Her er SF's skolepolitik fire år efter reform og lockout

Gør nationale test frivillige og afslut læreruddannelsen med et femte praksisår. Sådan lyder det bl.a. i et samlet skoleudspil, som SF offentliggør i dag. Håbet er, at visionerne kan give tillid, frisind og respekt tilbage til skolerne.

Publiceret

HER ER SF'S SKOLEFORSLAG

 

  1. Bedre rammer for lærer/pædagog-samarbejde
  2. Gør skoledagen en halv time kortere hver dag
  3. Klasseloft på 24 elever i alle klasser
  4. Et skema med færre skift mellem fagene
  5. Farvel til lektierne
  6. Gør de nationale tests frivillige
  7. Drop nationale karakterranglister
  8. Skru ned for dokumentationen
  9. Undervisningsmetoder og konkrete læringsmål skal ikke bestemmesfra Christiansborg
  10. Nye kvalitetsrapporter
  11. Skolen skal åbne sig for omverdenen
  12. Eleverne skal bevæge sig mere
  13. Sund kost i folkeskolen
  14. Socialrådgivere skal tilknyttes alle folkeskoler
  15. Mentorordninger for udsatte børn
  16. Inklusion skal bygge på pædagogik - ikke på besparelser
  17. Skoleledelse kræver efter- og videreuddannelse for både ledereog forældre
  18.  Forsøg med folkefriskoler
  19.  Læreruddannelsen skal have et nyt femte praksis-år
  20. Maksimalt undervisningstimetal på 25 lektioner for lærere

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gør skoledagen en halv time kortere. Indfør klasseloft på 24 elever. Maksimalt 25 undervisningslektioner om ugen til hver lærer. Siden nytår er SF kommet med en række skolepolitiske forslag. I dag offentliggør partiet så sit samlede skoleudspil med 20 konkrete punkter, der skal gøre folkeskolen bedre. Men har undervisningsordfører Jacob Mark fortrudt, at SF var med til at indføre en arbejdstidslov for lærerne og indføre en folkeskolereform?

SF: Smartere skole med færre i klassen og kortere dage

"Det var en fejl at fjerne rammerne fra lærernes forberedelsestid, som man i høj grad har gjort mange steder. Og jeg synes, det var en lige så stor fejl at lave en folkeskolereform samtidig med, at man lavede en overenskomstforhandling. Men der var en god, reel, diskussion, om at man skulle skabe et rum til at forberede sig mere på skolen eksempelvis sammen med andre faggrupper", siger Jacob Mark.  

"Jeg savner noget af den fleksibilitet, der lå i arbejdstidsaftalen fra 08. Jeg synes, man har skabt mindre ledelsesrum på den enkelte skole med Lov 409. Den er meget rigid. Man vandt ingenting med Lov 409 - hverken for lærerne eller for andre. Så det fortryder jeg".

Hvad skulle SF have gjort?

"Først og fremmest så skulle man have finansieret folkeskolereformen uden at det var afhængigt af, hvordan en overenskomstforhandling gik. Det fremgår jo klart af de regeringsdokumenter, der lå, at man var afhængig af den finansiering for at kunne lave reformen og det var jo hul i hovedet. Så får man i hvert fald ikke de ansatte med fra starten".

SF foreslår ny skoleform: Folkefriskoler

 

Ønske om penge til at sikre bedre vilkår for lærerne

En af de ting, som han hører igen og igen fra lærere er, at de mangler tid til at forberede undervisningen. Og det prøver SF at afhjælpe ved forslaget om, at lærerne maksimalt får 25 undervisningslektioner. Det skal sikres ved at oprette en pulje på 750 millioner, som kommuner kan søge penge fra, når de vil lave lokale aftaler, eller puljen kan bruges i forbindelse med forhandlingerne om en ny overenskomst for lærerne i 2018.

SF-forslag: Max. 25 ugentlige lektioner til lærere

"OK18 er overset i debatten. Du kan kun få en overenskomstforhandling med forbedringer, hvis kommunerne har råd til at lave forbedringer. Der mener jeg, at de 750 millioner skal gå til at lave bedre forberedelsesvilkår for lærerne, og så må det være op til parterne, hvordan, man så gør det".

Men har du politisk flertal til at afsætte 750 millioner kroner?

"Nej, det tror jeg ikke, jeg har. Det her er et forsøg på at skabe et pres. Jeg tror, det er lettere med de penge, som kommer ved en omorganisering. Når man gør skoledagen lidt kortere og bruger det overskud på et klasseloft, så er det en form for penge, som allerede er der. Men fra os har vi bare en erkendelse af, at folkeskolen er underfinansieret, og det bliver man nødt til at sige igen og igen", siger Jacob Mark.

SF og folkeskoleforliget

SF er en del af forligskredsen bag folkeskoleforliget, alligevel spiller partiet i dag ind med en lang række nye tanker for folkeskolen.

"Hvis man læser det her udspil er der også en række ting, som er med i reformen. Både tanker om mindsket betydning af den sociale baggrund, bevægelse og lærer-pædagog-samarbejdet. Og så er der nogle ting, hvor vi synes, der skal justeres", siger Jacob Mark.

Men hvor går SF's smertegrænse? Hvor mange forslag skal realiseres, hvis partiet skal blive forliget? Eller burde SF melde sig ud af folkeskoleforliget? Det er et spørgsmål, som Jacob Mark ivrigt diskuterer med lærere, som han møder rundt om i landet.

 "Jeg synes ikke, det giver mening, at vi melder os ud af det forlig. Hvis vi melder os ud, så ender det med, at der kun sidder partier, som ikke vil ændre noget som helst. Der kommer aldrig til at være et ydre pres fra partierne uden for forliget, at man kan ændre noget. Det giver altid bedst mening at sidde med".

Blog:  Gør skoledagen kortere og indfør et klasseloft på 24 elever i alle klasser 

Kan en politiker sige undskyld til lærerne?

Lærere spørger også tit Jacob Mark, om han er klar til at sige undskyld for forløbet i 2013.

"Jeg mener ikke, at det giver mening, at nogen undskylder for den politiske proces, der var dengang. Fordi det nu engang er sådan politik fungerer, og så kan man lade være med at stemme på de mennesker, når der er valg. Men jeg har undskyldt - og vil også gerne sige, at det var en frygtelig proces med de KL-annoncer, der var. Jeg kunne se, at det påvirkede mine venner, der er lærere og min familie, som er lærere at se en masse myter om deres arbejde. Det synes jeg var uskønt".