Folkeskolens leder:

Når man stikker næsen frem

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg tror, du ligger og bliver dusket af en indvandrer, og du ligner også sådan en«.

Sådan lød en enkelt af de stribevis af hadefulde kommentarer, som lærer Monica Edelmann modtog på mail og sociale medier, da hun stod frem i TV 2 Nyhederne lige før jul med sin kritik af, at folkeskoler deltager i julegudstjenester med bøn, velsignelse og juleevangelium.

»Jeg spekulerede på, hvor det had dog kommer fra. Kommentarerne fjernede sig fuldstændig fra substansen. Folk må gerne mene noget andet end mig, og det gør de fleste jo også, men de gik direkte efter struben og skødet på mig«, fortalte en rystet Monica Edelmann bagefter til folkeskolen.dk.

Lærer stod frem: "Hvor kommer det had dog fra?" 

Og i dette nummer af Folkeskolen kan I læse portrættet af Josefine Jack Eiby - en topengageret lærer, der ikke alene tillader sig at være stolt af de ting, hun laver, hun opfordrer ligefrem andre lærere til at prale med hashtagget #Skolepral. Og selvom kommentarerne bestemt ikke var nedgørende på samme måde som dem, Monica Edelmann mødte, blev #Skolepral ikke ret godt modtaget på folkeskolen.dk:

»Det føltes som et personligt angreb med et grimt kommentarspor, hvor man gik efter manden og ikke bolden. Bagefter havde jeg det sådan, at jeg skulle sgu aldrig sige noget igen - jeg mistede virkelig modet en kort overgang«, fortæller Josefine Eiby.

Lærer i modvind
 efter #Skolepral 

Shitstorm er blevet et almindeligt ord i det danske sprog, og virksomheders kommunikationsafdelinger har beredskaber mod socialt medieuvejr, ligesom kommuner har det mod vintervejret. Men at »folket« har fået ny magt over for multinationale virksomheder, fordi de kan blive tvunget til at bøje sig, når stormen rammer aktiekurserne, betyder ikke, at det er dén måde, vi bedst diskuterer med hinanden på.

Seje, stærke lærere som Monica og Josefine står frem i debatten og argumenterer for deres synspunkter med udgangspunkt i deres lærerfaglighed, men de bliver angrebet på deres person, helt derinde, hvor det gør ondt.

Det vil være sørgeligt og urimeligt, hvis lærere bliver gjort tavse, fordi de er nødt til at passe på sig selv i stormen. For det er til gavn for både skolen, lærernes omdømme og den demokratiske samtale, hvis de bliver modtaget i samme ånd af andre debattører, hvad enten de er enige eller uenige.

Sku' hilse fra Hal Koch og sige, at det er samtalen - dialogen - og den gensidige forståelse og respekt, der er demokratiets væsen.