Den fjerdemest hyppige uddannelseskombination er at gå fra pædagog til læreruddannelsen. Det viser tal, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har udregnet.

Læreruddannelsen er den mest populære dobbeltuddannelse

Læreruddannelsen er den uddannelse, som flest, der allerede har gennemført en uddannelse, starter på. I dag har Folketinget vedtaget en lov om et uddannelsesloft, som både kommer til at ramme studerende på læreruddannelsen og færdiguddannede fra andre uddannelser, der gerne vil omskoles til lærer.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læreruddannelsen er et trafikalt knudepunkt hvad angår uddannelsesskift. Uddannelsen til lærer er nemlig den, som flest starter på, mens de allerede har en anden uddannelse i rygsækken. Læreruddannelsen er også den, som næst oftest ligger i rygsækken hos personer, der vælger en ny uddannelse. Det oplyser Forsknings- og Uddannelsesministeriet, der har regnet på 2014-tal fra Danmarks Statistik.

I 2014 var der 116, der startede på læreruddannelsen med en anden uddannelse bag sig. Der var 128, der med en læreruddannelse bag sig, valgte at søge en ny uddannelsesvej. 

Men muligheden for at skifte retning ved at tage to uddannelser satte Folketinget i dag en solid forhindring for, da de stemte for regeringens, Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis forslag om begrænsning af muligheden for at tage to uddannelser på samme niveau. Fremover vil det kun i særlige tilfælde være muligt at tage mere end en professionsbachelor.

Folketinget har vedtaget uddannelsesloftet

Meritlæreruddannelsen overlever

Den hyppigste uddannelseskombination var i 2014 at gå fra en bachelor i erhvervsret til en bachelor i jura. Nummer to på listen er at have en pædagoguddannelse for herefter at videreuddannede sig til socialpædagog. Nummer fire på listen er den klassiske kombination, hvor pædagoger bliver lærere.

Meritlæreruddannelsen er ikke berørt af den nye lov. Man kan altså stadig have uddannelser i baggagen og blive lærer - bare man søger meritlæreruddannelsen.

Formand for Lærerstuderendes Landskreds synes, loven er meget uhensigtsmæssig. Han frygter, flere vil ende i et arbejde, som de ikke kan præstere deres bedste i, fordi de hellere ville noget andet. Selv studerede han uddannelsespolitik, da han fandt ud af,  at han gerne ville være lærer.

Lærerstuderende dropper at aflevere afgangsprojekt

"Jeg fandt ud af, at det der manglede i det arbejde, jeg var ved at uddanne mig til, var arbejdet med børn. Og så fandt jeg ud af, jeg skulle være lærer. Og sådan tror jeg mange indser de her ting hen ad vejen, mens man finder ud af, hvor ens styrker og interesser er", siger Christian Dalby, der kender flere studerende, der nu vil droppe ud for at holde muligheden åben for en anden uddannelse. 

Læs mere

Se Uddannelses- og Forskningsministerietsstatistik over omfang af dobbeltuddannelse i 2014