Sagen om flytningen af Fjordskolen fra Aabenraa til Kruså har ført til, at specialskolerne i Syd- og Sønderjylland har fået et værn.

Ombudsmanden vil ikke gribe ind mod upopulær skoleflytning

Et flertal i byrådet i Aabenraa besluttede i februar, at specialskolen Fjordskolen skal flyttes fra Aabenraa til Kruså. Det fik forældre til at klage til Ombudsmanden. De mener, at politikerne har handlet i strid med FN’s handicapkonvention. Men ombudsmanden går ikke ind i sagen.

Publiceret

Fakta om Fjordskolen

Fjordskolen er Aabenraa Kommunes skole for elever med behov forvidtgående specialundervisning. Skolen underviser elever medautismespektrumsforstyrrelser og lignende, børn med multiplefunktionsnedsættelser, børn med generelle indlæringsvanskelighederog for nogle børns vedkommende også fysiske handicap, og børn medindlæringsvanskeligheder kombineret med opmærksomhedsforstyrrelserog socio-emotionelle vanskeligheder.

Eleverne henvises fra Aabenraa kommune og fra de sønderjyskenabokommuner og undervises i klasser og på hold, som dels ersammensat efter børnenes alder, dels efter deresundervisningsmæssige behov. Antallet af elever i en klasse eller pået hold kan variere fra tre til otte.

I indeværende skoleår rummer skolen cirka 250 elever.

Kilde: Fjordskolens hjemmeside

Specialskoler har fået et værn

I kølvandet på beslutningen om at flytte Fjordskolen fraAabenraa til Kruså er foreningen Specialskolers Værn Sydjyllandblevet oprettet. Ifølge foreningen mangler der fokus på, hvorsårbare børn med handicap og diagnoser er, og hvordan de vil blivepåvirket af politiske tiltag, der ikke er ordentligt tænkt igennem.Det gælder både i Aabenraa Kommune og i nabokommuner som Vejen ogSønderborg, hvor der ifølge foreningen også er sket skred ikvaliteten af de fysiske rammer for specialundervisningen.

Foreningens formål er:

  • At sikre kvaliteten og levedygtigheden afspecialundervisningen.
  • At fungere som platform for at formidle om og forbedrevilkårene for børnene med behov for specialundervisning.

Foreningen har Fedor Steeman som formand. Han er desudensuppleant til Fjordskolens skolebestyrelse og har underskrevetklagen til Folketingets Ombudsmand over Aabenraa Kommune.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dag ligger Fjordskolens fem afdelinger på fire adresser i Aabenraa. Skolen underviser blandt andre elever med autisme, multiple funktionsnedsættelser, generelle indlæringsvanskeligheder og fysiske handicap. Skolen har elevtilgang og er nu oppe på 252 elever, hvoraf cirka hver fjerde kommer fra andre kommuner.

I 2012 udtrykte skolebestyrelsen ønske om, at skolen blev samlet på én matrikel. Det skete, da to skoler i Aabenraa blev lagt sammen. Det ville efterlade en tom skole to år senere, så der kunne man samle Fjordskolens elever, mente skolebestyrelsen.

Den mulighed eksisterer ikke længere, da kommunen har revet bygningerne ned. I stedet har et flertal i byrådet besluttet at samle Fjordskolens elever på den tidligere Kruså Skole, som også er blevet til overs i forbindelse med en skolesammenlægning.

Kruså forbindes med billig grænsehandel og sexbutikker

Det er ikke forældrenes kop te, at deres børn skal gå i skole 25 kilometer længere syd på.

"Da Ladegårdsvej (den nedlagte skole, red.) ikke længere er en mulighed, så har bestyrelsen ikke ytret ønske om en samling og slet ikke under de scenarier, der nu er stillet op", skrev skolebestyrelsen i sit høringssvar forud for beslutningen.

Også medudvalget pegede på, at det er "faktuelt forkert, når der gang på gang henvises til, at en samling i Kruså sker på baggrund af bestyrelsens eget ønske".

"Medudvalget peger heller ikke under nogen omstændigheder på en samling i Kruså. Gode pædagogiske tanker om en samling af Fjordskolen i Aabenraa må aldrig blive til en samling af Fjordskolen i Kruså med et forringet pædagogisk tilbud som resultat", hedder det i høringssvaret.

Det betyder meget for forældrene, at deres børn går i skole i Aabenraa, hvor de kan lære at færdes i en by på egen hånd og dermed blive selvhjulpne og livsduelige. I det hele taget er børnene en aktiv del af bybilledet, mener forældrene. De føler, at deres børn skal pakkes af vejen og gemmes væk i Kruså, som "forbindes med billig grænsehandel og sexshops", som en forælder formulerede det, da skolebestyrelsen bad om argumenter til sit høringssvar.

Beregninger får løsningen i Kruså til at fremstå billigere

Ikke desto mindre stemte 19 byrådsmedlemmer for at flytte Fjordskolen til Kruså, mens 12 stemte imod. Beslutningen fik et forældrepar til at klage til Folketingets Ombudsmand med over 150 primært forældre som medunderskrivere, heriblandt flere fra skolebestyrelsen.

Klagen går på, at forældre, fagfolk og interesseorganisationer med indsigt i børnenes behov ikke er blevet involveret i processen omkring, hvor Fjordskolens pladsproblemer skulle løses. Og at forvaltningens beregninger af forskellige løsningsscenarier er misvisende og "tydeligt er lavet sådan, at forvaltningens foretrukne scenarie kommer til at fremstå langt billigere end de andre. Dermed har forvaltningen misinformeret byrådet".

Klagerne peger på, at er renoveringsudgiften er sat til 12-15.000 kroner pr. kvadratmeter for en løsning i Aabenraa, som skolebestyrelsen og personalet foreslog i forbindelse med høringen, mens

udgiften i Kruså er beregnet til kun 1.800 kroner pr. kvadratmeter.

Dørene er for smalle til kørestolsbrugere

Ifølge forældrene skyldes forskellen, at helt nødvendige ændringer for, at skolen skal kunne fungere for handicappede børn, ikke er regnet med i Kruså-løsningen. For eksempel er dørene for smalle til kørestolsbrugere, der er ikke mulighed for opladning af hjælpemidler i hoftehøjde, og der er ikke planlagt bærende konstruktioner i klasselokalerne til rumdækkende loftlift og hængekøjer.

"I hele processen med at planlægge Fjordskolens fremtidige placering er børnenes repræsentanter ikke blevet hørt. Eksperter, der ved noget om børnenes behov, har ikke været inddraget. Tværtimod har forvaltningen kunstigt gjort Kruså-løsningen billigst for at fremtvinge en politisk beslutning og dermed gennemtvinge en løsning, der ikke er egnet til børn med handicap", skriver klagerne til Ombudsmanden

De mener, at kommunen har overtrådt FN's Handicapkonvention, fordi den ikke har involveret børnenes repræsentanter i processen.

Ombudsmanden tager ikke stilling til kommunens beslutning

I sit svar til forældrene konstaterer Ombudsmanden, at flytningen af Fjordskolen har været genstand for politiske drøftelser i forbindelse med budgetforliget for 2017, og at han er afskåret fra at tage stilling til kommunens budgetaftale.

"Det skyldes, at budgetaftalen er udtryk for kommunalbestyrelsens prioriteringer og bevillinger for den kommende periode. Budgetaftalen er således udtryk for en politisk afvejning af, hvordan kommunens midler skal fordeles i den kommende periode", skriver Ombudsmanden.

Ombudsmanden går altså ikke ind i sagen, men gør opmærksom på, at han ikke har taget nærmere stilling til kommunens beslutninger i sagen eller til sagsbehandlingen.

"Jeg har alene besluttet ikke at foretage mig mere ud fra en vurdering af, om jeg vil kunne hjælpe jer til at opnå et bedre resultat i sagen", hedder det i brevet til forældrene.

Borgmesteren håber på ro til at skabe en god skole

Ombudsmandens svar har fået borgmester Thomas Andresen (V) til at sende en pressemeddelelse ud med overskriften: Byrådet bestemmer selv Fjordskolens placering.

Med Ombudsmandens vurdering konstaterer borgmesteren, at der ikke er noget i sagen.

"Det store flertal havde fuld ret til at beslutte, hvor Fjordskolen skal ligge. Jeg er naturligvis glad for, at Ombudsmanden har slået det fast. Og jeg håber, at Ombudsmandens svar betyder, at vi nu kan komme videre og se fremad, så vi kan få skabt en rigtig god, samlet Fjordskole i de nye rammer i Kruså", lyder Thomas Andresens citat i pressemeddelelsen.

Fedor Steeman, der har to døtre med autisme på Fjordskolen og står som afsender på klagen til Ombudsmanden, er enig i, at byrådet skal have lov til at prioritere i sit budget. For ham og medunderskriverne af klagen har problemet været, at kommunen ikke reelt har inddraget parterne, og at forvaltningen har fremført misvisende tal og fakta.

"Derfor går vi nu i gang med at undersøge, hvad vi har af juridiske muligheder for at klage andre steder. Om vi har mulighed for at gøre noget i Danmark eller må gå direkte til FN", siger han til JydskeVestkysten.

Du kan læse mere om sagen via disse links:

Læs mere

Klagen til Ombudsmanden

Ombudsmandens svar

Borgmesterens pressemeddelelse

Referat af byrådsmødet inklusionhøringssvar

Specialskolers Værn Sydjylland