Flygtningebørn

– direkte i almenklasser eller i modtageklasser?

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er efterhånden stor forskel på, hvilket undervisningstilbud et flygtningebarn kan forvente at få som nyankommet i en dansk kommune. Den klassiske modtageklasse eksisterer stadig, men ifølge en undersøgelse foretaget af TV 2 gør 23 kommuner nu brug af Hørsholm-modellen, hvor man sender flygtningebørn direkte i almenklasserne, om de mestrer det danske sprog eller ej. I marts indgik KL og regeringen en aftale, som betyder, at der nu må være op til 18 elever i en modtageklasse. Før måtte der være 12. Samtidig må klassen spænde over fem klassetrin i stedet for tre. Undervisningsministeriet mente imidlertid ikke, at det skabte nok fleksibilitet for kommunerne, og på Folketingets sidste åbningsdag i sommer blev et lovforslag stemt igennem, som giver kommunerne mulighed for at oprette såkaldte særlige tilbud, men foreløbig vil kun to kommuner gøre dette.

Vi har besøgt Nyrupskolen i Kalundborg, hvor flygtningbørn starter direkte i almenklasserne, og vi har været på Ørkildskolen i Svendborg, hvor der er modtageklasser.

En forsker siger, at der mangler forskning i relation til direkte integration.

Flygningebørn direkte i almenklasser - Lærer: "Vi kan ikke trøste dem eller spørge, hvad der er galt"

 

Powered by Labrador CMS