Psykisk arbejdsmiljø
1   4

Gruppetilbud hjælper stressede lærere

Et projekt i Billund og Vejen kommuner viser, at mange stressede lærere har glæde af at tale sammen – og at det betyder meget, at lederne prøver at samle lærernes forberedelsestid og ikke sender dem ud i uforberedt vikararbejde. Inklusionen stresser mest.

Inklusionen er den enkeltfaktor, der stresser lærerne mest. Ofte oplever lærerne modstridende krav i arbejdet, de har svært ved at skulle vælge mellem at tage sig af et barn med særlige behov eller undervise resten af klassen. De oplever mange afbrydelser i arbejdet, føler sig uforberedte og for dårligt uddannede til at tage sig af de børn, der kræver noget ekstra.

Det er Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, der har stået for en stress-undersøgelse i Billund og Vejen kommuner.

Artiklen fortsætter under banneret

Foruden selve undersøgelsen af lærernes arbejdsmiljø har der været et gruppetilbud af otte ugers varighed til nogle af de stressede lærere. Evalueringen af dette forløb for 24 lærere viste, at 90,9 procent af deltagerne oplevede, at gruppetilbuddet havde en positiv betydning for dem. Ingen svarede, at tilbuddet ikke havde hjulpet, men der var knapt en fjerdedel af deltagerne, der ikke profiterede af tilbuddet.

Projektet var betalt af Billund Kommune, Lærernes Pensionkasse og Vejen Kommune. Konsulent Poul Eck Sørensen fra Billund og Vejen Lærerkreds har fulgt projektet.


Inklusion og dokumentation stresser

Lærere i Billund og Vejen kommuner er stressede på niveau med mange andre lærere i landet, men ifølge konsulent Poul Eck Sørensens tal kan det tydeligt ses, når der for eksempel er en skolesammenlægning i Vejen, da inklusionen i 2012 begynder for alvor og da folkeskolereformen og arbejdstidsloven begynder. Alle disse forandringer giver stigning i antallet af stressede lærere - og så har han kun tal på de lærere, der henvender sig til lærerkredsen for at få hjælp.

"Vi oplever en voldsom stigning, men desværre er der lærere, der er langtidssyge, men som ikke henvender sig for at få hjælp. For eksempel arbejder nogle videre hjemme for at nå deres arbejde og når de bliver sygemeldte, er der tale om kronisk stress. De har simpelt hen taget varigt skade", fortæller Poul Eck Sørensen.

Mange lærere føler sig utilstrækkelige, fordi de kæmper med for mange opgaver, mange krav om inklusion og fordi deres forberedelsestid bliver brugt til vikartimer, hvor de så må møde uforberedte op. Det stresser.

"Inklusionsarbejdet stresser meget, og så al den dokumentation og registrering, som alle offentligt ansatte er udsat for - her bruger lærerne også meget tid", siger han.


Gode ledere samler forberedelsestiden

Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har undersøgt tre skoler i Billund (Hejnsvig Skole, Billundskolen og Vestre Skole) og udarbejdet et spørgeskema til alle lærere i Billund og Vejen.

Fra november 2014 til marts 2016 har en gruppe stress-sygemeldte lærere så deltaget i gruppeforløb på otte uger. Forløbet var baseret på mindfulness og kognitiv terapi. Det sigtede mod at give deltagerne redskaber til at reducere og håndtere arbejdsmæssige belastninger, gav viden om stress og stress-håndtering, indsigt i egne tanke- og handlemønstre og hjælp til at håndtere konsekvenser af forandringer.

Skole-undersøgelse

Undersøgelsen af tre skoler i Billund - Hejnsvig Skole, Billundskolen og Vestre Skole - viser, at 62 procent af lærerne svarer, at de kun i ringe eller meget ringe grad føler sig fagligt rustet til at udføre de opgaver, der følger med inklusionen. 31 procent mener, at de i meget høj grad eller høj grad bruger tid på arbejdsopgaver, som de har svært ved at se formålet med og mere end en fjerdedel svarer, at de i høj eller meget høj grad oplever, at deres arbejde bliver besværliggjort af uhensigtsmæssige arbejdsgange.

Arbejdstempoet er så højt, at det påvirker kvaliteten, siger langt de fleste. Men de fortæller, at de har gode kolleger og godt teamsamarbejde. De oplever meget høj grad af meningsfuldhed i arbejdet.

Mange oplever at få anerkendelse af ledelsen for deres arbejde, men kun få oplever at deres arbejde bliver påskønnet i samfundet. Flere fortæller om dårlige fysiske arbejdsforhold.

 

Skoleundersøgelsen viste, at der er fire forhold, der er særligt belastende for lærernes arbejdsmiljø: kvantitative krav i arbejdet, følelsesmæssige krav i arbejdet, modstridende krav i arbejdet og manglende mulighed for at udføre kerneopgaven.

Psykolog og ph.d Tanja Kirkegaard fra Arbejdsmedicinsk Klinik var ansvarlig for udførelsen af undersøgelsen. Ifølge hende var kvaliteten af skolernes arbejdsmiljø især præget af, hvordan skolelederne evnede at skabe gode rammer for lærerne.

"Ledernes lydhørhed og villighed til at handle gjorde en kæmpe forskel for lærerne. Især inklusion og oplevelsen af mangel på forberedelsestid var to store udfordringer for lærerne. Vi så et bedre arbejdsmiljø på de skoler, hvor medarbejderne angav at have imødekommende ledere, der for eksempel formåede at sammensætte skemaer, der gav lærerne sammenhængende forberedelsestid eller som skabte de rette rammer og resurser for lærerne i forhold til at kunne løse inklusionsdelen", siger Tanja Kirkegaard.

 

Ledelsens støtte vigtig

Psykolog Lene Bech Jeppesen havde ansvaret for de behandlingstilbud flere stressede lærere deltog i. Hun peger på åbenhed og handling som vigtige faktorer, hvis man som lærer begynder at få stress-symptomer.

"Det var meget vigtigt for lærerne, at de havde ledernes støtte i arbejdet. At ledelsen handlede hurtigt på udfordringerne og sadlede om, hvis tingene ikke fungerede. Vi oplevede også, hvor meget det betød for den enkelte stress-sygemeldte lærer at vide, at der senere blev igangsat en undersøgelse af arbejdsmiljøet på deres skole. De kunne se deres behandling som en del af en samlet pakke, og at der blev taget hånd om forholdene på deres skole", siger Lene Bech Jeppesen.

"Det var en overraskelse for os, at det var inklusionen, der gav lærerne de største udfordringer. Lærerne oplevede at være delt mellem klassen og det enkelte barn med særlige behov. Men de oplevede også, at deres forberedelsestid blev slugt af møder med forældre og andre parter".

Lært at sige fra og bede om hjælp

Konsulent fra lærerkredsen Poul Eck Sørensen fortæller, at lærerne oplevede det befriende, at være i en gruppe med andre lærere i behandlingsforløbet. Det var rart, at alle kendte til arbejdsforholdene i skolen, og det var godt at blive mødt med forståelse og anerkendelse af ligesindede. Og at opleve, at man ikke er den eneste, der er stresset på grund af arbejdet. Lærerne havde hjemmeopgaver fra gang til gang og var gode til at komme med ideer til hinanden om, hvordan man kunne gribe arbejdet an.

Ifølge evalueringen af forløbet har deltagerne tilegnet sig en række redskaber om stresshåndtering, som de stadig anvender i dagligdagen. De er blevet bedre til at lytte til deres krops signaler, til at bede om hjælp og sige fra. De har lært at sænke kravene til dem selv. Flere valgte at skifte skole efter forløbet.

I gruppetilbuddet til de stressede lærere blev der også fokuseret på, hvilke faktorer det er vigtigt at tage hensyn til, når lærerne skal tilbage i arbejde efter stress-sygemelding. I evalueringen har flere deltagere givet udtryk for, at de måske ikke ville være vendt så hurtigt tilbage til arbejdet uden deltagelsen i stresshåndteringsforløbet.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ