Forskning Lærerarbejdspladser
1   103

Personalerummet står tomt

På Thorning Skole arbejder lærerne i team. Derfor sidder de i teamrum og næsten aldrig i personalerummet. Stort og tomt står det hen – og det går ud over fællesskabet.

Antropologer ser på skoler

Rapporten »Vi drømmer om en skole med færre stole« handler om skolernes brug af læringsrum og arbejdsrum. Den er udarbejdet af Alexandra Instituttet, der er specialiseret i at studere koblingen mellem arbejdsprocesser, teknologi og fysiske rum i organisationer. En gruppe antropologer har set på Silkeborg Kommunes skoler, og rapporten skal bruges til at ændre kommende byggeprojekter.

Klokken 7.30 om morgenen kan der godt være en lille kø ved kaffemaskinen, men ellers er personalerummet på Thorning Skole i Silkeborg stort set tomt det meste af dagen. Det er ellers stort og lyst med mange borde og stole. En enkelt sofakrog er der også, opslagstavle og kunst på væggene, men lærere og pædagoger sidder andre steder - i deres teamrum.

Det tomme personalerum blev »afsløret«, da en gruppe antropologer fra Alexandra Instituttet fulgte fem lærere over nogle dage for at skrive en rapport om brug af skolens lokaler til skoleafdelingen i Silkeborg Kommune. Ideen var at se, hvordan skolens forskellige rum bliver brugt, i hvilket omfang, og om der stod uudnyttede kvadratmeter hen. For at se, hvordan man fremover kan udvikle skolerne bedst muligt rummæssigt.

Artiklen fortsætter under banneret

»Sammenhængskraften forsvinder, når de organisatoriske rum ikke bliver brugt. Det går ud over fællesskabet«, siger Eva Bjerrum, der er forsknings- og innovationschef på Alexandra Instituttet.

»Skolen bliver fragmenteret i en tid, hvor der er ekstra meget brug for, at organisationen hænger sammen. Tidligere var personalerummet fuldt af mennesker i frikvarteret. De mødte lige en kollega, talte om en elev, blev udfordret af hinanden i fællesskabet. Nu kan lærerne sidde i deres forberedelsesrum og blive ensomme. Der er en risiko for, at man ikke opdager, at en kollega har det dårligt«.

Lærer Per Bøegh Nielsen mener, at det har en pris, når alle sidder i afdelingsrummene. Han oplevede en dag en besked på Intra, hvor en kollega skrev tak for blomsterne.

»Og jeg anede ikke, hvad der var sket. Det viste sig, at hun havde forvredet en fod på en lejrskole, men jeg vidste slet ikke, at hun var sygemeldt. Vi går glip af en masse viden og fortællinger, fordi vi ikke møder hinanden«, siger han.

Møder kun eget team

De fleste oplever det som et paradoks. Lærerne er på skolen i længere tid end tidligere, men de møder ofte kun deres eget team. På Thorning Skole er teamrummene indrettet med computere og mødebord. Flere har også lænestole. I Silkeborg har lærerne en aftale, der betyder, at de har 35 timers tilstedeværelse på skolen og kan forberede noget hjemme.

Skoleleder Lone Stig Andersen fortæller, at de taler om meningsfuld tilstedeværelse. Hvis man skal rette en stak opgaver og gør det bedst hjemme, fortæller man det bare og tager hjem.

»Tidligere var vores arbejdsdag slet ikke så detaljeret planlagt, som den er nu. Personalet har fået flere undervisningstimer og mere tilsyn. Nu spiser de deres madpakke forskellige steder og på forskellige tidspunkter. Personalerummet bruges til møder. Men efter at vi har set rapporten, har vi indført en brødordning om fredagen, og vi opfordrer til, at man spiser sin frokost sammen i personalerummet«, siger Lone Stig Andersen.

Det er først med folkeskolereformen, at der er blevet indrettet teamrum. Noget, de er rigtig glade for, og som giver et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger - men det havde så også nogle omkostninger.

Skolelederen fortæller, at det var interessant at få tilbagemeldinger fra en gruppe antropologer, fordi de helt klart ser noget andet, når de observerer.

Spiser med teamet

»Efter reformen arbejder vi alle med 180 kilometer i timen. Derfor er der ingen, der holder pause i personalerummet«, siger lærer Per Bøegh Nielsen.

»Vi er så meget på hele tiden. Onsdag er min gode dag, hvor jeg har 40 minutter sammenhængende tid. Vi putter os i afdelingsrummene med vores team. Det kræver overskud at være social«.

Han fortæller, at han nærmest har damp ud af ørerne, når han får fri. Så tager han hjem og går en tur på en times tid.

»Jeg vil ikke lyde gammel og sur, men der kommer ikke så meget produktivt ud af at skulle forberede mig her. Jeg kan rette to stile her på den tid, som jeg kan rette fem stile på hjemme. Nogle af de unge kolleger er ved at vænne sig til at gøre deres arbejde færdigt på skolen, og det er måden at gøre det her på, men det er svært for mig«, siger Per Bøegh Nielsen.

Lærer Henrik Berntsen fortæller, at han som regel bliver færdig med sit arbejde på skolen. Han er glad for teamrummet, hvor han taler med de kolleger, han samarbejder mest med.

»Der er en tendens til, at vi spiser i teamrummet, og når vi sidder dér, kommer der jo ingen i personalerummet. Men hvis der bliver givet brød fredag, så kommer folk«, siger han.

Pauser er vigtige

Folkene fra Alexandra Instituttet fortalte, at det er vigtigt, at kaffemaskinen står et bestemt sted, og at man ikke har kaffemaskine i teamrummet. For så møder man aldrig de andre kolleger.

Skoleleder Lone Stig Andersen mener, at det er vigtigt at holde pauser.

»I ledelsesgruppen prøver vi nu at bruge personalerummet i spisepausen og tale om andet end skole«.

Men hun fortæller også, at folkeskolereformen har betydet, at der ikke på samme måde er ro på skolen om eftermiddagen, som der var tidligere.

»Som ledelse blev vi forstyrret mere om eftermiddagen efter reformen. Vi er her alle hele dagen, så der er flere muligheder for, at vi bliver opsøgt. Derfor har vi sat en tavle op uden for kontorerne. Der kan stå 'skema schyyy' eller 'kommer onsdag klokken 10.30'. Sådan at alle ved, hvad vi laver. Det har betydet noget for vores arbejdsmåde«, siger Lone Stig Andersen.

Mister viden og indflydelse

Eva Bjerrum fra Alexandra Instituttet fortæller, at der er en tendens til, at mange holder pause i deres teamrum, eller at de slet ikke holder pause. De kobler det hele sammen og forbereder sig i stedet for at holde pause. På mange af skolerne i Silkeborg stod personalerummet tomt.

»Der var en enkelt undtagelse, hvor personalerummet fungerede, og hvor holdningen var, at man mødtes for ikke at gå glip af noget kollegialt. De havde bibeholdt rummet som et centrum. Men med skolereformtoget har man haft så travlt med at bygge forberedelseslokaler, at personalerummet som den centrale vidensbanegård er blevet efterladt tomt. Konsekvensen er, at ledelsen mister viden, lærerne mister indflydelse, og fællesskabet går fløjten«, siger Eva Bjerrum.

På Thorning Skole skal der nu renoveres og bygges om. Teamrummene vil fremover ligge med indgang til personalerummet, men bliver lidt mindre. Desuden bliver der bygget et nyt tårn med faglokaler, og en gammel bygning rives ned, fordi den er utidssvarende.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ