Ekspertgruppe: Inklusionen fungerer ikke godt nok

Øget inklusion, folkeskolereform og ændringerne i lærernes arbejdstid har til sammen givet mange og indimellem modsatrettede krav, som ofte ender hos lærere og pædagoger, lyder det i dag fra regeringens ekspertgruppe om inklusion, som offentliggør en hel stribe anbefalinger.

Publiceret

DEFINITION AF INKLUSION

Ekspertgruppen for inklusionseftersynet lægger sig op ad Rådetfor Børns Lærings treledede definition af inklusion i skolemæssigsammenhæng:

1. Fysisk inklusion: Betingelserne for det fysiske ophold

2. Social inklusion: Samspil, værdi og tilhørsforhold i detmedmenneskelige felt

3. Faglig inklusion: Uddannelse og udvikling af kompetencer.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke lykkedes for ekspertgruppen at følge, om resurserne fra specialundervisningen er fulgt med børnene ud i den almindelige folkeskole, men gruppen vurderer, at det i vidt omfang er sket. Samtidig er der bare sket generelle effektiviseringer og besparelser, der i praksis kan betyde, at de medfølgende resurser er mindre synlige på skolerne, lyder det også i den korte udgave af den rapport, som netop er offentliggjort. Se link til højre.

Lærere om inklusion: Alle skal udvikle sig - ikke kun 96 procent 

I alt er der over 100 anbefalinger til myndighederne -ikke direkte til lærere og pædagoger. Her er hovedpunkterne:

1) Opgør med udtryk som "inklusionsbørn". Fremad skal der i stedet være fokus på, at inklusion handler om en folkeskole med en bred elevsammensætning, og det skal være langt tydeligere, hvordan almenmiljøet skal understøtte elevernes forskellige behov.

2) Større opmærksomhed på den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel.

3) Fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer.

4) Bedre prioritering af indsatser og resurser på ledelsesniveau, så  det ikke er den enkelte lærer eller pædagog, der i praksis kommer til at skulle prioritere.

5) Tidlig indsats i form af opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser. 

6) Hurtig og kvalificeret adgang til viden og hjælp, når lærere og pædagoger står i situationer, hvor de har behov for rådgivning, vejledning eller aflastning.

7) Praksisnær kompetenceudvikling.

8) Styrket forældreinddragelse og -ansvar

Læs mere

"Pixi-udgave" af afrapporteringen

Den samlede afrapportering