Kronik

Lærerne skal hjælpes til at støtte udsatte børn

Læreren er en markant og betydningsfuld omsorgsperson, der har store muligheder for at hjælpe børn og unge med særlige udfordringer i processen fra mistrivsel til trivsel. Projekt Tidlig Indsats hjælper lærerne med sparring, undervisning og videndeling.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ofte høres tidlig indsats og tværfaglighed som afgørende for, hvordan et barn eller en ung med særlige udfordringer og mistrivsel udvikler sig. På flere områder finder der tidlige indsatser sted, og rigtig mange faggrupper med børn og unge mellem hænderne arbejder for at implementere den tidlige indsats.

Begrebet tidlig indsats giver også god mening, når der arbejdes med børn og unge, der kæmper med et svigtende eller manglende selvværd. Børne- og ungdomspsykiatrien har i de senere år oplevet en stor stigning af henviste børn og unge, og flere formoder, at denne stigning vil fortsætte i fremtiden.

Der er børn og unge, der oplever et stigende psykisk pres og et manglende overskud til at håndtere hverdagens mange udfordringer i almindelighed og skolemæssige krav i særdeleshed. Sættes der ikke tidligt ind her, viser erfaringerne, at mistrivsel kan udvikle sig til alvorlige psykiatriske lidelser.

Læreren holdt på elevens hemmelighed

I 2012 startede Region Syddanmark »Projekt Tidlig Indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske lidelser hos børn og unge« - i det daglige bare kaldet »Projekt Tidlig Indsats«. Projektet tilbyder fagpersonalet inden for børne- og ungeområdet i kommunerne sparring, undervisning og videndeling om psykiatriske vinkler i arbejdet med børn og unge. Gennem casekonsultationer, undervisningsgange og møder med især pædagoger og lærere er det projektets oplevelse, at der i kommunerne er en stor efterspørgsel efter den psykiatriske viden, og at denne viden kan være kvalificerende for det tidlige arbejde, som pædagoger og lærere yder.

Meget ofte oplever de praktiserende læger og PPR-psykologerne (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) at stå med børn og unge med så massive udfordringer, at de ønsker at få en psykiatrisk vurdering. Ud over de velkendte udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme er der kommet en større gruppe af børn og unge til, der lider af depression og angst. Angstforstyrrelser er den hyppigste psykiske lidelse hos børn og unge, og halvdelen af voksne med angst debuterede i barndommen. Næsten 30 procent af både piger og drenge føler sig presset af skolearbejdet med en tydelig stigning med alderen og en betydelig stigning i løbet af de seneste 12 år. Endelig er der 18 procent af pigerne og 13 procent af drengene, som rapporterer om decideret »lav livstilfredshed« (Sundhedsstyrelsens undersøgelse af psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige, 2011).

Skolebørnsundersøgelsen for 2014 (Statens Institut for Folkesundhed) viser tillige, at andelen af børn, der mistrives, er stigende. Blandt de 15-årige piger er der 54 procent, der føler sig for tykke, og hele 12 procent af de 15-årige drenge og piger føler sig ensomme.

I mødet med børnefaggrupper er Projekt Tidlig Indsats ofte blevet bedt om at give et bud på, hvad der skal være til stede, for at børn og unge får en opvækst, der gør, at de kan udgå at bliver belastet af de udfordringer, som de møder.

Der gives ingen enkle svar, men det er projektets erfaring, at alle, der arbejder med børn og unge, har gode muligheder i deres professionelle tilgange til opgaven for at skabe »den gode og vigtige andenplads«.

Børnenes »førsteplads« bør være hjemmet med primærpersonerne som mor, far, søskende og andre tætte familiemedlemmer. Her har de den trygge havn, hvorfra de kan sejle ud på åbent hav, men hvor de også kan komme tilbage i læ, når bølgerne bliver for høje. Andenpladsen bliver især vigtig, når børnene og de unge ikke kan finde det tilstrækkelige læ derhjemme i forhold til de udfordringer, de møder.

Det er i skolens miljø, at børn og unge opholder sig mest gennem barndommen ud over i familien.

Skolen bliver derfor den vigtige andenplads, hvor alle fagpersonalerne er bevidste om, at undervisning ikke er den eneste opgave, man har, når man tager det alvorligt, at man vil danne hele mennesker i læring for livet.

Der er så meget »andet«, der skal være til stede sammen med undervisningen, hvis barnelivet og ungdomslivet skal blive et godt afsæt til et robust og trygt voksenliv.

Hvad dette »andet« er, kan der gives mange bud på. Fra den børne- og ungdomspsykiatriske vinkel vil vi pege på følgende områder:

• Selvværd - eleverne skal møde miljøer og fællesskaber, der bygger på understøttelse af selvværd og tilliden til, at man godt kan være sammen med andre, selv om man ikke kan det samme, på samme måde som de andre kan.

• Overskuelighed - så eleverne, der oplever et dagligt pres, lærer at navigere via strukturer, der kan skabe den nødvendige overskue­lighed i en omskiftelig hverdag.

• Mulighed for udfordringer i passende og håndterbare mængder - hvor eleverne lærer stresskompetencer i et dagligt miljø, der tager hensyn til, at også børn og unge lever i en stresset verden, der stiller store krav til dem.

• Omsorgspersoner blandt fagpersonalet, der interesserer sig for og bekymrer sig om elevernes nærmiljø (for eksempel ved fysisk og psykisk sygdom i familien, misbrug, skilsmisser, dødsfald og andre omvæltninger i elevernes førsteplads).

Skolekultur afgør elevens livschancer

Psykiatriens viden og erfaringer

Tilbage i 2006 viste en undersøgelse, at 38,5 procent af lærerne er vidende om deres elevers tanker om at skade sig selv, mens kun fem procent af forældrene har denne viden (Møhl, »At skære smerten bort«). Disse tal viser, hvor tæt lærerne er på de børn og unge, de mange timer gennem ugen har samvær med.

Læreren er en markant og betydningsfuld omsorgsperson, der har store muligheder for at hjælpe børn og unge i processen fra mistrivsel til trivsel.

Projektets medarbejdere har ofte mødt lærere, der udtrykker mangel på viden om psykiatriske forhold, ligesom der ofte udtrykkes mangel på tid til den kvalitative kontakt med deres elever. Mangel på tid er svær at gå ind i, da det oftest handler om politiske beslutninger og ledelsesmæssige prioriteringer.

Men det er oplagt, at børne- og ungdomspsykiatrien tilbyder skolerne undervisning og casekonsultationer, så den viden og erfaring, psykiatrien har, kan videregives gennem dialogbaseret undervisning af lærerne og gennem casekonsultationer til lærerteam. Projekt Tidlig Indsats' erfaringer viser, at lærerne med dette supplement til deres fagprofessionelle tilgange kan skabe gode, holdbare og kvalitative initiativer til gavn for elevernes trivsel og dermed også for deres læring.

»Projekt Tidlig Indsats i nærmiljøet ved mistænke om psykiske lidelser hos børn og unge« er et projekt i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark. Projektet har en række fagpersoner med forskellige baggrunde ansat, men alle har erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien. Projektet rådgiver fagpersonaler inden for børne- og ungesektorerne, hvilket blandt andet gøres gennem casekonsultationer og undervisning.