"Vi forsøgte flere gange under den tidligere røde regering at få tilsynet skærpet, men blev fuldstændigt afvist", siger Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen.

Blåt flertal skærper tilsyn med demokratisk dannelse i friskoler

"Med denne aftale får myndighederne bedre muligheder for at holde øje med blandt andet muslimske friskoler, der er under mistanke for at modarbejde integrationen og have koranskoler i det skjulte, og som svindler med offentlige midler", siger Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen om en ny politisk aftale, der skærper tilsynet med de frie skoler.

Publiceret

om folkestyre i friskoleloven

"Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virkeforberede eleverne til at leve i et samfund som det danske medfrihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab tilog respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,herunder ligestilling mellem kønnene".

om folkestyre i folkeskoleloven

"Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar,rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd ogdemokrati". 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har netop præsenteret en aftale, der skal styrke tilsynet med de frie skoler i forhold til arbejdet med at forberede eleverne til at leve i samfund med frihed og folkestyre.

"For Dansk Folkeparti er det glædeligt, at det endelig er lykkedes at få skærpet tilsynet over for de friskoler, der misbruger friskoleloven. Vi forsøgte flere gange under den tidligere røde regering at få tilsynet skærpet, men blev fuldstændigt afvist", siger Alex Ahrendtsen i en pressemeddelelse.

Ellen Trane: Vi skal reagere resolut

"Langt de fleste skoler gør det rigtigt godt, men der er skoler, hvor det halter med at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Det skal vi reagere på, og det skal vi gøre resolut. Derfor skærper vi tilsynet med skolerne", siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby, Venstre.

Aftalepartierne er enige om, at mangfoldigheden blandt de frie grundskoler netop er et udtryk for, at frihed og folkestyre er centrale værdier i det danske samfund. Men partierne vil nu have et krav om demokratisk dannelse af eleverne tydeligere ind i friskoleloven. 

Friskolepenge til muslimske skoler bekymrer blå partier

"De frie skoler udgør en vigtig del af den demokratiske kultur i Danmark", siger Liberal Alliances Merete Riisager. "Samtidig åbner den decentrale tillidsmodel også mulighed for misbrug. Derfor er vi nødsaget til at sætte tilsynet med 'frihed-og-folkestyrekravet' i system på en måde, vi ikke har set tidligere". Og de samme toner lyder fra De Konservative:

"Der er set en række tilfælde med muslimske friskoler, som tydeligt ikke følger hverken loven eller dens intentioner. Jeg er glad for, at vi fremadrettet kan sætte hårdere ind over for dem," siger ordfører Mai Mercado.

Planerne indebærer også en stramning af kravene til skolernes lokale tilsynsførende. Ministeriet vil nu inddrage de frie skolers foreninger i at gennemføre aftalens intentioner. De krævede lovændringer vil blive fremsat i næste folketingssamling.