Optællingen af årets kvote 2-ansøgninger afslørede i går en markant stigning i søgningen til læreruddannelsen. 2.029 ansøgere - hvilket er tæt på 20 procent flere end sidste år - har i år søgt optag på læreruddannelsen gennem kvote 2. Forud venter imidlertid en optagelsessamtale, hvor de skal bevise, at de er fagligt egnede og motiverede for at begynde på uddannelsen. Og det kan vise sig at blive endestationen for en stor del af ansøgerne.

En ny evaluering af optagelsessamtalerne, der indførtes i 2013, viser nemlig, at det var markant sværere at score point ved samtalerne i 2015 end tidligere år. Efter samtalerne blev 387 ansøgere - svarende til 18 procent afvist - da deres samlede score lå under den fastsatte minimumsscore på 30 point.

Det står formuleret i evalueringen som "en mærkbar forskel" i forhold til 2013 og 2014, hvor hhv. 10 og 13 procent blev afvist. Styrelsen for Videregående Uddannelser, der står bag evalueringen, konkluderer derfor:

"Tallene peger på, at interviewerne i 2015 har vurderet hårdere linje i forhold til de seneste år".

Læreruddannelsen har stor stigning i kvote 2-ansøgere

Erfaringen viser dog, at det langtfra er alle ansøgere, der overhovedet når så langt som frem til samtalen. Blandt ansøgerne i 2015 med under 7 i karaktergennemsnit var der hele 17,7 procent, der ikke bookede eller mødte op til optagelsessamtale, viser evalueringen. Det er dog en forbedring i forhold til 2014, hvor 20,6 procent blev væk.

Samlet set frasorterede optagelsessystemet 856 ansøgere i 2015 - 55 procent frasorterede sig selv, mens de resterende knap 45 procent blev afvist ved samtalerne.

Frafald på læreruddannelsen: Via indfører samtaler for alle

Mindre frafald og dygtigere studerende?

Spørgsmålet er nu, om de skærpede krav til ansøgerne ved samtalen vil mindske frafaldet og højne fagligheden på uddannelsen, som er to af de væsentligste erklærede politiske mål med den nye læreruddannelse fra 2013. Herom kan 2015-evalueringen dog sige ganske lidt.

Blandt de studerende, der er optaget på læreruddannelsen gennem en samtale, er frafaldet mindsket 2 procentpoint på første studieår, mens der ikke er nogen forskel at finde blandt de studerende, der blev optaget via deres karaktergennemsnit. Noget peger altså på, at optagelsessamtalerne har en positiv effekt på at fastholde de studerende på uddannelsen, men "det kan ikke umiddelbart eftervises", fremgår det af evalueringen.

Uddannelses-ministeriet: Nye tal viser lille forbedring på læreruddannelsen

Styrelsen for Videregående Uddannelser har også med evalueringen undersøgt, om det faglige niveau er steget, efter reformen har indført skærpede optagelseskrav. Dette er gjort ved at undersøge de lærerstuderendes præsentation ved den såkaldte kompetencemålsprøve i Almen Dannelse/Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab, som gik under navnet Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskaber på den forrige læreruddannelse.

Her viser en karaktergennemgang, at de elever, som har været igennem optagelsesprøven får højere karakterer. For undersøgelsen viser, "at de studerende som er optaget på baggrund af optagelsessamtaler er mindre tilbøjelige til at præstere lave karakterer som 2 og 4 og mere tilbøjelig til at score højere karakterer som 7 og 10" end den gruppe af studerende, der ikke har været igennem en optagelsesprøve og som de sammenlignes med i den konkrete analyse. 

I evalueringen bemærkes det, at der er mange forhold, der spiller ind i resultatet, men at undersøgelsen peger på, at deltagelse i optagelsessamtaler "kan forklare en del af variationen".  

Læs hele evalueringen via link til højre for artiklen.