Arbejdstid
0   552

Lærerne presses af for lidt forberedelsestid

En officiel rapport fra Undervisningsministeriet fortæller nu om, at flere lærere må møde uforberedte op til undervisningen. Ministeren understreger, at det er reformens forudsætning, at lærerne bruger mere tid med eleverne.

Den helt store udfordring for lærerne efter reform og lov 409 er at finde tid til at forberede undervisningen og rette opgaver, efter at de har fået flere undervisningstimer.

Det er en af hovedkonklusionerne i forskningsinstituttet Koras undersøgelse af personalets oplevelse af den nye folkeskole.

Artiklen fortsætter under banneret

Kora har som en del af Undervisningsministeriets følgeforskning til folkeskolereformen undersøgt de pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole. Lærerne er blandt andet blevet spurgt, om de er enige i, at »folkeskolereformen forbedrer din mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet«. Hele to tredjedele af lærerne erklærer sig uenige eller meget uenige i, at folkeskolereformen har gavnet kvaliteten. Og forklaringen er i høj grad, at det går ud over kvaliteten, at de ikke har tid til at forberede sig ordentligt.

»Flere lærere har oplevet at møde uforberedte op til undervisningen, at de ikke har tid til at give eleverne tilstrækkelig feedback på hjemmeopgaver (i ordentlig tid), og at der har været mindre tid til uforudsete opgaver som forældrehenvendelser med mere«, skriver Kora-forskerne, der også har talt med flere lærere, som oplever, at det er nødvendigt at forberede sig ekstra, når de kommer hjem.

»Rapporten viser, at lærerne mangler tid til at forberede de mange lektioner, som skolerne er blevet pålagt. Det gør det meget vanskeligt at levere kvalitet i undervisningen. Konsekvensen er blandt andet, at eleverne stort set har fået mindre af alt det, som politikerne lovede dem, at de ville få mere af, for eksempel feedback og samarbejde med det omkringværende samfund. Det er åbenlyst, at der er alt for få lærere og resurser i folkeskolen«, siger DLF-formand Anders Bondo i en kommentar. Mange lærere har valgt at forlade folkeskolen, fordi de nye rammer ikke længere gør det muligt at levere god undervisning til eleverne, samtidig med at få unge ønsker at blive lærere. »Den negative udvikling skal vi have stoppet hurtigst muligt, ellers kan det gå helt galt«.

Minister: Forberedelse på en ny måde

Folkeskolen har også spurgt undervisningsminister Ellen Trane Nørby (Venstre) om, hvordan man får reformen til at lykkes, når lærerne har fået mindre tid til deres arbejde.

»Hele forudsætningen for folkeskolereformen er, at lærerne skal bruge mere af deres tid sammen med eleverne. Det betyder også, at forberedelsestiden skal organiseres på en ny måde. Der er ingen tvivl om, at der flere steder er udfordringer med at få det til at passe sammen. Her skal kommunerne og skolerne sørge for, at der findes gode løsninger, i samarbejde med lærerne«, lyder ministerens skriftlige svar.

Er det en problemstilling, du vil bringe op i Kvalitetsforum for Folkeskolen?

»Alle parter i Kvalitetsforum for Folkeskolen kan byde ind med emner, de ønsker til debat på møderne. Sidst var det DLF, der satte debatemnet for temadrøftelsen på mødet«.

Går ud over det, man brænder for

Der er skåret ned på elevernes skriftlige afleveringer, og alligevel fortæller lærerne, at der kan gå meget lang tid, fra eleverne afleverer, til lærerne får tid til at rette opgaverne og give eleverne kommentarer. Nogle lærere vælger i stedet at gennemgå opgaverne i klassen og få eleverne til at rette hinandens eller egne afleveringer. På nogle af skolerne prøver lærerne at arbejde med nye og mere tidsbesparende måder at forberede undervisningen på, hvor de enten overtager hinandens undervisningsforløb, eller én lærer forbereder et forløb, som vedkommende så gennemfører i flere klasser. Men rapporten siger også, at lærerne oplever, at det går ud over deres mulighed for at være kreative og gennemføre den varierede og differentierede undervisning, de gerne vil.

Motiveret personale - trods frustrationer

Trods alle frustrationerne er både lærere og pædagoger overordnet motiverede for at tage på arbejde. 57 procent af lærerne er enten i høj eller i meget høj grad motiverede for at gå på arbejde. Men den motivation lever tilsyneladende på trods og i hvert fald ikke på grund af hverken folkeskolereform eller arbejdstidsregler. Kun otte procent af lærerne oplever, at reformen har haft positiv indvirkning på deres motivation. 43 procent siger hverken-eller, mens knap halvdelen siger, at reformen har negativ eller meget negativ betydning for deres motivation.

Men når forskerne så har talt med nogle af lærerne direkte, siger flere af dem, at det nok mere er arbejdstidsreglerne end reformen i sig selv, der har skadet motivation og jobtilfredshed. Det at gøre en forskel for eleverne er afgørende for deres motivation. Men som en lærer siger:

»(Vi) vil for meget på én gang. Det er dumt. Fint med forandringer - vi er jo som lærere forandringsparate - men vi når ikke at få det ind under huden. Venter bare på det næste, de finder på«.

KL: Skal lære af de bedste

KL's overenskomstforhandler, borgmester Michael Ziegler (De Konservative), ser rapportens konklusioner som symptomer på, at man skal vænne sig til at arbejde på en ny måde. Lærere og pædagoger skal vænne sig til, at undervisning og forberedelse med de nye digitale hjælpemidler flyder mere sammen, og at lærerne i højere grad skal samarbejde og bruge hinandens arbejde.

»Men det handler også om, hvordan man organiserer tiden, som vi jo også talte om ved sidste overenskomst. Skolerne er rigtig gode til at lægge elevernes skemaer, men vi skal blive bedre til også at lægge skemaerne, så forberedelsestiden ikke bliver hugget op i småklumper. Der skal man lære af de bedste«.

Følgeforskning om reform

Tirsdag den 17. november offentliggjorde Undervisningsministeriet de første rapporter i det omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, som skal følge folkeskolereformen frem til 2020. Det drejer sig om fire rapporter:

• Folkeskolereformen - Beskrivelse af 
anden dataindsamling blandt elever (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI))

• Kortlægningsrapport - En længere og 
mere varieret skoledag (Kora)

• Pædagogiske medarbejderes oplevelser 
og erfaringer i den nye folkeskole (Kora)

• Skoleledelse i folkeskolereformens første år (SFI).


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ