Ellen Trane: Det kommer til at tage tid

"Der er mange ting, der endnu ikke er på plads. Det er naturligt med så stor en reform, men rapporterne kan pege på, hvor det går godt, og hvor der er rum for forbedring", siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby i forbindelse med, at hun i dag offentliggør de første fire rapporter fra de projekter, som følger folkeskolereformen.

Publiceret Senest opdateret

følgeforskning om reformen

I dag tirsdag offentliggør Undervisningsministeriet de førsterapporter i det omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram,som skal følge folkeskolereformen frem til 2020. Det drejer sig omfire rapporter:

  • Folkeskolereformen - Beskrivelse af 2. dataindsamling blandtelever (SFI)
  • Kortlægningsrapport - En længere og mere varieret skoledag(Kora)
  • Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nyefolkeskole (Kora)
  • Skoleledelse i folkeskolereformens første år (SFI).

På et møde sidst på dagen i dag inviterer undervisningsministerEllen Trane Nørby politikere, parter, forskere,professionshøjskoler og kommuner til at høre mere om og diskutereresultaterne fra rapporten.  Læs om alle rapporterne ogmodtagelsen af dem på folkeskolen.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi er i gang med en omfattende reform, og vi skylder elever, forældre, medarbejdere og ledere i folkeskolen, at vi står på den bedst mulige viden, når vi diskuterer, hvordan det går med at gennemføre reformen. Også parterne i det nye Kvalitetsforum for Folkeskolen har adgang til alle rapporterne, og det giver et godt grundlag for at diskutere, hvordan vi i fællesskab kommer videre. Følgeforskningen er et fælles vidensgrundlag, så vi sammen kan udvikle vores fælles skole", siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse om rapporterne.

Ministeriets undersøgelse: Lærerne presses af for lidt forberedelsestid