Eleverne i Viborg skal animere mere, end det de gør i dag. Sådan lyder ambitionen for projektet 'Animated Learning'.

Viborg gør skolens fag mere produktionsorienterede

I løbet af tre år skal lærere i Viborg klædes på til at få eleverne til at arbejde mere produktionsorienteret. Og det er uanset fag eller klassetrin. For det at producere som del af læringen gør sig godt i alle fag, lyder det fra projektlederen bag initiativet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Indtil udgangen af 2017 har to lærere og to pædagoger på alle skoler i Viborg Kommune mulighed for at blive bedre til at arbejde med blandt andet animationsproduktion, spiludvikling og filmsprog som en del af deres undervisning. Og her det ikke afgørende om, at det er i matematik eller kristendom, eller om det er i fjerde eller ottende klasse. For metoderne kan bruges i alle fag på alle niveauer, fortæller projektleder fra VIA University College Sia Søndergaard.

Projektet, som blev skudt i gang sidste år, kaldes 'Animated Learning' og er støttet af A.P. Møller Fonden. De 130 deltagende lærere og pædagoger mødes fire gange om året for at dele erfaringer om, hvordan animationer kan bruges i hverdagen. Og i mellemtiden får skolerne konsulenter ud med konkrete redskaber til at arbejde med lyd, billede, tekst og bevægelse som en del af lærernes faglige kompetencer.

"Vi arbejder på, at der bliver arbejdet mere produktionsorienteret i folkeskolen. Derfor har vi spurgt deltagerne, lærerne og pædagogerne: Hvordan gør man? Vil I ikke være med til at udvikle det? Og imens får de samtidig kompetenceudvikling. De har mulighed for at få animatorer, illustratorer, rollespilfolk ud på skolerne for at blive inspireret af dem. Men det er lærerne og pædagogerne, der har fagligheden, som skal sætte den i spil. De kommer med deres egen bagage som for eksempel biologilærer eller matematiklærer, og så er det deres ansvar at sætte det faglige i spil igennem det at producere", fortæller Sia Søndergaard.

Skoler kan vælge mellem bred vifte af konsulenter

Det første år har projektet haft fokus på animation, men fra projektets andet år er det op til den enkelte skole, hvilke produktionsorienterede metoder de er interesserede i at lære bedre at kende.

Elever lærer bedre, når de bruger flere sanser i undervisningen

"Vi startede forløbet med animation, fordi vores erfaring er, at det er et godt grundsprog i forhold til det at arbejde multimodalt og produktionsorienteret. For man kommer igennem mange æstetiske lag og mange bitte små produktionsfaser inden for den samme produktion. På den måde har vi et fælles erfaringsgrundlag og en indgang til at dele viden, når vi mødes de her første gange. Alle skoler har haft en animationskonsulent ude. Nu er der så frit valg på hylderne", forklarer Sia Søndergaard.

Selv understreger hun, at ambitionen om at producere som del af undervisningen langt fra er ny, men hun oplever, at skolerne ikke praktiserer det så meget, som de gerne vil.

"At arbejde med kreative processer afføder ofte en kaossituation, som lærere og pædagoger skal kunne acceptere som del af det at skabe - og dermed at lære. Det kan jo løbe helt af sporet. Det er det, vi blandt andet skal mødes om. Vi skal snakke om, hvordan man griber det an, at man arbejder med kreative processer. Hvordan får man eleverne til selv at hænge deres læringskrog op på noget, de synes er interessant?", siger hun.

Det er skolelederen på de enkelte skoler, der har haft til opgave at udvælge, hvilke lærere og pædagoger der skal deltage i projektet. Skolerne får dækket omkostningerne til konsulenter og vikardækningen af de fire dage i løbet af året, hvor deltagerne mødes for at dele deres erfaringer.