Undervisningsministeriet
12   638

Paragraffen, der aldrig er blevet overholdt

Da skolereformen i går blev diskuteret på en konference i Købehavn, anerkendte ministeriets udsendte jurist, at folkeskolelovens paragraf 18 stykke 4 ofte ikke overholdes. Den siger nemlig, at hver enkelt skal inddrages i fastlæggelsen af de mål, han eller hun skal nå i hvert enkelt fag.

12/10 12:37: Artiklen er tilrettet af redaktionen, da den kunne læses som om ministeriets konsulent anerkender eller billiger, at paragraffen brydes.

Ifølge folkeskolelovens paragraf 18 stk. 4 skal eleverne med på råd, når der skal udformes individuelle mål for den enkelte elev. Det stemmer ikke overens med, at ministeriet udsender centrale læringsmål, lærerne præsenteres for it-systemer fulde af færdige forløb og læringsmål, påpegede en tilhører, mor til et barn i folkeskolen og stud.pæd. Anette Lind ved en konference, som den pædagogiske tænketank Sophia holdt i Vartov i København.

Artiklen fortsætter under banneret

DET står der i folkeskolelovens paragraf 18 stk. 4.

Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jf. § 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. § 29 a, og elever.

Hvad med virkeligheden?

"Hvis man analyserer på det, så finder man ud af, at eleverne ikke samarbejder med lærerne om at fastlægge læringsmål. Det bliver kun ansvarliggjort i hvilket omfang, de kan opfylde dem. Analyserer vi på det, og sammenligner med vores folkeskolelovs paragraf 18 stk. 4., så har vi vist et lovbrud her", lød det fra Anette Lind.   

"Virkeligheden er, at vi har en formålsparagraf. Vi har formål for fag. Så har vi operationalisering. Vi hørte lige et rigtigt godt bud, at man kunne tage fat i de enkelte mål og sammensætte dem, og det synes jeg lyder rigtigt smart, men i virkeligheden har lærere ikke tiden til at forberede", sagde Anette Lind i en kommentar til et oplæg fra læringskonsulent Thomas Jensen. 

Ministeriets jurist: Lovbruddet er ikke nyt

I sin kommentar til oplægget kaldte Anette Lind ministeriets undervisningskonsulenter for 'gendarm' - en betegnelse hentet fra debatten tidligere på dagen. Og selvom oplægget blev holdt af Thomas Jensen, kom svaret fra ministeriets medsendte jurist og specialkonsulent Christian Lamhauge Rasmussen.

"Nu har jeg en skummel baggrund som jurist, så jeg er nok lidt en super- gendarm i den sammenhæng (rettet 2/10 kl. 12.37, red). Der er ikke tvivl om, at der sker lovbrud i forbindelse med paragraf 18. stk. 4. Det jeg måske gerne vil udfordre dig lidt på, det er, at lovbruddet er ikke nyt. Det er noget, vi har snakket om i mange år. Man kan sige, at der har været lovbrud på grund af civil ulydighed, og fordi der har været lovbrud på grund af forskellige rammefaktorer".

Trods lovbrud: Ministeriet gør ikke noget forkert

"I forhold til det vi kommer ud med, så er det bare vigtigt for os, at det vi som ministerium kan stå til mål for det, der er blevet fastsat som bindende, og den ramme, som vi har fået udarbejdet. Der udfordrer vi kommunerne, og vi har en god dialog; hvordan kan man gøre det her bedst muligt? Men vi kan ikke kan stå på mål for bestemte learning management-systemer". (rettet 2/10 12:37, red.)

Da mikrofonen gik videre, fik formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen ordet. Hun takkede for muligheden for at deltage ved konferencen, hvorefter hun kort kommenterede på debatten.

"Jeg kan til alle lærernes trøst sige, at der ikke er ret mange skolebestyrelser, der kaster sig ud i det der. For det har de altså fuld tillid til, at det kan de fagprofessionelle meget bedre".

De gamle Fælles Mål var for dårlige

I sit oplæg havde Thomas Jensen fortalt om sammenhængen mellem folkeskolens formål og færdigheds- og vidensmål for de enkelte fag, og hvordan EMU'en er et godt sted at finde inspiration til læringsstyret undervisning. Her fortalte han blandt andet, hvorfor ministeriet formulerede de nye forenklede mål.

"Vi ved fra Evas rapport i 2012 og andre undersøgelser, at de daværende Fælles Mål ikke i tilstrækkelig grad blev brugt som fundament for undervisningen. Det var blandt andet fordi, at målene var svære at bruge, de var utydelige, de var relativt ukendte og endeligt var der det med, at de blev betragtet som unødig indblanding i lærernes arbejde", fortalte Thomas Jensen fra talerstolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ