Folkeskolereform
70   2480

Departementschef om reformen: Slå koldt vand i blodet

Folkeskolereformen er en stor reform, og store reformer tager tid, fastslog Undervisningsministeriets departementschef på en konference i København i dag. "Spis elefanten i små bidder", sagde han.

'Folkeskolereformen - behov for justering og/eller is i maven' - sådan lød overskriften på et oplæg ved en konference, som den pædagogiske tænketank Sophia afholdt i dag i Vartov i København.

Artiklen fortsætter under banneret

Oplægsholderen var departementschef i Undervisningsministeriet Jesper Fisker. Og hans svar var: Is i maven.

"Inklusion og forholdet mellem skole og fritid skal til eftersyn, og der skal laves turboforløb, så der kan komme justeringer, men grundlæggende står den her regering på mål for skolereformen, som den selv har været med til at vedtage. Så svaret på det spørgsmål, jeg stiller i overskriften, er: Is i maven", sagde departementschefen.

"Regeringen er indstillet på, at skolerne og kommunerne skal have ro til at gennemføre folkeskolereformen. Det er en stor reform, og store reformer tager lang tid at indføre", tilføjede han.

"Men der må gerne snart tegne sig et billede af succes - ikke i matematik og dansk i de nationale test, dét tager mere end et år. Men andre steder".

Lærernes manglende begejstring

Jesper Fisker kaldte reformen "en kulturrevolution, en læringsrevolution", men sagde, at der ikke sker noget, før lærerne er med. "Den største udfordring er lærernes manglende begejstring", mente han.

"Man kunne godt ønske sig en større begejstring fra lærerne. Jeg er godt klar over, at lov 409 trækker skygger, men det er nogle år siden, og jeg tror, at mange lærere faktisk er enige i reformen. Så hvis lærerne kommer med, kan det blive fantastisk", sagde departementschefen.

Baggrunden for reformen

Han indledte sit oplæg med at forklare baggrunden for den omfattende reform: 15-17 procent går ud af skolen med så svage færdigheder i dansk og matematik, at de ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Og den danske folkeskole er for dårlig til at bryde den sociale arv.

"Det er ikke godt nok, at vi har et skolevæsen, der reproducerer sociale forskelle i et samfund som det danske, der kan skabe lighed på mange andre områder".

Yin og yang i skolereformen

Så der skulle ske noget - noget gennemgribende - med folkeskolen. "Det var ikke fordi, at det er en dille, at man skal lave om".

Han ærgrer sig over, at der i øjeblikket synes at være en uforsonlig konflikt i skoledebatten mellem skolereformens fortalere og fortalere for, hvad han kaldte de 'gode gamle dage'.

Det er en falsk modsætning, mente departementschefen.

"For mig er det yin og yang. Vi skal ikke glemme, at lærerne fra skolen fra 'de gode gamle dage' har leveret råstoffet til et af verdens bedste samfund. Men det behøver ikke at være det ene eller det andet. Hittet er, at det kan være som yin og yang. At vi kan reparere de dårlige ting i skolen uden, at det gode forsvinder. Budskabet er, at det er muligt".

Yin og yang er nemlig blandt andet den nye, længere og mere varierede skoledag. Håbet er, at den bedre kan bryde den negative sociale arv og bringe antallet af dårlige læsere ned, uden at sætte dannelsen overstyr.

"Men mens det i den grad er lykkedes at indføre lang skoledag, er skolerne ikke rigtig kommet i gang med at gøre skoledagen mere varieret og spændstig".

"Vi var måske naive"

Jesper Fisker indrømmede, at på det punkt var "vi måske for naive". Lærerne skulle måske have været bedre klædt på, inden reformen trådte i kraft, medgav departementschefen.

Men kommunerne og skolerne kunne også selv have gjort noget ved det. De havde trods alt et år fra reformens vedtagelse til dens ikrafttrædelse, påpegede han.

Reformen giver mere frihed til lærerne

Med til yin og yang hører også, at denne reform giver lærerne og skolerne mere frihed, end folkeskolen nogen sinde før har haft, fastslog Jesper Fisker.

Forstået på den måde, at hvis eleverne går frem i de nationale test i læsning og matematik, og hvis der også er fremgang i trivselsmålingerne, så blander Undervisningsministeriet sig uden om.

Sagt på en anden måde: Folkeskolen bliver nu styret på de tre overordene nationale mål: Eleverne skal blive så dygtige, som de kan blive, de skal trives, og skolen skal bryde den negative sociale arv. Og det er det.

"Deal'en er, at hvis I leverer på målene, så blander vi os ikke i, hvordan I gør det. Men vi kommer efter jer, hvis I ikke leverer på målene", sagde departementschefen.

Reformen er et opgør med New Public Management

Styringsmæssigt er skolereformen med sin målstyring et opgør med den gammeldags New Public Management tænkning, som i højere grad styrede på inputtet, forklarede Fisker.

Og hvis skolereformen bliver en succes, vil målstyringen brede sig til hele den offentlige sektor, forventede han.

Måltænkningen i skolereformen gør sig ikke kun gældende i forhold til de tre overordnede nationale mål, den trænger helt ind i klasselokalet, forklarede Fisker.

"Målstyringen af undervisningen er det største skridt fremad indholdsmæssigt. Der var ikke ret mange lærere, der brugte de tidligere Fælles Mål, de var for indviklede, men nu har vi forenklet dem og gjort dem handlingsanvisende."

Der skal gerne være progression i hver enkelt elevs læring, og de Forenklede Fælles Mål kan være et redskab, der sikrer denne progression, sagde Fisker.

De nye Forenklede Fælles Mål er en hjælpende hånd

De nye, forenklede mål skal ses som en hjælp, en "service", leveret af ministeriet til lærerne.

Så: Is i maven. Begejstring. Mere frihed end nogen sinde før. Det var nøgleord i departementschefens tale.

"Spis elefanten (skolereformen, red.) i små bidder", sagde han.

Læreruddannelsen som universitetsuddannelse

Under debatten smed Jesper Fisker så en bombe: Det kunne være en god idé at gøre læreruddannelsen til en kandidatuddannelse.

"Det bliver nok misbrugt - men da jeg var i Finland, sagde en gammel afdelingschef, der havde været i det finske Undervisningsministerium i 100 år, at det vigtigste der var sket i finsk uddannelsespolitik siden 2. verdenskrig, det var, at læreruddannelsen i 1974 blev gjort til en universitetsuddannelse", fortalte Jesper Fisker.

"I Danmark er læreruddannelsen nærmest en religion, men når finnerne ser på deres egen succes, så fremhæver de én beslutning som uden sammenligning er grunden til successen - at læreruddannelsen blev en universitetsuddannelse".

Det er værd at tænke over, mente Fisker.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
86 andre er allerede tilmeldt
Blog om lærerstuderende

Har du, eller nogen du kender, lyst til at blogge om lærerstudiet?

Vi vil meget gerne have bloggere på netværket Lærerstuderende, som vil dele ud af erfaringer, gode ideer og holdninger.

Søg om at få en blog, så kontakter vi dig hurtigst muligt til en uforpligtende snak.

Søg om at få en blog her