PEU-rapporten - Prøver Evaluering Undervisning - samler de beskikkede censorers tilbagemeldinger på afgangsprøverne. Den nyeste rapport konkluderer på prøverne i 2014 og viser blandt andet, at der har været god overensstemmelse mellem lærer og censor i karaktergivningen, at eleverne har kunnet forberede sig alene og uforstyrret, og at der ofte var gode hjælpemidler til rådighed.

Men der er desværre også en række mangler i undervisningen, viser censorernes tilbagemeldinger. For selvom eleverne generelt var gode til bibelske fortællinger og andre religioner og livsopfattelser, har halvdelen af censorerne svaret, at områderne "etik og livsfilosofi" og "kristendommen og dens forskellige udtryk i nutidig og historisk sammenhæng" ikke er blevet tilegnet i samme omfang.

Forsøg med tværfaglig afgangsprøve vækker skepsis

Flere censorer beskriver også, at eleverne havde problemer med at redegøre for væsentlige begivenheder i kristendommens historie, ligesom eleverne ikke i tilstrækkeligt omfang benytter sig af fagets termologi og kernebegreber. Alt sammen problemer, som ikke kommer bag på formanden for Religionslærerforeningen John Rydahl.

"Kristendomskundskab er det fag i folkeskolen, hvor lærerne har det laveste faglige udgangspunkt, fordi det har den laveste kompetencedækning. Og det er svært at komme rundt om et fags krav og mål, når man ikke er uddannet i det", siger han.

Men skævvridningen i fagets emner kan også skyldes, at mange skoler har forældet undervisningsmateriale til faget, forklarer han og henviser til en undersøgelse fra 2005, hvor Undervisningsministeriet fandt ud af, at flere skoler endda ikke havde undervisningsbøger til faget.

"Mange skoler kom efter det i 2007, da der blev indført prøve i faget. Men der er stadig ret stor forskel på, hvor godt materialerne dækker emnerne, alt efter hvad forlag og forfatter har prioriteret mest. Det kan også være en del af forklaringen", siger John Rydahl.  

Færrest linjefagsuddannede i kristendomskundskab

Forlagsproducerede prøveoplæg koster karakterer

Rapporten konkluderer også, at censorerne i høj grad har oplevet, at lærerne har haft problemer med at efterleve kravene til prøven. Flere opgivelser af emner og temaer har ikke rummet tilhørende problemstillinger, og ofte var opgivelserne temaer fra kapitlerne i en lærebog, hvor lærerne ikke selv havde arbejdet på tværs af materialer.

Sammenlignet med de humanistiske fag historie og samfundsfag var der i prøverne i kristendomskundskab den største andel af forlagsproducerede oplæg til prøven. Visse prøveoplæg lå endda på grænsen af, hvad man kunne retfærdiggøre som fagligt relevante, skriver en censor. Og det har ramt elevernes karakterer: De tre klasser, der blev eksamineret i det største antal forlagsproducerede oplæg (alle eller langt størstedelen), havde også de laveste gennemsnit.

Igen peger John Rydahl på, at manglende kompetencedækning bærer en del af skylden:

"Det er en rigtig stor mundfuld at skulle lave prøveoplæg til et fag, man ikke er linjefagsuddannet i. Den lave kompetencedækning gør bare, at rigtig mange af lærerne simpelthen ikke har det store, faglige overblik, der skal til for at kunne lave oplæggene. Og samtidig er der beskåret kraftigt i tiden til det. Det er en stor udfordring".

Faget kristendomskundskab ændres radikalt

Fra prøverne i 2016 er en ny prøveform dog obligatorisk i kristendomskundskab. I denne prøveform vil der ikke længere indgå prøveoplæg fra lærerne.