I kun 42 procent af de afholdte kristendomskundskabstimer er læreren linjefagsuddannet. Dermed har faget den laveste linjefagsdækning.

Religionslærerforeningens formand, John Rydahl understreger, at vi stadig har en enhedslæreruddannelse. Men der er et politisk ønske om øget linjefagsdækning - fordi man regner med at udbyttet af undervisningen på den måde bliver større.

"Og i det lys er det selvfølgelig problematisk, at der er nogle fag, der ligger lavt på linjefagsuddannelsen. Så hvis præmissen er rigtigt - at børn lærer mere, hvis læreren har linjefagsdækning. Og dermed formodentligt et større fagligt overblik over faget. Så er der er nogle faglige indsigter, som politikerne prioritere lavt - herunder kristendomskundskab", siger John Rydahl.

Kommunerne bruger ikke alle efteruddannelses-milliionerne

Den menneskelige ydmyghed forsvinder

En af de ting, der skal læres i kristendomskundskab er religiøs kompetence. I skyggen af diverse mere religiøst funderede konflikter og terrorangreb, er det en kompetence, som nutidens borgere er nødt til at besidde. Men ifølge John Rydahl har vi en samfundsmæssig slagside i forhold til netop det religiøse.

"I Danmark har vi i høj grad nedprioriteret det religiøse aspekt af tilværelsen. Hvis vi bare ser tilbage til 1960'erne, havde man i den offentlige forvaltning en forestilling om, at det religiøse på en eller anden måde indeholdt et dannelseselement. Det handlede om menneskelige fælleskaber og omgængeligheden med hinanden, som noget af det helt essentielle", siger John Rydahl - han er ikke i tvivl om, at netop disse aspekter vil blive varetaget bedre af linjefagsuddannede religionslærere. Han ser samtidig en udfordring i, at skolen i stigende grad handler om, hvad der kan måles og vejes. Samtidig glider dannelsesaspektet i baggrunden, og det har konsekvenser.

"Så det med at have blik for, hvad det menneskelige ved mennesket er, det forsvinder. Det var meget tydeligt i den netop overståede valgkamp. Her talte politikerne i meget bred udstrækning vælgerne efter munden i stedet for at tale visioner for politik", siger John Rydahl.

"Og de talte vælgerne efter munden i et millimeter-demokrati. Hvor man gjorde det enkelte liv op i kroner og øre: Skal den der ryger selv betale regningen, når de ved, at det er usundt? Skal den der spiser for meget sukker selv betale for operationen? Man decimerer menneskesynet. Og den grundlæggende pointe i den religiøse dannelse er, at mennesket skal kende sin grænse, for der er alt for mange ting i tilværelsen, der ikke kan sættes på formel, og som vi ikke har nok indsigt i. Den menneskelige ydmyghed er i den grad forsvundet", siger religionslærerformanden.

Dannelse glider ud Han kan alligevel se en stigning i fagets linjefagsdækning: i 1992 var linjefagsdækningen 6,5 procent i kristendomskundskab - da faget blev udtræksfag til afgangsprøven i 2007 var linjefagsdækningen steget til 22 procent - og i dag er den altså 42 procent. John Rydahl fortæller i øvrigt, at kristendomskundskab tidligere var en fast del af læreruddannelsen.

"Forestillingen var - og er det stadig, selvom det er politisk nedprioriteret - at kristendomskundskab var med til at give lærerne en kompetence i, hvad værdigrundlaget er i dansk kultur. Og her vi tilbage i den etiske dannelse - som i vid udstrækning har ligget i kristendomskundskab", siger John Rydahl og uddyber:

"Men det er blevet devalueret og presset helt ud. Det kan man også se i den måde, læreruddannelsen har ændret sig: Lærerne bliver i stigende grad uddannet som teknokrater. Forstået på den måde, at de grundlæggende dannelsesfag er nedprioriteret eller helt ude. Samtidig med at pædagogikken er blevet til metodik. De lærerstuderende lærer primært teknikker i pædagogik nu. Så dannelsesaspektet, der lå i de pædagogiske fag, hvor man snakkede samfundssyn, menneskesyn og dannelsessyn og så videre glider ud af pædagogikken".