Undervisningsministeren
7   989

»Frihed er mit nøgleord«

Hvis I vil have ændret noget, så kom og spørg mig, siger den nytiltrådte Venstre-minister for undervisning Ellen Trane Nørby. Folkeskoleloven skal ikke være en spændetrøje, og hun vil se positivt på dispensationsansøgninger.

Hun er ny i hvervet som minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby. Men hun er klar i mælet, da Folkeskolen tropper op i ministeriet. Grundværdierne er på plads. Hun er barn af en Venstre-borgmester og har været studentermedhjælp hos Venstre på Christiansborg. Frihed er hendes grundværdi. Deregulering og dispensationer er en vej for skoler og kommuner til mere frihed.

»Folkeskoleloven skal ikke være en spændetrøje«, siger Ellen Trane Nørby.

Artiklen fortsætter under banneret

ELLEN TRANE NØRBY

Den nye minister for børn, undervisning og ligestilling blev født i Herning i 1980. Hun gik i folkeskole i Nørre Nissum og i gymnasiet i Lemvig. Færdiguddannet som cand.mag. i kunsthistorie og samfundsfag fra Københavns Universitet i 2005. Hun var politisk medarbejder hos Venstre på Christiansborg i sin studietid.

Ellen Trane Nørby blev valgt ind i Folketinget i 2005. Hun har været medieordfører, social- og ligestillingsordfører, kulturordfører og politisk ordfører.

I efteråret 2012 stillede Ellen Trane Nørby 696 spørgsmål til daværende kulturminister Uffe Elbæk - blandt andet om et museum, hvor hendes mor sad i bestyrelsen. Hun fik i den forbindelse tilnavnet »Spørge-Ellen« i BT.

Ellen Trane Nørby er datter af biolog Jørgen Andreas Nørby, der har været Venstre-borgmester i Lemvig, og arkitekt Merete Nørby.

Ellen Trane Nørby er kæreste med Ulrik Ryssel Albertsen, der er kommunikationsrådgiver i Kommunikations Kompagniet. I 2014 blev Ellen Trane Nørby mor til en datter.

»Jeg vil gerne give større frihed til, at man ude lokalt kan skabe den bedst mulige folkeskole. Jeg tror på, at det er i spændingsfeltet mellem lærernes og skoleledelsens faglighed og engagement og forældrenes ansvarlighed, man skaber en stærk lokal skole«.

»Det forudsætter så, at jeg som øverste chef er lydhør over for de steder, hvor man føler, at man ikke kan afprøve de pædagogiske eller organiseringsmæssige tiltag, man har lyst til, fordi folkeskoleloven giver for snævre rammer. Dér vil jeg kikke meget positivt på de ansøgninger, der måtte komme i forhold til at få lov til at fravige folkeskoleloven, hvis det sker som et led i et pædagogisk forsøg på at udvikle vores folkeskole. Så frihed er et nøgleord«, siger Ellen Trane Nørby og understreger, at den holdning er forskellig fra hendes forgængers.

Væk fra nulfejlskultur

»Hvis man har dedikerede medarbejdere, dedikeret ledelse, dedikerede lærere, så når man meget længere, end hvis man tror, man har den gyldne opskrift«.

Hun anerkender, at skolereform og arbejdstidslov ikke fungerer lige godt på alle skoler. Hun kunne eksempelvis godt ønske mere plads »til individuelle aftaler med den enkelte lærer om, hvordan dennes tid, resurser og kompetencer bruges bedst muligt«. Hun mener, det er vigtigt at respektere ledelsesretten, og hun vil ikke detailregulere, bare fordi der er enkelte skoler, hvor det ikke fungerer.

»Så vil jeg hellere i nogle konkrete tilfælde sige, at dér er så ikke en stærk nok ledelse. Eller dér er en skole, der særligt skal tages hånd om, fordi det ikke fungerer. Til gengæld har vi så 99 andre skoler, hvor samarbejdet mellem forældre, ledere og lærere er stærkere, fordi man også kan se, at man har mere frihed til at kunne skabe en stærkere skole lokalt«.

»Man kan lave politik ud fra den tanke, at man skal have nulfejlskultur, hvor man laver så stram lovgivning, at ingen kan fejle. Til gengæld er der så heller ingen frihed og ingen motivation, fordi intet ansvar er lagt ud. Vi lægger sådan set mere frihed ud. Hvis man har nye måder at gøre tingene på lokalt, siger vi: Bring dem frem! Så kikker vi på dem«.

Opfordring: Søg dispensation fra loven

Mange lærere oplever, at kravene i den nye skolelov er meget høje, og at de samtidig har fået mindre tid til at indfri dem. Hvad vil du sige til dem?

»Man kan også vende det om og sige, at samtidig med at man har så store forventninger til lærerne, må man måske også være ærlig og sige, at alle forventninger ikke kan indfries samtidig«.

»Der er blevet lavet en kæmpestor folkeskolereform, og nu sidder vi så et år efter, og alle forventer bare, at alting kører som smurt. Vi må være ærlige og sige, at sådan en stor reform ikke bliver implementeret fra den ene dag til den anden«.

»Hvis kommunerne kommer til mig og siger: 'Kan vi få lov til at droppe de her tre ting, giv os lige lidt luft' - så vil jeg gerne kikke på det. Men der er ikke nogen, der er kommet og har sagt det«.

Er det en opfordring?

»Jeg har jo sagt generelt, at for mig er frihed kodeordet. Hvis der er nogen, der mener, at man kan gøre det på en bedre måde - inden for folkeskolelovens rammer, selvfølgelig - så kikker jeg gerne positivt på det«.

»Dermed ikke sagt, at alle ønsker bliver opfyldt. Det er ikke julemandens gavebod. Men jeg har den tilgang, at det ikke er sådan, at der kun er en måde at nå et mål på. For mig er målet, at vi får løftet flere børn fagligt i folkeskolen«.

Skolen skaber samfundsborgere

Da du tiltrådte som minister, udtalte du, at »uddannelse er en dannelsesrejse gennem hele livet« - vil du uddybe det i forhold til folkeskolen?

REGERINGSGRUNDLAGET

Regeringen lover følgende på folkeskoleområdet i sit regeringsgrundlag:

a) Eftersyn af inklusion

b) Eftersyn af samspillet mellem skole og fritidsliv

c) Sikring af, at alle elever får udbytte af lektiecafeer og faglig fordybelse

d) Fagligt udfordrede elever skal have turboforløb

e) Elever med særlig behov skal have bedre mulighed for at vælge en fri grundskole

f) Samspillet mellem foreningsliv og skole skal understøttes.

»Jeg har gået i en supergod folkeskole, Nørre Nissum Skole. Når jeg kikker på noget af det, der har åbnet døre for mig i resten af livet, så er det, at jeg har haft nogle fantastiske lærere, der har gjort mig nysgerrig på læring. Mine forældre har spillet en stor rolle, men jeg har også haft nogle lærere, som gjorde faglighed til en rejse. Altså når jeg stadigvæk møder noget i dag, så kan jeg tænke: Nå, men det var jo det, Torben Roswall sagde i 9. klasse«.

»Jeg tror, at rigtig mange kan se tilbage på deres folkeskoletid og se, at der var nogle nøglepersoner, der var med til at gøre dem mere klare på deres uddannelsesvalg, og som bibragte dem noget viden og nogle erfaringer, som de kan bruge resten af vejen igennem livet«.

»Men folkeskolen skal jo også danne os som mennesker og give os nogle af de der mere kulturelle værdier og forståelser både på livet og på, hvad det er for et samfund, vi er en del af. Så dannelse handler også om dannelsen af, at vi er samfundsborgere og ikke kun egoister«.

Test ensretter ikke

Skolefolk peger på, at de nationale test kan risikere at indsnævre såvel fagfagligheden som det dannelsesmæssige perspektiv - hvad siger du til den bekymring?

»Det er ikke et problem. Jeg er ikke af den opfattelse, at den måde, vi tester på i Danmark, gør vores undervisning ensrettet. Vi har jo ikke test hver uge, som man har i nogle af de lande, vi ikke engang behøver at sammenligne os med - Kina og USA og andre. Det er jo ikke sådan, at eleverne kommer hjem med et karakterblad hver anden dag, som forældrene skal underskrive. Det har vi ikke. Men vi har nogle målinger for at følge med i, om vi når de faglige mål, der gør, at man også er på et alderssvarende niveau«.

»Ellers bliver vi ved med at have en folkeskole - og det er ikke kun folkeskoler, men også friskoler og privatskoler - hvor vi år efter år har nogle børn, som forlader vores grundskole uden at kunne helt basale ting«.

Du er ikke bekymret for, at Torben Roswall tænker: »Nå, nu må jeg hellere koncentrere mig eom læsetesten, som jeg bliver målt på. Jeg kan ikke bruge så meget energi på at vejlede Ellen i hendes uddannelsesvalg og hendes liv«?

»Jeg tror, at den gode lærer kan rumme det«.

Lærerne skal komme til ministeren

Har du et godt råd til din tidligere lærer, Torben Roswall, der står lidt frustreret derude i dag?

»Lærerne skal bare vide, at de har fået en chef, der har den klare forventning, at hvis de har nogle udfordringer og problemer, så må de komme til mig med dem i stedet for at stå og hælde dem ud over deres elever«.

»Det er jo ikke eleverne, det skal gå ud over, hvis lærerne mener, at der er nogle ting, vi har gjort forkert. Opgaven bliver, at lærerne bruger alt det engagement, som jeg er sikker på, at de alle sammen besidder, til at skabe en god skole for børn og unge. Det, de så er frustrerede over, det tager de til os«.

Dit skolesyn, sagt i én sætning?

»Dedikation. Frihed«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ