Finansminister Bjarne Corydon vil gøre alt, hvad han kan for at holde den offentlige sektor i topform, siger han.

Corydon: Bedre velfærd for skattekronerne

Regeringen vil "frigøre" 12 milliarder kroner ved at effektivisere den offentlige sektor, blandt andet gennem en strammere mål- og resultatstyring. Det fremgår af et nyt udspil fra regeringen, "Fælles Velfærd - Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor".

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen offentliggør i dag en køreplan for en effektivisering af den offentlige sektor frem mod 2020, "Fælles Velfærd - Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor".

Udspillet opstiller fem pejlemærker, der skal bane en vej for effektiviseringen.

Pejlemærke nummer ét - som lyder velkendt i ørene på folkeskolefolket - hedder "Klare mål og fokus på resultater". Det vil blandt andet sige "Få, relevante mål og systematisk opfølgning på resultater", "Udbredelse af viden og gennemsigtighed om resultater" og "Fokus på implementering".

Implementerings-kontoret: Corydons forlængede arm i Undervisnings-ministeriet

 Implementering af folkeskolereformen

Om implementering af folkeskolereformen står der i udspillet:

"Implementeringen af folkeskolereformen er godt i gang i kommunerne og på de enkelte skoler. Samtidig tager virkeliggørelsen af en reform tid, og der ligger stadig et stort arbejde forude for alle involverede. Den løbende implementeringsopfølgning og -dialog sker på en række forskellige måder. Bl.a. vejleder et korps af læringskonsulenter - med udgangspunkt i de lokale behov - lærere og ledere i håndtering af de forskellige dele af folkeskolereformen, fx anvendelsen af de nye Fælles Mål. Der er ligeledes igangsat et evaluerings- og følgeforskningsprogram for folkeskolereformen, som bl.a. skal skabe grundlag for, at aktører på alle niveauer løbende kan lære af erfaringer og resultater. Der indsamles også løbende data for udviklingen med henblik på at understøtte den tværgående dialog om implementering af reformen".

Regelforenkling i folkeskolen

Og videre om folkeskolen i udspillet:

"De klare mål for folkeskolen og det styrkede fokus på resultaterne kombineres i folkeskolereformen med afbureaukratisering, forenkling og bedre mulighed for lokalt handlerum i opgavevaretagelsen. Folkeskolereformen indebærer en lang række forenklinger af kravene til, hvordan den enkelte skole skal drives. Centrale elementer heri er bl.a.:

- Enklere og færre krav til styring af timetal

- Lempede krav til skolebiblioteksfunktionen, Mulighed for fælles ledelse af ungdomsskoler og folkeskoler, Større frihedsgrader i sammensætningen af skolebestyrelser

- Øget lokal frihed til pædagogisk udvikling ved, at det pædagogiske råd gøres frivilligt

- Forenkling af elevplanen

- Bedre muligheder for holddannelse på tværs af klasser".

Regeringen vil frigøre 12 milliarder

Det er et mål for regeringen at "frigøre 12 milliarder kroner frem mod 2020 ved modernisering, som kan bruges til at styrke velfærden inden for andre prioriterede områder i den offentlige sektor".

"Denne regering vil den offentlige sektor. Det vil vi, fordi den offentlige sektor er en stor styrke for Danmark - både for den enkelte og for samfundet som helhed. Det er bl.a. derfor, vi vil prioritere flere penge til vores fælles velfærd. Men når man siger det, forpligter man sig samtidig til at gøre alt for at holde den offentlige sektor i absolut topform: Vi skal have den bedst mulige velfærd for skattekronerne. Med præsentationen af fem pejlemærker sætter regeringen nu retningen for arbejdet for netop dette", udtaler finansminister Bjarne Corydon.

Find  "Fælles Velfærd - Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor" under Ekstra til højre for artiklen.