Inklusion
0   541

Ministeriets øjne og ører

En enhed af konsulenter under Undervisningsministeriet rejser kongeriget tyndt for at vejlede kommunerne i inklusion – og bringe virkeligheden i spil i ministeriet.

»Er det noget, man må tage med og vise til andre«, spørger Gitte Klitgaard Nørgaard om de omdelte papirer om inklusionsarbejdet i Aabenraa Kommune.

Og spørgsmålet er ikke helt tilfældigt. Hun skal nemlig snart ud i en anden kommune, der arbejder med samme problemstillinger. Og næste uge igen.

Artiklen fortsætter under banneret

Klokken er 9.30 tirsdag morgen på rådhuset i Tinglev, og Gitte Klitgaard og kollegaen Jonas Paustian Borup har allerede hældt kaffen op. Den kan de have god brug for, de har nemlig været tidligt oppe for at tage turen til Sønderjylland fra København, hvor de begge har job som læringskonsulenter med speciale i inklusion for Undervisningsministeriet.

Skal sprede de gode eksempler

Læringskonsulenterne har en særlig rolle i forbindelse med implementeringen af inklusionsloven og folkeskolereformen. De tager ud i 20 af landets kommuner, de såkaldte samarbejdskommuner, og giver rådgivning - og samtidig er det meningen, at de skal bringe de gode eksempler med hjem til ministeriet. Og altså videre ud i andre kommuner.

Denne tirsdag morgen står den på følgegruppemøde i Aabenraa Kommune, som de to konsulenter har arbejdet med i halvandet år.

Følgegruppemødet er det første af sin slags vedrørende næste led i Aabenraas inklusionsstrategi: Når specialskolen Fjordskolen skal undervise færre elever, bliver der frigjort tid til, at lærerne kan tage ud at fungere som konsulenter på normalområdet, hvor der er god brug for at få deres kompetencer i spil.

Viden fra special- til normalområdet

Til stede er blandt andre repræsentanter fra forvaltningen, børnehandicapområdet, Fjordskolens ledelse, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, skoleledere fra normalområdet og fra dagtilbud. De skal tre gange om året drøfte strategien.

Udfordringerne ridses op:

I første omgang var Fjordskolens personale i tvivl om fremtiden, for skulle de nu lukke?

Hvordan sikrer man, at lærerne på en specialskole, hvor der arbejdes meget ud fra relationer, kan forlade egne elever og rykke hurtigt ud på en folkeskole, der har brug for hjælp?

Hvordan sikrer man, at skolelederne på almenområdet får øjnene op for Fjordskolens kompetencer - især med tanke på at tiden er knap, nu hvor der også er en arbejdstidslov og en reform at implementere?

Hvordan sikrer man sig, at lærerne på normalområdet tager godt imod og får noget ud af den coaching, de får af specialskolelærerne?

»Forskningen og erfaringer viser, at man skal tænke i transformation i stedet for transfer, når man skal have specialviden ind på normalområdet«, siger Jonas Paustian Borup, da sidste udfordring bringes på bane.

»Det er ikke frugtbart, hvis man som normallærer føler, at der kommer en ekspert og hælder viden på en. Det er vigtigt, at to personer fra hvert sit sted går sammen om noget fælles tredje med gensidig respekt for hinandens fagligheder«.

Der nikkes og svares rundt om bordet, som der gøres mødet igennem, når inklusionskonsulenterne byder ind med deres viden - gerne med sætningsstarten: »Vi ved fra forskningen, at …«.

Tid til status

Efter følgegruppemødet er der styregruppemøde for en mindre kreds bestående af blandt andre skolechefen, børne- og skoledirektøren og dagtilbudschefen i kommunen.

Her er det tid til statustjek på de mange punkter på Aabenraas samlede inklusionsplan. Listen gennemgås minutiøst, der bliver sat flueben og aftalt opfølgning på en liste over ting, der endnu ikke er, hvor de skal være.

Efter fem timers intensiv inklusionssnak forlader de to inklusionskonsulenter Tinglev Rådhus igen.

Erfaringerne skal bruges

Nu går turen hjem til Undervisningsministeriet, hvor dagens snakke skal bruges.

»Vi er meget opmærksomme på det, vi kalder 'tilbageløb'. Det vil sige, at vi skal være gode til at bruge den information, vi får, når vi er ude, til på informeret vis at udvikle indsatser og politik i ministeriet«, siger Jonas Paustian Borup.

»I og med at vi er ude i rigtig mange kommuner, får vi selvfølgelig også en masse erfaring med, hvordan tingene gribes an forskellige steder. Den grund står vi også på, når vi er ude at vejlede. Der er ingen grund til, at der opfindes 98 dybe tallerkner«.

Er I ude på skolerne?

»Kommunerne har meget forskellige behov. Hvis nogle af de store kommuner har et lag af pædagogiske konsulenter, der er ude på skolerne at arbejde i praksis, så bliver vores rolle jo at klæde dem på. I nogle af de mindre kommuner er der typisk et større ønske om, at vi kommer tættere på. Der er vi mere ude at for eksempel gennemføre fokusgruppeinterview med lærere, pædagoger og ledere«, siger Jonas Paustian Borup.

Lige nu er indsatsen i mange kommuner præget af, at kommunerne gerne vil have hjælp til oversættelsesarbejdet - altså få de fine ord på forvaltningsniveau ud at få liv i virkeligheden, fortæller inklusionskonsulenten.

»I styregrupperne sidder jo gerne en skolechef og en pædagogisk konsulent, og de nævner jo gerne konkrete udfordringer på konkrete skoler. De steder, hvor vi er skridtet længere ude, får vi jo også nogle konkrete praksiserfaringer at melde tilbage til ministeriet«.

I første omgang står den dog på fire timer på motorvejen hjem til København for Gitte Klitgaard Nørgaard og Jonas Paustian Borup.

Og i morgen er det på den igen. Der går turen til Langeland.

Rapport: 
Kommunerne glade for læringskonsulenterne

I den seneste statusrapport om konsulenternes vejledning af de 20 samarbejdskommuner er Undervisningsministeriet nået frem til, at kommunerne generelt er tilfredse med samarbejdet og med konsulenternes evne til at vejlede i inklusionsprocesser.

Kommunerne efterspørger dog også, at det bliver mere klart, hvad læringskonsulenterne kan tilbyde den enkelte kommune, og hvilke krav samarbejdet stiller til kommunen. Nogle af kommunerne efterspørger desuden vejledning, som i højere grad retter sig direkte mod lærere og pædagoger og ikke så meget til forvaltningsniveauet.

Undervisningsministeriet ansætter derfor nu flere læringskonsulenter med praktisk erfaring fra skole og dagtilbud.

Læringskonsulentkorpsets inklusionsteam blev etableret i august 2012 og har siden samarbejdet med 20 kommuner om omstillingen til øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Indsatsen er netop blevet forlænget til 2017. Indsatsen er et satspuljefinansieret samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.263 andre er allerede tilmeldt