Undervisningens hellige gral

Gigantisk newzealandsk forskningsprojekt identificerer samspillet mellem elev og underviser som den altdominerende faktor for børns læring - mens for eksempel klassestørrelse og niveaudeling har minimal betydning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Teaching's Holy Grail«. Sådan har det store engelske undervisningsmagasin, »Times Educational Supplement«, døbt professor John Hatties forskningsresultater. Den newzealandske professor har brugt 15 år, hvad der formentlig er verdens største samlede analyse af forskning i undervisning og elevresultater. Hans analyse baserer sig på over 50.000 tidligere kvantitative undersøgelser omfattende i alt 83 millioner elevers skolegang. Og på basis af sine analyser har han udviklet et nyt undervisnings- og evalueringssystem, Visible Learning, Synlig Læring.

Allerøverst på hans liste over de mest effektive metoder til at højne elevernes læring er: børns selvevaluering - altså metoder, hvor børnene selv bedømmer egne fremskridt - og at opmuntre dem til at give klare tilbagemeldinger til deres lærere om, hvad de har forstået, og hvad de ikke har forstået. Nummer to er piagetanske metoder - det vil sige metoder, der inspireret af Jean Piaget hele tiden udfordrer eleven et niveau over barnets aktuelle faglige niveau. Og andre metoder på top ti er meget tydelige lærere, at eleverne skiftes til at undervise klassen og masser af feedback både fra elever til lærere og fra lærere til elever.

»Læreres opgave er ikke at gøre arbejdet nemt. Den er at gøre det svært. Hvis man ikke bliver udfordret, begår man ikke fejl. Hvis man ikke begår fejl, bliver feedback formålsløst«, siger John Hattie til »Times Educational Supplement«.

»I de fleste vestlige lande kan du tage to elever med de samme evner, og det gør ingen forskel, hvilke skole, de går på«, skriver John Hattie. De forskelle, der måtte være mellem skoler har praktisk taget ingen betydning for elevernes læring. Og en strukturel ændring som at reducere antallet af elever i klassen ligger helt nede på en 106.-plads på Hatties liste - det virker kun, hvis læreren samtidig ændrer sin undervisningsstrategi. Heller ikke lektier, masser af test, skolemad eller motion ligger højt på hans liste. Han opfordrer forældre til at bekymre sig mindre om, hvilken skole deres børn havner i, end om hvilke lærere de får. Og han opfordrer dem til at spørge deres børn, hvilke tilbagemeldinger de har fået fra læreren i dag, frem for hvad de har lært i dag. Og så opfordrer han til, at man kigger på højere løn til dygtige lærere frem for til erfarne lærere:

»Det er meget lettere at smide penge efter mindre klassekvotient, mere udstyr, flere midler og at bekymre sig om læseplaner og eksaminer. Det er helvedes meget sværere at skelne mellem god og dårlig undervisning. Jeg tror, vi bliver nødt til at bruge mange flere kræfter på at bekymre os om det«.

John Hattie har samlet sin forskning og sit bud på fremtidens undervisning i bogen »Visible Learning - A Synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement«, forlaget Routledge. Man kan smugkigge dele af bogen på Google Book Search. Læs også artiklerne fra »Times Educational Supplement« på www.tes.co.uk