Logo i App Store for skoleappen "Skriv og Læs Pro".

Lær dine elever at læse og skrive med gratis app

Frem til den 1. august kan du ganske gratis bruge den nye app "Skriv og Læs" i din begynderundervisning, hvis din skole abonnerer på forlaget Alineas indskolingsportal i danskfaget.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis din skole abonnerer på undervisningsforlaget Alineas' indskolingsportal i danskfaget, kan du frem til august bruge appen "Skriv og Læs" gratis.

Janus Madsen, som udgav "Skriv og Læs" for små to år siden på sit eget forlag WriteReader, har nemlig indgået en aftale med Alinea, som altså nu lancerer appen med et gratis tilbud, som du kan drage nytte af resten af skoleåret.

Lær at læse ved at skrive

Hensigten med "Skriv og Læs" er at lære eleverne i indskolingen at læse "ved at praktisere opdagende skrivning", skrev Folkeskolens anmelder Kristian Nøhr Jensen i 2013, da appen udkom.

"Pædagogikken omkring denne tilgang til læsning er langtfra ny - den blev udviklet af Carol Chomsky i 1970'erne og er videreudviklet i Danmark af blandt andre Klara Korsgaard", skriver Kristian Nøhr Jensen videre.

Og: "Det er specielt i forhold til differentieringsaspektet, at "WriteReader" viser sit værd. Til den usikre begynderskriver, der ikke har udviklet et skriftsprog, er der en indbygget mulighed for, at han eller hun kan indtale sin historie og dermed skabe en fortælling ud fra eget niveau. Barnet får derved mulighed for at eksperimentere med rollen som forfatter - uanset evner inden for læsning og skrivning".

"Et område, hvor appen især imødekommer Carol Chomskys ideer om opdagende skrivning, er i dens simple brug af fotos fra iPad'ens billedarkiv. Her formår den at stilladsere og inspirere børnenes skriveproces. Ved at anvende billederne i historieskrivningen kan den hjælpe børn med at strukturere forståelsen for indholdet, så den skriftlige formulering bliver mere tilgængelig", påpeger Kristian Nøhr Jensen.

Skriv, skriv, skriv

Over 50.000 unikke brugere

Janus Madsen - som har mere end 15 års erfaring fra klasselokalerne - har udviklet "Skriv og Læs" i tæt samarbejde med forskere fra DPU, herunder ph.d., professor Jeppe Bundsgaard.

"Skriv og Læs" blev den mest solgte uddannelses-app i den danske App Store i 2013. I efteråret 2014 blev den lanceret i en opdateret version til skolebrug. Appen har over 50.000 unikke brugere, som foreløbig har skrevet mere end 460.000 bøger i "Skriv og Læs".

"Vi er meget glade for, at vi nu også kan tilbyde "Skriv og Læs". Det er en app, som gør eleverne til aktive medskabere og støtter deres læreproces. Appen møder eleverne der, hvor de fagligt er", udtaler Alineas forlagsdirektør Cliff Hansen i en pressemeddelelse.

"På den måde passer "Skriv og Læs" godt til vores øvrige udbud af læremidler, som bygger på de samme grundlæggende tanker og principper", tilføjer han.

Alinea er Danmarks største udvikler og udgiver af læremidler til grundskolen.

Se video om, hvordan "Skriv og Læs" fungerer ved at følge linket i spalten til højre for artiklen under Ekstra.

Hør Janus Madsen og Jeppe Bundsgaard fortælle om appen, også ved at klikke på linket under Ekstra i spalten til højre for artiklen.

Læs mere

Se video om, hvordan appen "Skriv og Læs" fungererved at klikke her

Hør Janus Madsen og Jeppe Bundsgaard fortælle om"Skriv og Læs" ved at klikke her.

Powered by Labrador CMS