Alle team skal være professionelle læringsfællesskaber, fortalte ph.d., adjunkt Thomas R.S. Albrechtsen fra University College Syddanmark, da han besøgte it-lærernetværket i matematik og dansk på Professionshøjskolen UCC i København. Han har skrevet en bog om emnet, og hans ph.d. handler om tid til lærersamarbejde. Fordi netop tiden er en afgørende faktor. Det var også det, der gav nogle kommentarer i løbet af eftermiddagen.

Anmeldelse: Samarbejde og fællesskab

Alle lærere er i team. Mange er i mange team. Men hvordan arbejder teamene? Er de professionelle læringsfællesskaber? Eller uddelegerer man blot opgaver til hinanden og arbejder så videre hver for sig? Ifølge oplægsholderen er der nok ikke så mange professionelle læringsfællesskaber - men lærerne er på vej derhen, mener han.

It-lærernetværket i dansk og matematik mødes på UCC gennem et helt skoleår og er et producerende praksisfællesskab. To produkter skal deltagerne aflevere i løbet af året. 

Blog: Lærernetværket for it i folkeskolens fag går i luften 

Dialog om tydeligt læringsmål

Thomas R. S. Albrechtsen fortalte om de fem søjler i læringsfællesskaberne: 1. Fælles værdier og vision. 2. Fokus på elevers læring. 3. Reflekterende dialoger. 4. Deprivatisering af praksis. 5. Samarbejde.

"799 lærere blev spurgt i en SFI-undersøgelse, og det viste sig, at jo hyppigere lærerne indgår i klasseteam, desto bedre faglige præstationer har eleverne", sagde Thomas R.S. Albrechtsen.

Han fortalte, at undersøgelsen også viste, at 77 procent af lærerne var i fire team. Kun en procent var i ét team. Så alle lærere er i team. Flest er i klasseteam, men der findes også årgangs-, fag- og afdelingsteam.

Ny rapport: Eleverne klarer sig bedst med tydelige faglige rammer

"Men teamet skal diskutere, hvad de forstår om læring og undervisning og tage stilling til, om man vil inddrage didaktisk forskning - eller begrunde hvorfor man ikke vil inddrage forskning. Teamet skal tale om, hvad der er et tydeligt læringsmål for X-klassen, og hvordan de vurderer elevernes faglige læringsprogression".

"Det grundlæggende er, at man har fælles værdier og vision i teamet. Man kan tale om, hvad for eksempel fagteamet ønsker at blive. Det kunne være, at fagteamet gerne vil øge elevernes faglige læring. Hvilke mål vil teamet så benytte? Her kan teamet se på om målet er specifikt nok formuleret, om det er målbart, om det er attraktivt formuleret - og om det er opnåeligt, om det er relevant, og hvordan målet er tidsbundet. Dertil kommer en evaluering", lød planen fra Thomas R.S. Albrechtsen.

"Man skal ikke bare planlægge men også se tilbage på, hvad der er sket og evaluere. Det handler om at fremme både elevers læring og sin egen professionelle læring. Teamet kan læse en bog sammen og undersøge sin praksis".

Lærerteamet taler om det praktiske - ikke om elevers læring

Han talte om mulighederne for feedback kollegerne imellem, at besøge hinandens undervisning, videooptage undervisning, fremvise den og sammen tale om den. Det kræver gensidig tillid, åbenhed og ærlighed.

"En mild form for samarbejde er at udveksle læremidler og informationer. Men teamet kan også koordinere/synkronisere eller have en fælles konstruktion, hvor de for eksempel underviser sammen. Der er flere former for samarbejde, og måske skal man have en teamkoordinator eller -leder, der kan træffe en afgørelse, hvis man er uenige".

Vi er blevet ene-praktiserende

"Vi har arbejdet med kreativ digital matematik og målpil på min skole, og vi har gjort alt det, du taler om i teamarbejdet. Det har givet bonus. Ledelsen skal skabe en platform for fordybelse. Jeg tænker, lad os komme endnu videre. Men tid er stadig en kæmpe faktor", sagde en af deltagerne i it-lærernetværket.

Det fik en anden til at fortælle, at det ikke dur, hvis ledelsen sætter to modpoler sammen i et team.

"Det, du fortæller om team, var jo alt det, vi gjorde tidligere. Men nu kan vi det ikke længere. Vi får at vide af politikerne, at vi skal samarbejde med pædagogerne. Ja, og det har vi gjort i de omkring 20 år, jeg har arbejdet i folkeskolen. Men nu kan vi ikke, fordi vi ikke har tid til at mødes. Vi fik for nylig en time, hvor pædagogen kunne være med til at forberede skole-hjem-samarbejdet. En time til 26 elever. Det er frustrerende. Jeg er i team om 11 hold af elever", fortalte en deltager.

Og endnu en understregede, at de på hans skole aldrig har været så ene-praktiserende før, som de er nu. Fordi tidsstrukturen i reform og arbejdstid slet ikke passer til teamsamarbejdet. Rammerne er ikke i orden.

Netværk ramt af ny arbejdstid

It-lærernetværket for dansk og matematik på UCC kan også mærke folkeskolereform og arbejdstidslov. Omkring 80 deltagere begyndte i dette skoleår, og nu er der cirka 35 tilbage. Mange har meldt fra, fordi det blev for meget for dem at skulle deltage og aflevere to produkter oveni deres almindelige arbejde. 

It-baserede løsninger

Deltagerne gik i gang med et gruppearbejde, hvor de skulle tale om, hvordan de er organiserede på deres skole og hvordan deres fagteam kan inddrage it-baserede løsninger med henblik på at øge elevernes læring. Blandt budene var GeoGebra. At elever i børnehaveklassen kunne have glæde af at arbejde med det, at den undersøgende tilgang virker godt og er motiverende. Nogle talte om 3D-printere og hvordan man beregner julehjerter til at producere med scan-cut.

"Vi udveksler masser af undervisningsmaterialer indbyrdes. Ellers går det slet ikke. Selv om de enkelte lærere har forskellige udgangspunkt digitalt kan vi udveksle og have en fælles politik. Det gør vi i fagteamet", lød det blandt andet.