Forskning Pædagogik
2   1173

Ny rapport: Eleverne klarer sig bedst med tydelige faglige rammer

Tydelige og høje forventninger til eleverne, forholdsvis mange test og stærk klasserumsledelse giver eleverne de bedste faglige resultater til afgangsprøven, viser en ny stor undersøgelse fra SFI. Hvis læreren desuden er en erfaren kvinde, der yder en stor arbejdsindsats, så går det bedst for eleverne.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har begået en stor rapport, der kommer vidt omkring i undervisningens rammer og lærernes baggrund - "Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen" (se link til højre).
De mange analyser viser, at eleverne gennemsnitligt opnår de bedste faglige resultater ved afgangsprøven, når lærerne udtrykker tydelige og høje faglige forventninger til eleverne, benytter forholdsvis mange test i undervisningen, udøver en stærk klasserumsledelse, der sikrer, at eleverne overholder aftaler og som sikrer ro i klassen. Dertil kommer et godt socialt miljø i klassen og mange undervisningstimer med effektiv udnyttelse af tiden.

Men hvis eleverne gennemsnitligt skal klare sig godt fagligt, er det desuden en fordel, at deres lærere ofte mødes i klasseteam med faglærerne, at de er kvinder, at de har samme køn som eleven, og at de har lang erfaring som lærere.
Til gengæld betyder mange møder i årgangsteam ifølge analysen, at eleverne præsterer dårligere. Og det gælder alle typer af elever.
I rapporten skriver forskerne, at der ikke er nogen sammenhæng mellem antallet af team, som lærerne deltager i og elevernes faglige præstationer, men at klasseteam ser ud til at sikre en bedre koordination mellem fagene og måske giver flere faglærerøjne på den enkelte elev og dermed en mere sikker vurdering af elevens problemer og potentiale.
Analysen bygger på en kombination af flere undersøgelser. En landsdækkende spørgeskemaundersø-gelse fra 2011 af over 1000 dansk- og matematiklærere i 9. klasser, interviewundersøgelser af over 4000 elever fra 2011, data om elevers karakterer ved folkeskolens afsluttende prøve i 9. klasse i dansk og matematik fra sommeren 2011 samt om elevernes sociale baggrund. Desuden er der kvalitative observationer og interview med dansk- og matematiklærere i 9. klasser på seks udvalgte skoler.

Artiklen fortsætter under banneret

Metodeforskel i forhold til social baggrund
Hvis man som lærer især vil hjælpe de elever, der har en svagere social baggrund, så viser undersøgel-sen, at disse elever i særlig grad profiterer af fast klasserumsledelse og tydelige faglige rammer. For disse elever hjælper det også, hvis læreren bruger relativt meget tid til fælles opgaveløsning i klassen.
Eleverne med en svagere social baggrund har også glæde af, at læreren lægger lige stor vægt på faglige som sociale, trivselsmæssige mål for undervisningen. Og for disse elever hjælper det at de arbejder re-lativt meget med lektier.
For elever med en stærkere social baggrund betyder det til gengæld mere, at læreren bruger relativt lidt af undervisningstiden på fælles opgaveløsning i klassen. De profiterer mere at individuel opgaveløsning og elevstyret undervisning.
Professor Søren C. Winter, der er leder af SFI-undersøgelsen, mener ikke, at undersøgelsen peger på et behov for at målrette undervisningen særligt socialt.
"I betragtning af, hvor mange undervisningsforhold vi har fundet, der er til gavn for alle børn generelt - og i særlig grad børn med svagere social baggrund - så synes jeg ikke, undersøgelsen lægger op til ret mange dilemmaer med hensyn til en social målretning af indsatsen. På de fleste områder skulle det være muligt at indrette undervisningen, så både elever med svagere og stærkere social baggrund har gavn af det", siger han i en pressemeddelelse om undersøgelsen.
Forskerne fremhæver, at undersøgelsen statistisk er stærkere end mange andre undersøgelser - også internationalt - da den omfatter mange skoler, lærere, elever og datakilder. Men undervejs i den 268 lange undersøgelse diskuterer forskerne de forhold, der undrer dem.

Jo flere test, jo bedre karakterer
For eksempel viser resultaterne, at elever med svagere socioøkonomisk baggrund præsterer dårligere fagligt, når deres lærere lægger mere vægt på sociale, trivselsmæssige mål, end hvis lærerne lægger lige meget vægt på sociale og faglige mål.
Her diskuterer forskerne, om en forklaring kan være, at elever med stærkere social baggrund opnår faglig læring på trods af lærerens store fokus på sociale mål. Og at elev og forældre i forvejen er op-mærksomme på det faglige. Men måske har læreren det store fokus på trivsel, fordi en stor gruppe af elever ellers ikke ville være undervisningsparate, skriver de i rapporten.
En anden forskel på elever med svag og stærk social baggrund viser sig, når læreren tydeliggør målet for en undervisningslektion. Jo mere tydeligt læreren fremhæver målet, jo dårligere klarer de socio-økonomisk stærke elever sig. Måske fordi det virker demotiverende for dem eller de mener, det er spild af undervisningstid.
Individuel feedback fra lærer til elev har ingen sammenhæng på elevens faglige præstationer, står der i rapporten. Derimod giver brug af test positiv sammenhæng. "Jo flere test, eleverne udsættes for, desto bedre karakterer opnår de". Måske fordi test giver læreren god information om elevernes faglige niveau - eller måske fordi lærere bruger flest test i de klasser, hvor eleverne i forvejen klarer sig godt fagligt. Diskuterer forskerne.

Hjælp ikke dine børn med lektier
Klassestørrelse har ingen sammenhæng med elevernes faglige præstationer, ifølge rapporten. Derimod er lektier præstationsfremmende for elever med svag social baggrund. Til gengæld er der en negativ sammenhæng mellem lektier og faglige præstationer for elever med en stærkere socioøkonomisk baggrund.
Det virker ikke så godt, at forældrene hjælper deres børn med lektiearbejdet.
Jo mere lektiehjælp forældre giver deres børn, desto dårligere faglige præstationer får børnene", står der i rapporten. Her skriver forskerne, at en fortolkningsmulighed kan være, at forældres lektiehjælp virker demotiverende på elevens egen læring i 9. klasse.

Dygtige kvindelige lærere
Elever med kvindelige lærere klarer sig bedre end elever med mandlige lærere. Og undersøgelsen viser, at kvindelige lærere er bedst til at undervise piger, mens mandlige lærere er bedst til at undervise drenge. Når det gælder faglige præstationer ved 9. klasses afgangsprøver i dansk og matematik.
Her skriver forskerne bag rapporten, at andre studier har vist, at de kvinder, der vælger at uddanne sig til lærer i Danmark og Norden simpelthen er dygtigere ved starten og ved afslutningen af læreruddan-nelsen.
"Vi ved fra anden forskning, at de kvindelige ansøgere til læreruddannelsen i gennemsnit har et højere fagligt niveau, bliver hurtigere færdige og får højere karakterer end de mandlige", forklarer Søren C. Winter.
Kvindelige lærere forbereder sig generelt længere end mandlige lærere gør.
Forskerne skriver: "da flertallet af lærerne er kvinder, kan et kønsmatch være med til at forklare, hvorfor piger klarer sig bedre i folkeskolen end drenge". Men det er ikke den eneste grund, konkluderer de. 

Nogle arbejder for lidt

Lærernes arbejdsindsats får også et afsnit i undersøgelsen. Her har lærerne selv svaret på, hvor mange timer de arbejder om ugen. 28 procent fortæller, at de arbejder mere end 42 timer om ugen. 50 procent
arbejder de overenskomstfastsatte 37-42 timer (afhængig af, om man tager en gennemsnitsberegning over arbejdsåret eller en skoleuge). Men 16 procent af lærerne i undersøgelsen erklærer, at de arbejder under 37 timer om ugen. Deltidsansatte indgår ikke i undersøgelsen.

"Lærerens arbejdsindsats ser ud til at betyde noget - både når de ser det som klokketimer, og når de de vurderer, hvor meget de arbejder i forhold til deres kolleger", siger Søren Winter.

Hvis man fratager lærere på seniorordning/aldersreduktion, der reelt har en kortere arbejdstid end 37 timer om ugen, er der 14,6 procent tilbage, der ifølge undersøgelsen arbejder for lidt.

I undersøgelsen konkluderer forskerne, at elevresultaterne hos lærere med under 37 timer om ugen er signifikant lavere end for lærere med over 42 timer om ugen.

"14,6 procent er en lille andel, og der kan være mange grunde, for  ksempel sygdom, til at man ikke arbejder på fuld tid. Men jeg synes, det er mere interessant, at 28 procent arbejder mere end 42 timer om
ugen", siger næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange.

Meritlæreres elever præsterer bedst
"Meget overraskende finder vi, at elever med læreruddannede lærere klarer sig dårligere end elever med meritlæreruddannede lærere eller lærere, der ikke har nogen form for læreruddannelse", skriver forskerne i et afsnit om undervisernes formelle kompetencer.
Og en årsag til dette er ikke, at meritlærerne har andre formelle kompetencer med sig.
Forskerne kalder resultatet for besynderligt og skriver, at en forklaring kan være, at skolelederne vælger at placere de læreruddannede lærere på de klasser, der klarer sig dårligst fagligt.
"Fordi de læreruddannede lærere i kraft af deres uddannelse har en større faglig ballast, kan det være skolelederens vurdering, at disse lærere bedre vil kunne håndtere undervisningsudfordringerne i de klasser, som klarer sig dårligt fagligt", står der i undersøgelsen.
I undersøgelsen kan man heller ikke se, at for eksempel lærere med diplomuddannelse har elever, der fagligt præsterer bedre end andre elever.

Modsatrettet effekt af A08
Elever med en svag social baggrund præsterer bedst, hvis skolen anvender arbejdstidsaftale A08, mens elever med en stærk social baggrund har de bedste præstationer, hvis skolen bruger den gamle arbejdstidsaftale A05, står der i undersøgelsen. Forskerne definerer A08 som en aftale, der giver lærerne en større grad af autonomi til selvstændigt at disponere arbejdstiden. Samtidig skriver de, at A08 giver både lærere og skoleledelse en større grad af fleksibilitet.
Gennemsnitligt viser analysen ingen forskelle på elevernes præstationer om de går på en skole, hvor lærerne arbejder efter A05 eller A08.
Forskerne konkluderer, at A08 har en positiv effekt på elevernes faglige præstationer i skoleåret 2010/11 på skoler, hvor forældrenes uddannelseslængde er kort, mens A08 har en negativ effekt på elevpræstationerne, når skolens forældre har en lang uddannelseslængde. De overvejer, om det kan være et levn fra fortiden, da eleverne i størstedelen af deres undervisningstid er blevet undervist af lærere, der arbejdede efter A05-aftalen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ