Natur/teknologi
0   565

1.c undrer sig efter NysgerrigPer-metoden

Er der forskel på gulerødder? Hvorfor hedder hestelort egentlig hestepære? Er det, fordi hesten spiser pærer? På Utterslev Skole stiller 1.c spørgsmål, undrer sig og opstiller hypoteser efter NysgerrigPer-metoden. Ligesom en forsker.

Hvad er en person, der er nysgerrig? Lærer Aska Ono Bjerresø spørger eleverne i 1.c.

"Det er en person, der gerne vil vide noget. Måske hvad tegnene på kinesisk egentlig betyder. Så kunne man tage til Kina og finde ud af det", svarer en dreng.

Klassen er netop gået i gang med et temaarbejde om økologi. Senere på ugen skal de besøge en gård på landet, hvor de skal se dyrene. De har netop set en film om landbrug blandt andet med får og høns. Derfor undrer de sig også over flere ting fra filmen.

"Hvorfor spiser fåret lammets slim"? "Hvorfor fik hønsene klippet næb"? "Hvorfor fik lammet klippet sin hale af"?

Artiklen fortsætter under banneret

En dreng mener, at det måske er for, at der ikke kommer snavs på halen, når lammet laver lort og tis.

Så han har allerede opstillet en hypotese. Eleverne lærer i løbet af et par timer det svære ord. Drengen forklarer, at hvis han skulle finde ud af det, så ville han spørge en, der arbejder på en bondegård med får.

Små skøre forskere

Utterslev Skole har benyttet NysgerrigPer-metoden i flere år. Egentlig er metoden norsk og handler om at introducere den naturfaglige metode til eleverne på de yngste klassetrin. De skal lære at undre sig, stille spørgsmål, opstille hypoteser og så undersøge sig frem til viden. De skal lære at lægge en plan for, hvad de vil undersøge, indsamle oplysninger og samle op på den viden, de får om et emne. Til slut skal de fortælle andre om deres nye viden. Skolen har en naturfaglig profil.

"Det er sådan forskere arbejder. De er eksperter og undersøger ting", forklarer Aska Ono Bjerresø.

De er to lærere i klassen i dag, og de har opfordret eleverne til at tage en hvid t-shirt, en kittel eller en skjorte med, så de kommer til at ligne forskere. Flere har briller med, for sådan nogle går forskere med, mener de.

En pige har taget hvid skjorte ud over tøjet, 3D-briller på og sidder og touperer sit lange hår. For forskere ser lidt skøre ud. De andre griner.

Aska Ono Bjerresø og Frederik Bertton-Meyer laver en undre-væg med elevernes spørgsmål på post-it lapper.

"Skulle vi lige prøve at komme med forslag til Alberts hypotese om hestepærer", spørger Frederik Bertton-Meyer.

Eleverne kommer med forslag: måske spiser heste pærer, måske ligner lorten en pære eller måske troede man i gamle dage, at det var en pære.

NysgerrigPer-metoden

  1. Det undrer jeg mig over
  2. Hvorfor er det sådan?
  3. Læg en plan for undersøgelsen
  4. Ud og undersøge
  5. Det har jeg fundet ud af
  6. Fortæl det til de andre

 Læs mere

http://www.nysgjerrigpermetoden.no/

Hvordan prøver man det så af?

"Man kan prøve at give hesten en pære og se om den spiser pærer", siger en dreng.

"Man kunne tage en pæreform med og se om hestepæren passer", foreslår en anden.

De to lærere har travlt med at holde eleverne fast i et emne et stykke tid. Eleverne glemmer ind i mellem,  hvad det var, de ville sige, men undre-væggens spørgsmål vokser. En vil gerne vide, hvad sko er lavet af, og en anden svarer hurtigt, at de kan være lavet af mange ting. Lærerne prøver at holde dem fast i undre-fasen et stykke tid.

"Hvordan lærer en fugl at flyve", spørger en pige.

"Jeg har engang set en fugl, der var ved at lære at flyve", fortæller en pige. Og en dreng skynder sig at undre sig over, hvordan en fisk kan svømme. Han tror, det er fordi fisk ikke er så tunge, så er det lettere ….

"En fugl lærer at flyve af sin mor", konstaterer en dreng.

"Det er din hypotese. Prøv at tænke over, hvordan du så kan undersøge det", siger Aska Ono Bjerresø.

Undersøgelse af gulerødder

Hvad er glas lavet af? Hvor kommer vand fra? Hvad er en hoppebold lavet af? Hvordan laver man et dyr?

"Et udstoppet dyr", spørger en elev den anden. "Nej, bare et helt almindeligt dyr", lyder svaret.

Eleverne bliver sendt ud på en løbetur tre gange rundt om kanalen udenfor. Der skal lige lidt luft til hjernerne. Nogle af eleverne har svært ved holde koncentrationen.

Lærerne forklarer, at når eleverne er så små, skal de have lidt hjælp til at opstille hypoteser. Det overordnede emne er økologi og bæredygtighed, og det er noget af en mundfuld for 1. klasses elever, så de vil spore dem langsomt ind på emnet.

"Men i starten skal vi slet ikke styre. Det er helt åbent, vi skal bare undre os", siger Aska Ono Bjerresø.

Frederik Bertton-Meyer holder to plastickander i hånden. Der er små stykker gulerod i begge kander.

"Hvorfor er den ene kande gennemsigtig og den anden ikke", spørger en elev straks. Bare spørg løs, lyder lærernes opfordring og bagefter forklarer de, at alle elever nu skal tage et stykke gulerod fra hver kande og sætte sig sammen med sin makker og undersøge gulerødderne.

Eleverne snuser til gulerødderne, studerer dem grundigt, taler om at farven er forskellig på de to stykker, at den ene ikke er ligeså saftig som den anden. Nogle tager en lille bid og konstaterer, at de smager lidt forskelligt.

"Der er tre huller inde i guleroden", siger én.

"Der er små knopper i. Eller takker. Og man kan dele den i to", siger en anden.

"Addrrr, den ene smager af plastic".

Eleverne får tid til at undres, smage, lugte til gulerødderne og tale sammen.

Jeg tror, det er fordi….

Klassen taler om, hvordan det kan være, at gulerødderne smager forskelligt. Når de skal opstille hypoteser, kan man sige: "jeg tror, det er fordi …..". Det har de lært i forbindelse med NysgerrigPer-metoden.

"Jeg tænkte, at de måske havde været i forskellig jord", siger en elev.

Hvordan kan man så undersøge det?

"Jeg kunne gå ud og plante gulerodsfrø i forskellig slags jord", foreslår en dreng.

"Og så kunne jeg putte gift på og sprøjte nogle af dem".

Lærerne må lige kalde til ro, sådan at alle kan høre, hvad der bliver sagt.

"Hvorfor er gulerødder så hårde? Måske er det også, fordi der er forskellig jord", siger en pige.

Måske er der også noget i jorden, der giver gulerødder forskellige farvenuancer?

"Måske er den ene økologisk og den anden ikke", siger en pige.

"Hvordan vil du undersøge din hypotese", spørger Aska Ono Bjerresø.

De taler om, at man kan købe forskellige gulerødder og teste dem. Man kan så frø og dyrke dem forskelligt.

Klokken er ved at være mange, og koncentrationen er kraftigt faldende. De får endnu to stykker gulerod og smager grundigt på dem. Så slutter skoledagen med at eleverne leger vendespil. Der er lagt op til et større emne om økologi og bæredygtighed de følgende dage, og om nogle dage skal klassen besøge en gård.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.606 andre er allerede tilmeldt