Processen er vigtigere end produktet

Af: Thorkild Thejsen

Elever vurderer deres egen succes forskelligt, når de arbejder med innovation og entreprenørskab. Det kan skyldes at målene for undervisningen ikke er tydelige nok. Der skal mere fokus på processen, som er vigtig for opøvelse i mestring, skriver Stig Haslund i sit bachelorprojekt.

»I foråret 2013 blev innovation og entreprenørskab indskrevet som en del af forliget om folkeskolen og kommer med stor sandsynlighed til at danne ramme om faget håndværk og design og indskrives samtidig i de øvrige fag,« skriver Stig Haslund Jensen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Bornholm ved UCC.
Danmark lægger sig hermed på linje med anbefalingerne fra både OECD og EU, hvor man længe har efterspurgt en udbredelse af innovations- og entreprenørskabsundervisning i uddannelser på alle niveauer, siger han.
Succesfuld innovation er afhængig af at kreativitet, viden og færdigheder udvikles gennem uddannelsessystemet, derfor forskes der intensivt i hvilke metoder og miljøer, der fremmer og hæmmer udviklingen af de kompetencer og den adfærd, der ses som forudsætningen for innovation og entreprenørskab. Formålet med undervisning i innovation er derfor at udvikle elevernes innovationskompetence og at give dem positive erfaringer med at sætte forandrende handlinger i gang, der kan øge deres self-efficacy.  Tankegangen er, at forestillingen om, at man kan, giver drivkraft til, at man vil, forklarer Stig Haslund.
»Self-efficacy i et innovationsperspektiv handler altså om at opleve succes med at sætte forandrende handlinger i gang så tilpas mange gange, at man kan hvile i sig selv med viden om verdens foranderlighed, fordi høj self-efficacy ændrer elevernes adfærd mod at blive mere innovativ og entreprenant, da deres tro på at fremtidige handlinger vil lykkes derved styrkes,« skriver han.
Spørgsmålene i Stig Haslund problemformulering er:
»Hvilken effekt har innovationsundervisning i forhold til elevernes udvikling af innovativ self-efficacy, og hvilken sammenhæng er der mellem denne udvikling og elevernes målorientering og tankesæt?«

Både internationalt og nationalt efterspørges kompetencer, der skal medvirke til at øge den økonomiske vækst, løse globale problemer og skabe ny viden.
»Kompetencer gør det dog ikke alene, hvis ikke der medfølger en tro på egne evner hos fremtidens arbejdsstyrke. Da vurderingen af egne evner og kompetencer i mange sammenhænge ses som forudsætningen for, at idé bliver til handling, og at oplevelsen af at være kompetent menes at kunne udvikles i skolesystemet gennem succesoplevelser, er håbet, at man ved at introducerer innovation og entreprenørskab som en del af fagene i uddannelser på alle niveauer kan øge sandsynligheden for at fremtidens unge evner at handle innovativt og entreprenant,« skriver Stig Haslund.
Som en del af professionsbachelorprojektet har han gennemført et kvantitativt studie i tre 8.-klasser, som havde deltaget i en uges »innovation camp.«
»Som forventet viser resultaterne, at elevernes vurdering af deres innovative self-efficacy er forbundet med både mestrings- og præstationsorientering, samt et dynamisk tankesæt.
Ligeledes i overensstemmelse med forventningerne viser resultaterne, at oplevelsen af succes er forbundet med vurderingen af self-efficacy,« skrive han i sin konklusion.
Ændringerne i elevernes self-efficacy er gennemsnitligt små, men dækker over stor individuelle variationer, som »lader til at være indirekte forbundet med deres målorientering og tankesæt gennem deres oplevelse af succes, fordi mål og tankesæt udgør den fortolkningsramme, som succes vurderes ud fra.«
Et dynamisk tankesæt lader til at udmønte sig i en robust self-efficacy, fordi succes vurderes ud fra indsats, hvorved eleverne oplever en følelse af kontrol både i forbindelse med modgang og nederlag.  Et statisk tankesæt er derimod mere påvirkeligt, og resulterer i både meget positive og negative ændringer i self-efficacy.
Kombinationen af et statisk tankesæt og frygt for nederlag viser sig at være særligt betydningsfuldt i forhold til negative ændringer i self-efficacy, fordi situationer, der involverer bedømmelse, medfører negativ affekt og en følelse af inkompetence, vurderer Stig Haslund
På samme måde er meget store positive ændringer i self-efficacy forbundet med et statisk tankesæt, hvor særligt opfattelsen af intelligens spiller en rolle, siger han. »Disse elever har muligvis oplevet, at der ikke har været behov for at yde en indsats, og har derved kunne beholde deres positive selvbillede. Dette betyder, at de i situationer, hvor der stilles større krav, kan opleve et lignende fald i self-efficacy. «
Effekten af innovationsundervisning i forhold til udvikling af innovativ self-efficacy er altså lille og samtidig indirekte forbundet med elevernes målorientering og tankesæt gennem deres oplevelse af succes.
Variationen peger på et problematisk forhold ved innovationsundervisningen, som samtidig udgør et dilemma, siger Stig Haslund Jensen. At succes tolkes forskelligt tyder nemlig på, at eleverne ikke sigter efter de samme mål, og det kan skyldes at målene i undervisningen enten ikke er tydelige, eller at der er tale om flere modstridende mål - altså en skelnen mellem proces og produkt. »Man bør derfor undersøge, hvordan man kan øge fokusset på selve processen da dette faciliterer mestringsorientering og samtidig nedtone betydningen af selve produktet, da visse elever anvender bedømmelsen af dette i deres selvevaluering.«

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Udvikling af innovativ self-efficacy: Den indirekte betydning af kompetencemotivation og tankesæt