Processen er vigtigere end produktet
Elever vurderer deres egen succes forskelligt, når de arbejder med innovation og entreprenørskab. Det kan skyldes at målene for undervisningen ikke er tydelige nok. Der skal mere fokus på processen, som er vigtig for opøvelse i mestring, skriver Stig Haslund i sit bachelorprojekt.
»I foråret 2013 blev innovation og entreprenørskab indskrevet
som en del af forliget om folkeskolen og kommer med stor
sandsynlighed til at danne ramme om faget håndværk og design og
indskrives samtidig i de øvrige fag,« skriver Stig Haslund Jensen i
sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Bornholm ved
UCC.
Danmark lægger sig hermed på linje med anbefalingerne fra både
OECD og EU, hvor man længe har efterspurgt en udbredelse af
innovations- og entreprenørskabsundervisning i uddannelser på alle
niveauer, siger han.
Succesfuld innovation er afhængig af at kreativitet, viden og
færdigheder udvikles gennem uddannelsessystemet, derfor forskes der
intensivt i hvilke metoder og miljøer, der fremmer og hæmmer
udviklingen af de kompetencer og den adfærd, der ses som
forudsætningen for innovation og entreprenørskab. Formålet med
undervisning i innovation er derfor at udvikle elevernes
innovationskompetence og at give dem positive erfaringer med at
sætte forandrende handlinger i gang, der kan øge deres
self-efficacy. Tankegangen er, at forestillingen om, at man
kan, giver drivkraft til, at man vil, forklarer Stig Haslund.
»Self-efficacy i et innovationsperspektiv handler altså om at
opleve succes med at sætte forandrende handlinger i gang så tilpas
mange gange, at man kan hvile i sig selv med viden om verdens
foranderlighed, fordi høj self-efficacy ændrer elevernes adfærd mod
at blive mere innovativ og entreprenant, da deres tro på at
fremtidige handlinger vil lykkes derved styrkes,« skriver
han.
Spørgsmålene i Stig Haslund problemformulering er:
»Hvilken effekt har innovationsundervisning i forhold til
elevernes udvikling af innovativ self-efficacy, og hvilken
sammenhæng er der mellem denne udvikling og elevernes
målorientering og tankesæt?«
Både internationalt og nationalt efterspørges kompetencer, der
skal medvirke til at øge den økonomiske vækst, løse globale
problemer og skabe ny viden.
»Kompetencer gør det dog ikke alene, hvis ikke der medfølger en
tro på egne evner hos fremtidens arbejdsstyrke. Da vurderingen af
egne evner og kompetencer i mange sammenhænge ses som
forudsætningen for, at idé bliver til handling, og at oplevelsen af
at være kompetent menes at kunne udvikles i skolesystemet gennem
succesoplevelser, er håbet, at man ved at introducerer innovation
og entreprenørskab som en del af fagene i uddannelser på alle
niveauer kan øge sandsynligheden for at fremtidens unge evner at
handle innovativt og entreprenant,« skriver Stig Haslund.
Som en del af professionsbachelorprojektet har han gennemført et
kvantitativt studie i tre 8.-klasser, som havde deltaget i en uges
»innovation camp.«
»Som forventet viser resultaterne, at elevernes vurdering af deres
innovative self-efficacy er forbundet med både mestrings- og
præstationsorientering, samt et dynamisk tankesæt.
Ligeledes i overensstemmelse med forventningerne viser
resultaterne, at oplevelsen af succes er forbundet med vurderingen
af self-efficacy,« skrive han i sin konklusion.
Ændringerne i elevernes self-efficacy er gennemsnitligt små, men
dækker over stor individuelle variationer, som »lader til at være
indirekte forbundet med deres målorientering og tankesæt gennem
deres oplevelse af succes, fordi mål og tankesæt udgør den
fortolkningsramme, som succes vurderes ud fra.«
Et dynamisk tankesæt lader til at udmønte sig i en robust
self-efficacy, fordi succes vurderes ud fra indsats, hvorved
eleverne oplever en følelse af kontrol både i forbindelse med
modgang og nederlag. Et statisk tankesæt er derimod mere
påvirkeligt, og resulterer i både meget positive og negative
ændringer i self-efficacy.
Kombinationen af et statisk tankesæt og frygt for nederlag viser
sig at være særligt betydningsfuldt i forhold til negative
ændringer i self-efficacy, fordi situationer, der involverer
bedømmelse, medfører negativ affekt og en følelse af inkompetence,
vurderer Stig Haslund
På samme måde er meget store positive ændringer i self-efficacy
forbundet med et statisk tankesæt, hvor særligt opfattelsen af
intelligens spiller en rolle, siger han. »Disse elever har muligvis
oplevet, at der ikke har været behov for at yde en indsats, og har
derved kunne beholde deres positive selvbillede. Dette betyder, at
de i situationer, hvor der stilles større krav, kan opleve et
lignende fald i self-efficacy. «
Effekten af innovationsundervisning i forhold til udvikling af
innovativ self-efficacy er altså lille og samtidig indirekte
forbundet med elevernes målorientering og tankesæt gennem deres
oplevelse af succes.
Variationen peger på et problematisk forhold ved
innovationsundervisningen, som samtidig udgør et dilemma, siger
Stig Haslund Jensen. At succes tolkes forskelligt tyder nemlig på,
at eleverne ikke sigter efter de samme mål, og det kan skyldes at
målene i undervisningen enten ikke er tydelige, eller at der er
tale om flere modstridende mål - altså en skelnen mellem proces og
produkt. »Man bør derfor undersøge, hvordan man kan øge fokusset på
selve processen da dette faciliterer mestringsorientering og
samtidig nedtone betydningen af selve produktet, da visse elever
anvender bedømmelsen af dette i deres selvevaluering.«
Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA:
Udvikling af innovativ self-efficacy: Den indirekte betydning af
kompetencemotivation og tankesæt
Artiklen fortsætter under banneret
MERE OM EMNET