Fysik/kemi
0   235

Elever sporer giftige svampe i lokalerne

Svampe bliver studeret grundigt i mikroskoper, og eleverne beskriver dem, læser om dem og maler store skimmelsvampebilleder. 8.a varmer op til masseeksperimentet, som Naturvidenskabsfestivalen står bag.

Grønne, blå, en lille hvid og én med lidt gult i kanten. Skimmelsvampene breder sig loddent ud i de flade petriskåle. »Addrrr« er i begyndelsen af timen det mest benyttede ord blandt eleverne. Men de er også nysgerrige og forundrede. Det er svampesporer fra deres nærmeste omgivelser, der er dyrket i små skåle.

»Er der virkelig mest rent i skolekøkkenet? Der virker ellers ulækkert, men måske er det kun bordene«, siger en dreng.

Eleverne har gennemprøvet det masseeksperiment, som Dansk Naturvidenskabsfestival sætter i gang i september på landets skoler. Eksperimentet vil undersøge forekomsten af skimmelsvampe og måle kuldioxidindholdet i klasselokaler.

8.a på Krogårdskolen i Greve var tidligere på året pilotklasse på svampeforsøget, og deres lærer Helle Houkjær har udarbejdet forsøgsvejledningen. Eleverne har ikke prøvet at måle kuldioxidindholdet, men de er tilmeldt masseeksperimentet, så det vil de gøre i september. Og de er spændte på resultatet. For flere af dem har set tv-udsendelsen »Testen«, hvor man målte alt for høje CO2-værdier i flere klasselokaler.

Artiklen fortsætter under banneret

»Vi har talt om indeklimaet, fordi en af eleverne en dag faldt i søvn i historietimen. Var undervisningen kedelig, eller var der andre grunde? Alle kendte til at blive træt i den tunge luft i lokalet, og vi talte om, at det ikke var smart at have vådt overtøj inde i klassen«, fortæller Helle Houkjær.

»Tv-dokumentaren om indeklima på skolerne var spændende. Det er jo interessant, hvordan der er i vores klasser. Den rapport, som forskerne kommer med, den gider vi godt læse«, siger en gruppe elever.

Svampedyrkning uden facit

Syv dage tidligere stillede eleverne deres petriskåle med geléagtig vækst-agar tre forskellige steder på Krogårdskolen. I deres lokale, hos skolesekretærerne og i skolekøkkenet. Efter nøjagtig en time satte eleverne låg på skålene, tapede dem til og stillede dem i mørke. Nu er skålene taget frem og skal studeres.

Der er flest og mest farverige svampekolonier fra skolesekretærernes kontor, men hvad betyder det? Der findes skimmelsvampe overalt, men kun nogle er farlige, og det afhænger også af koncentrationen. Derfor går eleverne i gang med at studere de enkelte kolonier, finde ud af, hvilke svampe der er tale om, og undersøge, om de kan give gener for mennesker. De har billeder af skimmelsvampe og søger selv yderligere oplysninger på nettet. De skal vide noget, inden de går hen og fortæller sekretærerne, hvordan det ser ud på deres kontor.

Målingen af CO2-indholdet i klasselokalet er lettere at aflæse, fordi man har nogle værdier for godt indeklima, men skimmelsvampene er sværere. Her er ikke noget facit.

»Jeg håber, at eleverne bliver lidt fascinerede af den mikroverden, der åbenbarer sig her«, siger lærer Helle Houkjær.

Det ser ud til at lykkes. Svampene bliver studeret grundigt i mikroskoper, eleverne tager billeder af dem, beskriver dem, læser om dem og maler store skimmelsvampebilleder. Over tre dage arbejder de med emnet.

»Åhh, hvor er det klamt. Det har jeg ikke lyst til at se på«, siger en pige, mens hun løfter skålen op mod en lampe, så hun bedre kan se svampenes strukturer og farver.

Forskere i børnehøjde

En gruppe elever går hen til sekretærerne og fortæller, at der er syv kolonier af Cladosporium i petriskålene fra deres kontor. Denne svamp kan give astma. Så er der to kolonier af Penicillium, der svarer til mug, som man kender det fra fødevarer, og endelig er der én gær-koloni. Den kan måske give diarré.

»Uha, jeg synes allerede, jeg begynder at blive dårlig«, siger den ene af sekretærerne og griner. De bliver enige om, at måske bør de bare gå hjem, inden de bliver syge. Mere alvorligt taler de med eleverne om, at der jo kommer rigtig mange mennesker netop på deres kontor. Det kan måske betyde noget for antallet af svampesporer. Og så taler de om, at det måske ikke er en god idé at spise på kontoret. Det er måske med til at øge antallet af svampesporer.

Eleverne skriver om skimmelsvampene, og nogle går i gang med at male billeder inspireret af svampenes former og farver. Andre måler klassen op for at udregne, hvor mange kubikmeter det er, og de svarer på spørgsmål om, hvorvidt der har været vandskade i lokalet.

Først var tanken, at eleverne blotw skulle se billeder af svampene, og at det var lærerne, der skulle stå for forsøget. Men Helle Houkjær er glad for, at eleverne selv arbejder som forskere i børnehøjde. Hun har også bedt om flere petriskåle og fremhæver, at der er tænkt meget over eksperimentet. For eksempel er det kun skimmelsvampe, der kan vokse i den specialfremstillede agar. Bakterier trives ikke i skålene, så det er let at se svampekolonierne, der vokser frem.

Masseeksperiment 2009

Mål hvor meget kuldioxid der er i klasselokalet, og se hvilke skimmelsvampe der findes i lokalet. Alle elever fra 0. klasse til gymnasiet kan deltage i det store masseeksperiment, som Naturvidenskabsfestivalen sætter i værk. Med enkle midler kan eleverne undersøge deres indeklima og rapportere resultaterne til videre forskningsbrug. Det er Dansk Naturvidenskabsformidling og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der står bag eksperimentet. I Norge og Sverige vil elever udføre samme målinger, så man kan sammenligne skolernes indeklima i de tre lande. Hvis man vil deltage, skal klassen tilmeldes senest 25. august. Læs mere på formidling.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.446 andre er allerede tilmeldt