Arbejdstid
7   757

En lærers arbejdstid set gennem Lean-briller

En påstand om, at lærerne ikke arbejder nok, kan få lærer Casper Zolon op i det røde felt. Men en Lean-konsulent kan alligevel give ham et par gode ideer.

Det mærkelige ord Vøsle klinger ikke fremmed i 9.e, hvor lærer Casper Zolon underviser i dansk. Eleverne er vant til at arbejde med modellen, der splitter deres arbejde op i processer. I dag er det arbejdet med Naja Marie Aidts forfatterskab, der skal tages hul på, og Casper Zolon beder, efter Vøsle-modellens forskrift, eleverne overveje, hvordan de gerne vil lære.

Vøsle-modellen

V står for den viden, man har på forhånd

Ø for ønske om ny viden

S for sådan lærer jeg bedst

L for det lærte og

E for evaluering.

Med fra det ene hjørne af klasseværelset følger Lean-konsulent Jens Linder. Det er Folkeskolen, der har inviteret ham til at observere Casper Zolons arbejdsrutiner og give sit bud på, hvor der eventuelt kunne spares tid, optimeres eller prioriteres anderledes i løbet af dagen. Ikke fordi det vil kunne løse de problemer, lærerne får, når de skal undervise tre ekstra lektioner om ugen. Men for at se, om der overhovedet er noget at gribe fat i for den enkelte, når virkeligheden rammer efter sommerferien.

Artiklen fortsætter under banneret

Jens Linder er imidlertid begejstret for Vøsle-modellen.

»Den model er helt i tråd med Lean-ideerne om at sætte sig mål, prioritere vejen derhen og evaluere processen«, siger han og holder Vøslen op over for den mødedagsorden, Casper Zolon har vist ham for et fagligt idrætsmøde senere på eftermiddagen.

Der mangler en evaluering på dagordenen, pointerer Jens Linder, og det må Casper Zolon medgive:

»Vi har ikke altid den der metadiskussion om, hvordan vores møder fungerer«. Han er tavs et øjeblik og siger så: »Der er helt sikkert et paradoks i lærerverdenen. Man ved godt, hvordan eleverne lærer nyt, men vi føler nok ikke, at tiden er til, at indholdet på et lærermøde viger for metasnakken«. Struktur og mødekultur var ikke fag på læreruddannelsen, tilføjer han lidt efter.

Lean og læring

Casper Zolon har brugt sin vinterferie på at rette terminsprøver, skrive projektudtalelser og formulere nogle linjer om hver enkelt elevs indsats i idrætstimerne. Han har været lærer i fire år og har ikke tidligere gået op i, hvor meget tid han brugte på for eksempel feedback til eleverne. Men den nye arbejdstidslov og udsigten til at skulle forberede sig på skolen har skærpet hans blik på uret. Derfor har han noteret sig, at han brugte 21 timer i sin ferie på arbejdsopgaver.

»Rette opgaver skal jeg jo også nå næste år. Det frygter jeg til tider kan blive på bekostning af det menneskelige, af samtalen med den udsatte elev på gangen, når jeg skal ned at rette terminsprøver«, siger han med en vis ærgrelse i stemmen, for det var ikke derfor, han blev folkeskolelærer.

Casper Zolon vil gerne sammen med sine kolleger sikre sig tid til at kunne gøre en forskel for de elever, der kommer fra de mindre resursestærke hjem. Og dem er der desværre ikke så få af i Auning Skoles opland. Når Jens Linder taler om at sætte en standard for læringen i 9. klasse og kvalitetsmålinger, bliver Casper Zolon derfor også provokeret.

»Man må vel kunne have nogle ambitioner, som ikke kan resultatmåles nu og her. Jeg kan skrive socialt arbejde på min liste, men det er måske først om 15 år, at pigen har effekt af det«, siger Casper Zolon.

Jens Linder, der i øvrigt selv er læreruddannet, vil give Casper Zolon ret i, at det er svært at måle effekten af den ekstra snak på gangen. Og det overrasker ham ikke, at Lean-retorikken møder modstand i lærerkulturen.

»Lean stammer jo fra Toyota-produktionsmiljøer og er siden blevet implementeret i servicefag. Men ikke i folkeskolen. Nej, for her arbejder man jo ikke med produkter, men med læring, og der er en diskurs, der siger, at man skal passe på med test og kvalitetsmålinger og sådan noget«, siger Jens Linder. Han mener ikke desto mindre, at nogle af tankerne kan bruges i skolen.

Gangvagt inklusive forberedelse

Tidligere på morgenen har Casper Zolon praktiseret gangvagt og mødeforberedelse på samme tid. I et par hurtige ordvekslinger når han lige at vende en vanskelig situation omkring et forældrepar med en kollega på lærerværelset. Men så står han også klar på gangen til at dirigere trafikken af elever ud til frikvarter. Når støjen fra vinterstøvler og hvin har lagt sig, går han op og ned ad gangene for at tjekke, om nu også alle kom ud. Det samme gør en række af hans kolleger. Og når de passerer hinanden, snakker de kort om ting, de skal huske på mødet i idrætsfagteamet senere på dagen.

»Man kan ikke sige, at han har meget spildtid i skemaet«, bemærker Jens Linder. Lean i sin reneste form handler ellers om at rense alle processer for spild.

Casper Zolon har 24 undervisningslektioner om ugen. Uden at vide det med sikkerhed regner han med at skulle have tre lektioner mere næste år. I Norddjurs Kommune, hvor Auning Skole ligger, er der endnu ikke meldt nogen rammer ud for lærernes arbejdstid eller givet puljer til forberedelse. Men Casper Zolon gætter på, at det kommer til at hedde omkring 37 ugentlige timer på skolen.

Jens Linder bringer begrebet »markedsliggørelse af skolen« på banen. »Det bliver en stor ledelsesopgave at drive folkeskole fremover, når man skal tiltrække kunder til butikken«, siger han, og Casper Zolon er enig:

»Det har måske altid været lidt sådan, men nu bliver det endnu mere afgørende, hvilken skole man er lærer på. Kan jeg gå hjem klokken 15.30, hvilke uger skal jeg være her, hvor meget forberedelsestid får jeg?«

»Vi risikerer at miste overblikket, hvis ikke vi får forberedelsestid nok. Hvis det ender med, at jeg ikke kan leve op til mine forventninger om kvalitet i undervisningen, så ved jeg ikke, om jeg kan være lærer. Der må være et minimumskrav for, hvad man kan være bekendt«, siger Casper Zolon.

En grænse for tidsbesparelse


Undervisningsmaterialet om Naja Marie Aidt, som Casper Zolon deler ud til sin 9. klasse i femte lektion, har han ikke selv stået for at samle. For netop at spare tid har han sammen med sine dansklærerkolleger i 9.d og f en deleordning om materialer og forløb.

»Kunne man forestille sig, at man havde en fælles standard for undervisningsmaterialer med flere end de to. Ville det være uinteressant?« spørger Jens Linder. »Jeg ville ikke kunne leve med det«, er det hurtige svar fra Casper Zolon, der uddyber med, at han er nødt til at føle et vist ejerskab til sine mate-rialer. Det ville han miste, såfremt undervisningsmaterialerne kom fra en materialebank med materiale til alle 9.-klasseelever i landet. Han er umiddelbart skeptisk over for idéen om at ensrette alting:

»Hvorfor må vi ikke bruge det specielle? Jeg har tidligere lavet meget om sammenhængen mellem billeder og tekst, fordi jeg brænder for netop det stof. Det er jo det, Danmark kan, og det, som engelske og kinesiske systemer ikke giver plads til«, siger han. Casper Zolons kollega er særlig dygtig til grammatik. Derfor har hun udviklet nogle gode forløb om det, mens han har turneret med blandt andet temaet om ikonotekst. Casper Zolon tror på, at eleverne husker stoffet bedre, hvis underviseren får lov til at brænde fagligt igennem, som han siger.

Generelt foretrækker han at forberede sig alene, når tidspresset er stort, for som han siger: »Jeg kan ikke rumme mere end et vist antal samarbejder på samme dag. Samarbejde er kompromisets kunst, og man skal kunne opgive suverænitet«. Det kan Jens Linder ikke være uenig i.

Fra egen lærergerning til fælles mission

Til daglig er Jens Linder konsulent ved Ledelsesakademiet Lillebælt og taler Lean-processer og optimering med både Post Danmark, Skat og DSB. Men i dag er faktisk ikke første gang, han forsøger at tænke Lean-strategier ind i en skolehverdag. På Bakkeskolen i Kolding gennemførte han i 2011 projektet »Lean i team«, der involverede samtlige af skolens 45 lærere. Lederen satte et mål, der hed ti procents øget faglighed, og herefter var det lærernes opgave at finde ud af, hvordan de ville arbejde hen imod målet. De indførte blandt andet brugen af en projekttavle til deres teammøder. På tavlen stod status og evaluering på iværksatte aktiviteter, og nye tiltag prioriteredes med en tydelig sammenhæng til de overordnede mål. »Der skete et skifte fra egen lærergerning til fælles mission«, fortæller Jens Linder.

»Jeg siger ikke, at der foregår spild i skolen. Men en lærers tid med 20 elever er vel den mest kostbare tid, vi har i kongeriget. Det er derfor, at det er afgørende, at man får prioriteret sin udvikling. Ellers drukner man i daglig drift«.

Men Jens Linder kender lærerkulturen. Det er med den som med alle andre kulturer. Den er meget svær at flytte. Han refererer den amerikanske ledelsestænker Peter Drucker, der har sagt: »Culture eats strategy for breakfast«. Alligevel kan nogle små fif godt få lov til at pible igennem.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.284 andre er allerede tilmeldt