Skolen er for tøsedrenge

Af: Maja Birgitte Lumholtz

Rigide holdninger og ureflekterede antagelser hæmmer en konstruktiv debat om, hvordan drengene får succes i skolen. Men her er et reelt input.

På den igen: Skolen og de utæmmede drenge. Eller de udfordrede og udfordrende drenge, der keeeeder sig i skolen. For skolens indretning strider tilsyneladende imod drenges natur. Hvis ikke i praksis, så i hvert fald i faglitteratur og medier. De sakker bagud i forhold til pigerne, er dårligere læsere og tegner sig for størstedelen af de børn, som i dag modtager specialundervisning. Det er et faktum. Noget andet er den grundantagelse, vi diskuterer og opererer ud fra. Tidsskriftet "KvaN" har valgt at tage emnet op, da der ifølge redaktionen er ”for meget løs viden og for mange fordomme i sving”.

Målet med udgivelsen er at kæde aktuel forskning til handlingsorienteret virke, præsentere erfaringer og forslag til en mere ”drenget” undervisning og endelig at formidle artikler med et kritisk blik på tendensen til den vanetænkning, der begrænser nye åbenbaringer. Opfordringen lyder – her i en specifik kontekst - at undgå risikoen for, "at vi kommer til at konstruere en generel og konsensuel fortælling om et entydigt negativt forhold mellem drenge og læsning, som kommer til at skygge for andre måder at se forholdet på”. Det gælder ikke kun i podernes forhold til bøger, men til skolen i det hele taget.

Forskere og praktikere er stort set enige om, at der skal andre boller på suppen, hvis interessen og motivationen hos knægtene skal fastholdes i grundskolen og i resten af uddannelsessystemet. Men formlen, der får drenges interesser vendt til nysgerrig og oprigtig læring, er ikke så let at finde, når udgangspunktet forstyrres af ”mere eller mindre bevidste forudantagelser af, hvad det drejer sig om”. Billedet af drenge i skolen har behov for flere nuancer, og lærerne skal møde de specifikke problemstillinger med et såkaldt åbent sind.

Og her er temahæftet et godt sted at starte. Artiklernes absolutte plus er, at de er sprogligt tilgængelige og af en overskuelig længde. Indholdsmæssigt er der ikke så meget nyt under solen, mens koncentratet af de forskellige tilgange, observationer og forskningsresultater giver alligevel et godt overblik over handlemuligheder og fælder. Tilsammen udgør de enkelte indlæg både relevant og reelt input til at gøre en god skole bedre og giver ideer til, hvordan vi – de voksne – kan planlægge en undervisning, der fanger lysten til læring hos drenge – og piger - med krudt i rumpen.